Store olieselskaber giver rekordhøjt udbytte

Energikrisen sendte indtjeningen i vejret hos verdens største olieselskaber, som spandt guld på rekordhøje energipriser. Indtjeningen er nu faldet med omkring en tredjedel, men til gengaeld har olieselskaberne aldrig sendt så mange penge ud til investorer

Verdens største vestlige olieselskaber, de såkaldte Oil Majors eller Big Oil, har haft endnu et år til historiebøgerne.

I 2023 skovlede amerikanske Exxon Mobil og Chevron, samt de europaeiske giganter Shell, Total Energies og BP, atter en gang milliarder ind i kølvandet på en energikrise, som sendte prisen på saerligt naturgas op på et historisk højt niveau.

Sammenlagt har de fem største vestlige selskaber tjent 120,9 mia. USD på bunden i 2023 mod 179,3 mia. USD i det rekordgode 2022.

»Industrien er begyndt at se energipriser og marginer på raffinering normalisere sig i 2023,« sagde Exxon Mobils topchef, Darren Woods, da den amerikanske gigant i starten af februar kunne saette to streger under et overskud på 36 mia. USD.

”Begyndt” er et nøgleord, for der er for oliesektoren stadig tale om resultater, som ligger et stykke over normalen det seneste årti, og profitten hos isaer de amerikanske olieselskaber lå en god sjat over, hvad analytikere havde forventet.

Investorer forgyldes

Til gengaeld fremgår det af en opgørelse foretaget af Bloomberg, at oliegiganterne på trods af en lavere indtjening end i rekordåret 2022 har valgt at forgylde investorer mere end nogensinde før. Mediet har sammenlagt udbyttebetalinger og aktietilbagekøbsprogrammer og er kommet frem til, at de fem største olieselskaber i 2023 sendte 111,8 mia. USD tilbage til investorer.

Det er en my mere end i rekordåret 2022 og to til tre gange mere end i årene op til.

»Vi er meget fokuserede på at have en overbevisende udbetaling til vores aktionaerer,« sagde Shells finansdirektør, Sinead Gorman, ifølge Reuters.

Og det er ikke kun de allerstørste olieselskaber, som leder an. Også mindre spillere som italienske Eni og norske Equinor har ivaerksat større tilbagekøbsprogrammer for at højne aktiekursen. Ovenpå bestraebelserne har oliegiganterne fået aktiekursen tilbage på ret køl, efter de alle som en blev bovskudt i starten af 2020 under coronapandemiens start. Regeringernes nedlukninger skabte et overudbud af olie, hvilket fik prisen på en tønde olie til at styrtdykke. Da det så grellest ud for olieselskaberne, gik prisen i minus 30 USD, hvilket betyder, at du som køber fik 30 dollar for at tage imod en tønde olie.

Kombineret med optimisme inden for den grønne omstilling, som varslede et endeligt for olieselskabernes kerneprodukt, faldt selskabernes aktiekurser sammen med bundlinjen, der i 2020 for flere af giganterne helt uvant endte med røde tal på bunden. Laeringen for flere af oliegiganterne har også vaeret, at oliemager bør blive ved sin last.

Grønne løfter

I 2020 lancerede de europaeiske giganter anført af britiske BP en raekke grønne løfter og tiltag, mens de amerikanske selskaber hang i håndbremsen. Siden har Chevron og Exxon Mobil distanceret konkurrenterne og ifølge adm. direktør i Exxon Mobil Darren Woods er forklaringen, at konkurrenterne i 2020 trak sig fra olieforretningen.

»Vi laenede os ind i det, da andre laenede sig tilbage,« sagde han ifølge AP tilbage i 2023.

Samtidig rebede britiske BP sejl og nedjusterede de grønne ambitioner, de var de første af de fem Oil Majors til at fremføre i 2020. I stedet for at stile efter en CO2-reduktion på 35-40 pct. i forhold til 2019 vil BP nu sigte efter en reduktion på 20-30 pct.

»Det er i løbet af de seneste tre år blevet tydeligere end nogensinde før, at verden har brug for og ønsker stabil forsyning af billig energi med lavere kulstofaftryk. Alle tre elementer samtidig, hvilket er kendt som ”energiens trilemma”,« sagde Bernard Looney, topchef i en pressemeddelelse ved den lejlighed.

BP’s aktiekurs steg ovenpå nyheden med 5 pct. til det højeste niveau i årevis.

Anderledes forholder det sig hos de europaeiske konkurrenter, Total Energies og Shell, som har fastholdt sine grønne målsaetninger. Total Energies forventer eksempelvis, at en tredjedel af selskabets investeringer frem mod 2030 vil vaere i teknologier med lav CO2-belastning.