Uso faldt om med hjertestop for halvandet år siden. Nu er han tilbage med ny musik
Der har vaeret stille på musikfronten for rapperen med aarhusianske rødder og det borgerlige navn Ausamah Saeed, og det er der god grund til. »Jeg troede faktisk, at jeg var lam. Jeg kunne ikke engang løfte en kuglepen,« siger han.
Han er kendt for sin evne til at rappe i et haesblaesende tempo. På nummeret ”Worldwide Choppers” lirede han hele 46 ord af på godt 8 sekunder tilbage i 2011.
Men for halvandet år siden måtte Ausamah Saeed snøvle sig gennem selv de simpleste saetninger.
Han – som de fleste nok kender under navnet Uso – havde mistet maelet på en løbetur om søerne i København. Og hvis det ikke havde vaeret for en tilfaeldig forbipasserende og ambulancens hurtige responstid, havde han nok også mistet livet den 11. juni 2022.
»Har I tjekket hans puls?«
Han var begyndt at kere sig om sit helbred et årti før den skelsaettende løbetur.
Hvad der startede som et ønske om at tabe sig, udviklede sig til et vedholdende fokus på sundhed. Han havde tabt sig 35 kilo, og han maerkede en staerk synergieffekt mellem krop og sind. Når han motionerede og spiste sundt, blev han veltilpas og glad, og han havde det rigtig godt i begyndelsen af sommeren 2022.
Hvad han ikke vidste, var, at der under hans øjensynligt solide helbred lå en tikkende bombe:
En forsnaevring af kranspulsåren, som til hver en tid kunne saette en stopper for det hele.
Da Ausamah Saeed den 11. juni gik hjemmefra for at deltage i et velgørenhedsstafet til fordel for syge børn, maerkede han ingen ildevarslende tegn.
Et par timer før løbeturens bratte slutning, lagde han endda en video, hvor han fortalte om indsamlingen, op på Instagram.
»Jeg har stået og filmet mig selv, to timer før jeg dør. Det er jo syret.«
I dag har han ingen erindring om at have optaget den video. Han kan slet ikke huske noget fra den dag, for få timer senere, da han netop var løbet ud på dagens anden tur, blev der slukket på en kontakt.
Han må vaere gået ud som et lys, for blå maerker på hele venstre side, og den ene høretelefon, som var smadret, afslørede, at han var faldet hårdt.
En mindre gruppe af folk stimlede sammen omkring musikeren, som lå ukontaktbar på en lille forhøjning. De forsøgte at få kontakt til ham ved blandt andet at give ham nogle lussinger. Det nyttede ikke.
Optrinnet blev overvaeret af en kvinde, som spurgte: »Har I tjekket hans puls?« Det havde de ikke, og da hun selv tjekkede efter, var der ingen.
Tilbage
I månederne før hjertestoppet havde han arbejdet intenst på ny musik. Det projekt blev sat på pause sammen med alt andet, da han faldt om.
Der skulle gå halvandet år, før Ausamah Saeed igen var aktuel med ny musik under navnet Uso.
På sin 43-års fødselsdag – den 11. januar i år – udgav han nummeret ”Speederen i bund”. Her er naerdødsoplevelsen også et tema.
»Sidste sommer den var helt gal, min ven. Jeg skulle både laere at gå og tale igen,« lyder det.
Og der var meget, der skulle laeres på ny i perioden efter den 11. juni 2022.
Ausamah Saeed ved ikke praecis, hvor laenge han var død, men det kan ikke have vaeret meget mere end et par minutter, for »ellers så havde udfaldet vaeret anderledes«, som han selv siger.
Det var også gået anderledes, hvis kvinden, som konstaterede, at hans hjerte var gået i stå, ikke havde handlet resolut og givet ham hjertemassage. Førstehjaelpen var nok til, at ambulanceredderne kunne støde hans hjerte i gang igen, da de ankom.
Det største ønske
Da han efter fire dage i koma vågnede og kunne konstatere, at hele hans familie var omkring ham, var han staerkt forvirret.
Han var meget svaekket. Det helbred, der efter et årelangt fokus på sundhed havde vaeret i strålende form få dage forinden, var blevet nulstillet.
Toiletbesøg og måltider skulle han have hjaelp til, og hans kommunikation var reduceret til ganske få ord.
»Jeg troede faktisk, at jeg var lam. Jeg kunne ikke engang løfte en kuglepen.«
Omkring et år skulle der gå, før Ausamah Saeed igen var nogenlunde sig selv. I processen gennemgik hans blik på tilvaerelsen store forandringer.
»Der er så mange helt basale ting, vi tager for givet hver eneste dag: at vi kan stå ud af sengen og gå ud i køkkenet og lave en kop kaffe for eksempel. Når man mister evnen til
Jeg synes virkelig, at det er uretfaerdigt, at vi kan sidde og have så meget herhjemme, mens andre har så lidt. AUSAMAH SAEED, MUSIKER
det, så finder man virkelig ud af, hvor meget det betyder. Det eneste, jeg ønskede, da jeg lå der, var at kunne rejse mig op og gå ud ad døren. Det var mit største ønske.«
Der også nogle ting, som han ikke laengere kan se vaerdien i. Ting, som han førhen ville sige ja tak til, fordi det potentielt kunne fremme hans karriere eller kaste en økonomisk gevinst af sig, men som nu har mistet sin vaerdi.
»Jeg siger nej til rigtig mange ting, som jeg ikke gider,« siger han og griner lidt.
»Krig er oldschool«
Han er lidt traet, mens han sidder og fortaeller. Dagen forinden har han spillet koncert på Train i Aarhus. Koncertens overskud gik til nødhjaelp i Gaza.
Situationen dernede ligger ham meget på sinde, og derfor var det naturligt for ham at tage turen hjem til sin fødeby for at optraede til arrangementet sammen med en raekke andre danske hiphopnavne.
»Jeg er vokset op i et arabisk hjem i et område, hvor der bor mange palaestinensere. Derfor har situationen dernede fyldt meget for mig, siden jeg blev født. Derfor kan jeg ikke bare sidde tilbage og gøre ingenting,« siger han.
»Jeg forstår faktisk ikke, hvordan vi kan lade det, der sker i Gaza lige nu, ske. Altså, det der samfundssind: Hvor er det henne, når det faktisk gaelder? Jeg forstår også godt, at der er et kaempe politisk spil i det her, du ved. Men det kan jeg bare ikke respektere, når der er børn, som dør. Og så synes jeg bare, at krig er så oldschool. Det er så primitivt.«
Taknemmelighed er blevet et vigtigt dogme for ham efter hjertestoppet, og han synes, at vi i vores del af verden skal huske at saette pris på de muligheder, vi har.
Og så kan han heller ikke lide uretfaerdighed. Den er der meget af ude i verden, synes han.
»Jeg synes virkelig, at det er uretfaerdigt, at vi kan sidde og have så meget herhjemme, mens andre har så lidt. Altså, jeg mener, vi bor i et samfund, hvor folk kan vaelge, hvilken kost de gerne vil have. Den ene spiser graes, den anden er pescetar, en tredje spiser kun kød, og så er der en på ketokur, mens en helt femte faster,« forklarer han på et syngende aarhusiansk, der – selv efter flere år vaek fra byen – naegter at bukke under.
»Nogle steder i verden vil folk bare gerne have noget at spise. Ik’å?«