Jyllands-Posten

Sanktioner­ne virker ikke.

- FLEMMING SPLIDSBOEL HANSEN, SENIORFORS­KER VED DIIS Fortsaette­s

»Umiddelbar­t gør de det, som man gerne vil, men når man ser på den endelige effekt, som er at opnå politiske indrømmels­er, så er vi meget langt fra mål,« siger han.

Rebecca Adler-Nissen peger på, at de sanktioner, der blev indført efter Ruslands annekterin­g af Krim i 2014, ikke havde den store effekt og i hvert fald ikke forhindred­e, at Putin i februar 2022 angreb Ukraine:

»De vestlige sanktioner har dog i visse tilfaelde forsinket Rusland, når det f.eks. gaelder saerlige teknologie­r. Sanktioner­ne kan måske få en større effekt, når de begynder at ramme tredjeland­e eller virksomhed­er uden for Rusland,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Hun understreg­er, at selv om sanktioner har en begraenset effekt, er de ikke ligegyldig­e, men vigtige signaler om, hvad der er rigtigt og forkert.

Stadigt skrappere midler

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen kan EU stå over for et paradigmes­kifte, hvor man er nødt til at erkende, at der skal andet og mere til for at påvirke Putin. Tidligere var tilgangen, at man skulle tale med Putin. Det var i den periode, da Lars Løkke Rasmussen var statsminis­ter og drak øl med den russiske praesident i Tivoli.

Efter Ruslands annekterin­g af Krim blev tilgangen mere kritisk. Med angrebet på Ukraine i 2022 vendte EU for alvor Rusland ryggen. Ud over flere sanktioner trak en lang raekke vestlige firmaer sig ud af Rusland.

»Her i 2024 indser man, at det, der er gjort over for Rusland, ikke virker, og at det er nødvendigt at gøre noget mere. Navalnyjs død har synliggjor­t, hvad vi er oppe mod, og nu tales der om flere penge til oprustning,« siger Flemming Splidsboel Hansen og tilføjer:

»Vi står et sted med en stigende erkendelse af, at det her ikke kun handler om Ukraine, men også om os selv. Vi løber ikke tør for sanktioner og kan godt indføre flere, men det risikerer også at gøre ondt på os selv.«

Lars Løkke Rasmussen understreg­er, at den militaere oprustning skal gå hånd i hånd med fortsatte og skaerpede sanktioner, men kalder det også et paradigmes­kifte, når

USA’s praesident, Joe Biden, ønsker at sende langtraekk­ende missiler til Ukraine.

Netop Ruslands oprustning og evne til at manøvrere militaert er et af de områder, som sanktioner­ne skulle ramme. Men ifølge FE’s seneste trusselsan­alyse om Rusland er det sandsynlig­t, at Rusland kan opretholde det nuvaerende aktivitets­niveau og samtidig genopbygge våbenlagre og ammunition­sreserver:

At det kan lade sig gøre, skyldes ifølge Anja Dalgaard-Nielsen, chef for efterretni­ng i FE, at Rusland har haft succes med at omgå sanktioner­ne:

»Vi kan konstatere, at sanktioner­ne ikke udgør en jernring om russisk militaer industri,« siger hun.

Maerkevare­r med nye navne

Samtidig med at EU indførte sanktioner, har flere vestlige firmaer selv trukket stikket til Rusland. Burgerkaed­en McDonald’s, som åbnede i 1990 og fik russerne til at stå i kø efter en Big Mac, meddelte i marts 2022, at den helt ville traekke sig fra det russiske marked. Også kendte kaeder som Starbucks og Ikea er

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark