450 meter høje vindmøller har kurs mod Østerild – lokale frygter for områdets overlevelse
Et flertal i Folketinget vil udvide testcentret for vindmøller i Østerild i Nordvestjylland og tillade langt større møller. Lokale frygter, at det vil ødelaegge det lille samfund, mens vindmøllebranchen mener, at testcentret er helt nødvendigt.
Når man står under verdens højeste vindmølle, er det let at miste fokus. Isaer hvis man taenker over, at de naeste vindmøller, der kommer op her, bliver op til 60 pct. højere og vil naerme sig en halv kilometer i højden.
I øjeblikket står ni vindmøller her i Østerild
Testcenter, de må vaere op til 330 meter høje. Hvis – eller når – udvidelsen af centret bliver miljøgodkendt, vil fem af møllerne få lov at blive op til 450 meter høje.
Og måske vil der om 10 år stå 500-550 meter høje vindmøller her få kilometer fra Nordsøen, hvor der er højt til himlen, masser af natur og frisk luft.
Fantastisk og fascinerende, mener nogle. Men langtfra alle.
Jens Tilma er én de lokale, der er indaedte modstandere af Østerild Testcenter. Sammen med sin kaereste og tre børn bor han ca. 10 km nord for testcentret i et hus lidt uden for landsbyen Frøstrup. Han frygter, at en udvidelse af testcentret vil slå bunden ud af lokalsamfundet.
»Vi taler om ca. 200 mennesker, som skal eksproprieres. Det vil vaere ødelaeggende for hele lokalsamfundet. Folk bosaetter sig her på grund af faellesskaberne, foreningslivet og naturen. Et lille samfund som det her er skrøbeligt, der skal ikke forsvinde ret mange børnefamilier, før skoler og foreningsliv falder fra hinanden,« siger han.
Den 1. februar besluttede et flertal i Folketinget sammen med regeringen at saette en såkaldt miljø- og habitatkonsekvensvurdering af Østerild Testcenter i gang. Undersøgelsen skal afdaekke mulighederne for at udvide testcentret med flere og højere vindmøller og vise, hvad det ville betyde for miljøet og områdets beboere.
På et borgermøde i Østerild Multicenter to dage senere praesenterede Morten Dahlin (V), minister for byer, landdistrikter og kirken, aftalen, hvor han foruden de 35 boliger og sommerhuse, der skal eksproprieres, også kom ind på Thylejren. Efter gaeldende støjregler skal lejren også fjernes, hvis testcentret udvides. Ministeren åbnede dog for en mulighed for dispensation, så Thylejren kan få lov at blive, hvis beboerne ønsker det – selv om støjreglerne ikke umiddelbart tillader det.
Hjemme hos Jens Tilma giver man ikke meget for den løsning. Hans blik bliver fokuseret, da interviewet drejer sig hen på spørgsmålet om, hvad der skal blive af Thylejren, og muligheden for en dispensation.
»Det er utilstedeligt, at man siger, det er et frit valg, om de vil gå på kompromis med deres helbred eller deres boform. De er lige så meget borgere i Danmark, som alle andre er. At sige, at deres helbred kan man godt gå på kompromis med, er et forkert menneskesyn.«
By-, Land- og Kirkeministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at partierne bag aftalen vil forsøge at aendre støjreglerne for Thylejren, så lejren bliver omfattet af støjkrav for beboelse i det åbne land i stedet for at vaere omfattet af reglerne for bymaessig bebyggelse. Det vil ifølge ministeriet betyde, at vindmøllerne ikke overskrider støjgraenserne, hvorved Thylejren alligevel vil kunne bestå, ligesom lejrens naboer ikke vil skulle eksproprieres.
Ministeriet forholder sig ikke til kritikken af, hvorvidt mere støj kan skade borgernes helbred.
Bekymret for skolens fremtid
Vindmøllebranchen har laenge vaeret på jagt efter et sted at placere og teste ekstremt høje havvindmøller – inde på land – for at få udviklet endnu højere vindmøller til opstilling i Danmark og resten af verden.
Efter at man i 2020 indgik en ny energipolitisk aftale, var otte placeringer inde i billedet – til slut blot to: Tøndermarsken i Sønderjylland og Østerild i Nordvestjylland.
De mange mulige placeringer er vurderet ud fra forskellige faktorer, hvor antallet af ekspropriationer og nedrivninger har vaeret én af flere. I Tøndermarsken var det 12 boliger og måske yderligere 16, der skulle fjernes pga. støj ved nye gigantmøller. I Østerild har By-, Land- og Kirkeministeriet vurderet, at de kommende gigantmøller vil føre til nedrivning af 35 boliger samt muligvis 60 bygninger i Thylejren.
Valget faldt på Østerild – formentlig fordi her i forvejen er et testcenter med tilladelse til at rejse vindmøller på op til 330 meter – og fordi området samtidig af Plan- og Landdistriktsstyrelsen tidligere er blevet beskrevet på denne måde: »Testcentret tilbyder de bedste faciliteter til forskning, udvikling og afprøvning af nye prototyper af nye vindmøller.«
Derfor skal den såkaldte miljø- og habitatskonsekvensvurdering gennemføres frem mod slutningen af 2025, og medmindre den saetter en kaep i hjulet på projektet, vil arbejdet med de 450 meter høje vindmøller og ekspropriering af de berørte ejendomme kunne indledes i begyndelsen af 2026.
En af dem, der i så fald vil blive tvunget fra sit hjem, er Lasse Middelboe. Han forklarer via en telefonforbindelse, at han bl.a. er bekymret for, hvad en udvidelse vil betyde for den lokale Hannaes-Østerild Skole. Hans yngste datter går på skolen, der er inddelt i tre afdelinger.
I den afdeling, hvor datteren går, er der lige nu 84 elever. Hvis antallet kommer under 75, kan Thisted Kommune vaelge administrativt at lukke skolen. Derfor frygter familiefaren, at en udvidelse af testcenteret kan starte en lavine af konsekvenser for lokalsamfundet.
»Min nabo har fem børn, der også går på skolen. Hvis de ligesom os bliver tvunget til at flytte fra deres hjem, skal der ikke skal ret meget mere til, før skolen er under elevgraensen og kan blive lukket. På samme måde kan min datters fodboldhold og andre foreninger også falde fra hinanden,« siger Lasse Middelboe.
Det vil vaere ødelaeggende for hele lokalsamfundet. JENS TILMA, BEBOER I OMRÅDET
Vigtigt med storskalatest
Hos Green Power Denmark er viceadministrerende direktør Jan Hylleberg glad for testcentret.
»Det er vigtigt for os at kunne tilbyde storskalatest for vindmøller. Det er med til at fastholde meget store milliardinvesteringer i Danmark – investeringer, som ellers ville flytte til andre lande, hvor det er nemmere
at finde plads til test af meget høje vindmøller,« forklarer Jan Hylleberg. Da testcentret i Østerild åbnede i 2012, var den højest tilladte vindmølle, der måtte bygges, 250 meter. Det er siden haevet til 330 meter og altså nu til 450 meter.
Men allerede nu tales der i branchen om endnu højere møller.
»Hvor meget større vindmøllerne bliver, afhaenger af, hvad kunderne efterspørger,« forklarer Jan Hylleberg, der vurderer, at man inden for fire-fem år, hvis det bliver godkendt, kan have de første vindmøller på 450 meter klar.
»Om 10 år vil vi måske tale om møller, der er 500 eller 550 meter høje, hvis markedet efterspørger det, og teknologiudviklingen fortsaetter. Jeg tror dog, at udviklingen kommer til at gå lidt langsommere, end vi har set de seneste 10 år,« siger Jan Hylleberg.
Et skrøbeligt befolkningsgrundlag
På parkeringspladsen foran Dagli’ Brugsen i Frøstrup fornemmer man hurtigt den lokale bekymring, som testcentret i Østerild har bragt med sig. Her møder Jyllands-Posten Klavs Iversen på 38 år, der på vej ud af butikken har favnen fuld af varer.
Sammen med sine to drenge, der lidt genert gemmer sig bag deres far, stopper han op og fortaeller, hvorfor udsigten til kaempevindmøller bekymrer ham.
»Nu har jeg to af mine tre børn her. Den ene går i skole herinde, og de andre to skal også. Vi er da bekymret for, om der overhovedet er grundlag nok til en skole, når mine to andre børn når den alder. Der er jo flere børnefamilier ude i området omkring testcentret, som skal eksproprieres. Min kone arbejder også som laerer på skolen, så hvis den lukker, mister hun nok sit arbejde,« siger han og tilføjer:
»Det er voldsomt, og det har allerede enormt store følelsesmaessige konsekvenser for os.«
Mikael Vold Lassen er brugsuddeler i Dagli’ Brugsen i Frøstrup. Han frygter, ligesom Klavs Iversen, hvad eksproprieringer kan betyde for de lokale, der er tilbage.
»Vi er i forvejen skrøbelige, fordi vi har et lille befolkningsgrundlag. Hvis vi også mister Thylejren, som giver en masse børn til skolen, vil brugsen miste omkring 3-4 mio. kr. i omsaetning. Derfor kan vi også risikere at skulle skaere to fuldtidsstillinger vaek.«
Vindmøllebranchen beskaeftigede i 2020 ca. 30.000 mennesker i Danmark. I 2022 blev der eksporteret vindmøller og udstyr for 45,9 mia. kr., hvilket svarer til 43 pct. af al eksporten af energiteknologi.
Professor Christian Bak fra DTU Wind and Energy Systems peger på, at vindmøllebranchen har ekstremt stor betydning i Danmark.
Hvor store vindmøllerne skal vaere – og dermed også, hvor meget de skal fylde i landskabet i f.eks. Østerild – er han dog i tvivl om.
»Måske skulle man saette farten lidt ned i forhold til at gøre møllerne større og i stedet koncentrere sig om at producere flere møller af de størrelser, man allerede har udviklet. Der hører betydelige udviklingsomkostninger med, når størrelsen skrues op. Man skal dog også huske, at større møller – saerligt på havet – potentielt kan give endnu billigere strøm, og at den danske vindmølleindustri er i hård konkurrence fra bl.a. kinesiske producenter,« siger Christian Bak.
Han peger samtidig på, at diskussionen om vindmøllernes størrelse er en del af en laengere diskussion om, hvordan vi får implementeret langt mere vindenergi og anden grøn energi i Danmark, som befolkningen vil acceptere.
»Vi lever på en måde, der kraever en del energi – derfor må vi erkende, at når vi bruger energi, så har det også konsekvenser. For så skal produktionen ske et sted. Og da omstillingen til grøn energi skal ske hurtigt, så må vi bruge den grønne teknologi, vi har – det vil sige vindmøller og solceller,« siger han.
»Det er en sag for kommuner, regioner og staten at få implementeret den grønne energi, så de fleste kan leve med den. Det vil vaere fantastisk, hvis det kan ske i en gensidig respekt og accept. Ligesom der har stået kulkraftvaerker tidligere, skal der nu stå vindmøller og solceller, og de skal ikke bare daekke vores hidtidige elforbrug, men også vores energiforbrug til bl.a. elbiler og husopvarmning,« siger Christian Bak.
Lokal overreaktion
Tilbage i Østerild Testcenter kommer en kvinde på hest på den grusvej, der løber de 5 km gennem testcentret. Kvinden hedder Christina Aabo og er tidligere forsknings- og udviklingschef hos Ørsted, hvor hun har vaeret med til at udvikle vindmøller de seneste 22 år.
Hun har taget turen på hesteryg gennem testcentret for med egne øjne at se udviklingen af »mange af mine babies«, som hun kalder vindmøllerne.
Christina Aabo kan godt forstå, at de, der skal eksproprieres, hvis udvidelsen bliver en realitet, er aergerlige og frustrede. Samtidig erkender hun, at hun heller ikke selv er upartisk i den lokale debat om vindmøllerne. Men hun mener, at mange af de kritiske røster i lokalbefolkningen ikke stemmer overens med de faktiske konsekvenser, som en udvidelse af testcentret vil have.
»Jeg synes, det er en fuldstaendig overreaktion at tale om skolelukninger. Det minder om, dengang folk hang i traeerne,« siger Christina Aabo, der refererer til, da demonstranter i 2011 protesterede ved at kravle op i traeer, der som led i etableringen af testcentret skulle faeldes.