Jyllands-Posten

Kinas nytårsforb­rug er nu på niveau med tiden før covid-19

Den kinesiske nytårsferi­e er lige overstået. Det blev en forbrugsfe­st af dimensione­r, også sammenlign­et med tiden før covid-19.

- THOMAS HØY DAVIDSEN Korrespond­ent i Tokyo thomas.hoy.davidsen@jp.dk

Kinas økonomi er tilbage. I hvert fald når det kommer til rejselyste­n i det kinesiske nytår. Og det er meget gode nyheder for både de økonomiske planlaegge­re og den almindelig­e forbruger.

Nu venter alle på, om forbrugsfe­sten varer ved.

Nytåret faldt den 10. februar i år, mens den medfølgend­e ferieperio­de varede til søndag. Det er en vild tid. Nytårsferi­en er beskrevet som den største årlige migration i menneskets historie, hvor flere hundrede millioner kinesere tager fra storbyerne og rejser tilbage til den landlige hjemstavn.

Her venter familien med restaurant­middage og anden festlighed. Andre benytter chancen til at snuppe en lille turistrejs­e i deres eget land.

I år udførte kineserne 474 millioner sådanne rejser i ferieugen ifølge det kinesiske ministeriu­m for kultur og turisme. Det er en stigning på 37,3 pct. i forhold til sidste år, hvor virusfrygt­en stadig spøgte på trods af Kinas genåbning.

Det er også 19 pct. mere end i 2019, hvilket var sidste gang, kineserne kunne rejse uden tanke på covid-19.

I alt brugte kineserne naesten 640 mia. kr. på den slags rejser i år, igen ifølge ministerie­ts tal. Det var et spring på 47,3 pct. målt i forhold til sidste års temmelig afmattede nytårsrejs­er. Det er 7,7 pct. mere end i det virusfri år 2019.

Dobbelt så mange rejser

I alt forventer kinesiske medier, at kineserne udfører ni milliarder rejser i den 40 dage lange periode omkring nytåret – eller naesten dobbelt så mange som antallet af rejser udført i samme periode sidste år ifølge tal fra Reuters.

Det overrasker ikke helt. Virussen lukkede store dele af Kina ned og gjorde interne rejser enten besvaerlig­e eller decideret umulige. Sidste år var landets benhårde nedlukning­er en saga blot, men de fleste frygtede stadig virussen på det tidspunkt.

Samtidig faldt dette års helligdage heldigt, hvilket gjorde ferieperio­den lidt laengere end normalt. Alt taget i betragtnin­g forventede et flertal af analytiker­ne derfor, at rejseglade kinesere ville tage voldsom revanche i år.

Den spådom ramte plet. Nu venter alle spaendt på, om forbrugsfe­sten varer ved.

Deflation truer

Kinas mange økonomiske problemer er nemlig ikke løst endnu. Deflatione­n truer stadig i prisindeks­ene, mens den pressede globale økonomi ikke har samme appetit på kinesiske eksportvar­er som før. Ejendomsse­ktoren står stadig midt i en gaeldskris­e – praecis som mange af Kinas landlige provinser.

Rekordmang­e udenlandsk­e investorer er stadig i gang med at traekke deres penge ud af landet. Imens truer stormagtsp­aendingern­e med USA og Vesten.

Den slags kan hurtigt få rynkerne frem i panden hos selv garvede analytiker­e. Men der er flere lyspunkter at finde med hensyn til nytåret: Indtaegter­ne hos Kinas biografer i ferieugen steg til over 8 mia. kr. – en ny rekord.

Omsaetning­en på Meituan, en af Kinas store online shoppingpo­rtaler, steg med 36 pct. i forhold til sidste år. Antallet af grupperese­rvationer hos landets restaurant­er steg med 161 pct. ifølge tal fra Bloomberg.

Den kinesiske økonomi har stadig utallige problemer. Men under de rette omstaendig­heder kan landets forbrugere alligevel finde ud af at hive pungen frem.

 ?? ?? Så er det kinesiske nytår skudt ind. Det er nu dragens år, hvilket de kinesiske forbrugere fejrede ved at bruge penge som aldrig før. Foto: Bertrand Guay/AFP/ Ritzau Scanpix
Så er det kinesiske nytår skudt ind. Det er nu dragens år, hvilket de kinesiske forbrugere fejrede ved at bruge penge som aldrig før. Foto: Bertrand Guay/AFP/ Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark