Er det lovligt, når Sund & Baelt måler din hastighed på Storebaeltsbroen?
Sund & Baelt måler din fart, når du krydser Storebaeltsbroen. En løsning, som allerede har mødt stor kritik, og som får folk til at spørge sig selv: Hvordan kan en privat virksomhed agere fartkontrol? Det svarer en ekspert på her.
Må private virksomheder opstille hastighedskontroller?
Spørgsmålet er blevet debatteret, lige siden et nyt tiltag blev indført på Storebaeltsbroen. En såkaldt straekningskontrol, der med tre kameraer registrerer bilisternes nummerplade og måler, om de holder en gennemsnitsfart på eller under det tilladte, når de krydser den 17 kilometer lange straekning, der forbinder Sjaelland og Fyn. Kører du for staerkt, sender Sund & Baelt data videre til politiet.
Men er det lovligt?
Kritiske røster har allerede delt billedet, men ifølge en professor i forvaltnings- og forfatningsret på Syddansk Universitet er spørgsmålet langtfra så ligetil. I hvert fald er der flere aspekter – og gråzoner – som man bliver nødt til at tage højde for.
Ifølge kritikere af den nye hastighedskontrol, heriblandt bilisternes interesseorganisation FDM, er det et problem, at det er en privat aktør, som står bag fartkontrollen på Storebaelt. Dette på trods af, at det i sidste ende er politiet, som udsteder en eventuel fartbøde.
»Når det er en privat aktør (Sund & Baelt, red.), som laver fartkontrollen, har man ikke samme retsgarantier for, at målingen er korrekt, at udstyret er kalibreret, og at tingene foregår, som de skal. Det er man dog noget mere sikker på, når det er en offentlig myndighed som politiet, der udfører opgaven,« siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM, til DR.
Men netop den faktor er Frederik Waage, der er professor i forvaltnings- og forfatningsret på Syddansk Universitet, dog ikke så nervøs for.
»Hvis man på nogen måde mener, at der er noget galt med ens bøde, kan man gå i retten. Men medmindre man har problemer med synkronisering af urene på de enkelte kameraer virker systemet jo meget enkelt. Jeg har svaert ved at se den store risiko for fejlmålinger, selvom de selvfølgelig altid kan forekomme,« siger han.
På én betingelse
Tidligere mandag kom det desuden frem, at det automatiserede fartkontrolsystem måske ikke er helt så automatiseret alligevel. Når en bilist overtraeder fartgraensen på Storebaeltsbroen, skal Sund & Baelt, som det er nu, således manuelt sende en civil anmeldelse til Sydsjaellands og Lolland-Falsters Politi.
Herefter skal en medarbejder ved politiet behandle anmeldelsen og vurdere, om der skal sendes en bøde. Til TV2 Øst siger Sydsjaellandsog Lolland-Falsters Politi, at »politikredsen indtil videre har modtaget 31 anmeldelser om bilister, der har overtrådt hastighedsgraensen«.
Frederik Waage fortaeller i den forbindelse, at han aldrig før har hørt om måden, hvorpå Sund & Baelt har valgt at føre fartkontrol. For modsat politiets staerekasser og målere, som kun tager ét billede, fungerer Storebaelts straekningskontrol på en lidt anden måde.
Her er der helt konkret tale om en anordning, som ved hjaelp af flere kameraer registrerer bilistens nummerplade tre gange over straekningen. Derefter kan systemet udregne, om man holder en gennemsnitsfart på eller under det tilladte.
Frederik Waage kalder ordningen for en »sjov måde« at føre fartkontrol på, og der af da også mange aspekter i ordningen. Der kan nemlig vaere nogle problemer med GDPR-lovgivningen i forhold til, når Sund og Baelt udleverer data til politiet.
Men såfremt alt er i orden med det, kan Frederik Waage ikke se et problem med den måde, hvorpå Sund & Baelt driver hastighedskontrollen.
»Man skal selvfølgelig vaere sikker på, at når politiet får papirerne i haenderne, har man ikke brudt GDPR-reglerne,« siger han.
Men:
»Det er i hvert fald helt sikkert, at politiet godt kan bruge overvågningsbilleder fra Sund & Baelt til at udskrive en bøde, for der er fri bevisførelse ved domstolene. Vi har ikke nogen regler for, hvordan man beviser bøder i retten eller ved et bødeforlaeg. Sund & Baelt må gerne lave det forberedende arbejde for politiet, men det er altafgørende, at det er politiet, der trykker på knappen og sender bøden ud.«
Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiet, men det har ikke vaeret muligt indenfor tidsfristen.