Julian Assange risikerer 175 års faengsel i USA – i dag får han en sidste chance i retten i London
Wikileaks-stifteren, Julian Assange, kan vaere taet på udlevering til USA. Ingen ved, om han har politiske håndgranater med i kufferten.
Wikileaks-stifteren, Julian Assange, er ved vejs ende i sin naesten 12 års kamp for at undgå udlevering fra Storbritannien til USA, hvor han ifølge sine advokater risikerer op til 175 års faengsel for spionage.
Hans sidste chance er en høring tirsdag og onsdag i Londons High Court, som skal tage stilling til, om den 52-årige australier må forsøge sig med endnu en appelsag. Siger dommerne nej, bliver Assange udleveret til USA – medmindre hans advokater inden da får held til at rejse sagen ved Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Op til det amerikanske praesidentvalg i 2016 skabte Wikileaks politisk ravage ved at laekke et stort antal mails stjålet af russiske hackere fra Det Demokratiske Parti og praesidentkandidaten Hillary Clinton.
»Jeg elsker Wikileaks,« sagde Donald Trump i 2016 under et valgmøde.
Det store spørgsmål er, om Julian Assange har andre politiske håndgranater med i kufferten, hvis retten i London sender ham over Atlanterhavet midt i en ny amerikansk valgkamp, hvor Donald Trump søger genvalg.
I USA venter 18 anklager for at laegge over 700.000 fortrolige amerikanske dokumenter ud på internettjenesten Wikileaks.
De mange hemmelige papirer blev bl.a. stjålet af den amerikanske militaeranalytiker Bradley Manning i 2010. Ifølge amerikanerne hackede
Manning sig på opfordring – og måske med hjaelp fra Julian Assange – til de tusindvis af dokumenter.
Det enorme materiale, som blev optrykt af en raekke internationale medier, kastede bl.a. et kritisk lys over de amerikanske interventioner i Afghanistan og Irak. Nogle af dokumenterne handlede også om fangerne på Guantanamo-basen i Cuba.
Men hvis Assange bliver udleveret til USA inden praesidentvalget i november, kan det skabe ny opmaerksomhed om et muligt samarbejde mellem Wikileaks og Donald Trumps kampagnestab op til valget i 2016.
De laekkede mails om Hillary Clinton var staerkt belastende for den demokratiske praesidentkandidat, som endte med at tabe valget til Trump.
Undersøgt af Mueller
Relationer mellem personer i og omkring Trump-kampagnen, bl.a. den politiske konsulent Roger Stone og Assange i London, blev siden efterforsket af den saerlige undersøger Robert Mueller, som arbejdede med sagen i to år.
Mueller fandt ikke tilstraekkelige beviser for, at Stone – Trumps fortrolige rådgiver – konspirerede ulovligt med Wikileaks og Assange om at bruge de hackede e-mails fra russerne til at påføre Clinton mest mulig skade.
Men den saerlige undersøger ville samtidig ikke afvise, at det kunne vaere sket, og han udelukkede heller ikke, at »yderligere beviser kan fremkomme angående den sag«, fremgik det af et afsnit af den fortrolige rapport, som blev frigivet i 2020.
Assange kan dermed potentielt ligge inde med oplysninger, som risikerer at antaende den gamle sag – og det på et tidspunkt, da den 52årige computerekspert og journalist har ryggen mod muren.
Det er to helt store juridiske hensyn – ytringsfrihed kontra den amerikanske stats sikkerhed – der skal vejes op mod hinanden i udleveringssagen, som reelt begyndte den 19. juni 2012, da Julian Assange søgte tilflugt på Ecuadors ambassade taet på stormagasinet Harrods i Londonbydelen Knightsbridge.
Her søgte og fik Assange politisk asyl, men han var afskåret fra at rejse fra London til Ecuador, fordi britisk politi satte vagter op foran indgangen til ambassaden.
Betjentene måtte ikke traenge ind på ambassaden, som er en beskyttet diplomatisk repraesentation. Men omvendt kunne intet hindre politiet i at slå til, hvis Assange prøvede at tage en taxa fra ambassaden til Heathrowlufthavnen for at flyve til Quito.
På det tidspunkt handlede sagen kun indirekte om spionageanklager.
Hvis han bliver udleveret, vil han dø, STELLA ASSANGE, JULIAN ASSANGES KONE
Sexanklager i Sverige
Assange søgte asyl på ambassaden, fordi han frygtede at blive udleveret til Sverige, hvor han var mistaenkt for seksuelle overgreb mod to kvinder under et ophold i Stockholm i 2010. Australieren var bange for, at svenskerne efterfølgende ville ekspedere ham videre til USA og en langt alvorligere sag.
Assanges asyl på Ecuadors ambassade er gået over i historien.
I naesten syv år opholdt han sig på ambassaden, hvor den prominente flygtning fik et mindre vaerelse med en enkeltseng, en reol og et lille rundt bord med stole. Herfra fortsatte han sit arbejde, og indimellem stillede han sig
ud på ambassadens balkon for at tale til pressen.
Forholdet mellem Ecuador og Assange blev imidlertid mere og mere anstrengt, og i april 2019 fik australieren frataget sit asyl, hvorefter han under store protester blev anholdt af britisk politi og slaebt ud af ambassaden. Og siden har han siddet i Londons højsikkerhedsfaengsel Belmarsh. Først skulle han afsone en dom for at stikke af fra den svenske sag, og siden har han vaeret varetaegtsfaengslet med henblik på udlevering til USA.
Ifølge hustruen Stella – en sydafrikansk advokat og menneskeretsforkaemper, som blev viet til Julian Assange i faengslet i 2022 – bliver hendes mands helbred dårligere og dårligere, både fysisk og psykisk.
»Hvis han bliver udleveret, vil han dø,« sagde hun i sidste uge.
For 12 års frivillig og tvungen indespaerring har sat dybe spor.
En psykiatrisk rapport har tidligere påpeget, at Assange lider af depression og af ASF. Det står for autismespektrumforstyrrelse, en neurologisk udviklingsforstyrrelse karakteriseret ved svaekkede sociale interaktioner og repetitiv adfaerd.
En britisk dommer afviste i 2021 den amerikanske udleveringsanmodning med henvisning til risikoen for, at Assange ville begå selvmord. Men afgørelsen blev omstødt af High Court, og i 2022 godkendte den davaerende britiske indenrigsminister, Priti Patel, udleveringen. Det er den, som Assange nu en sidste gang forsøger at få omstødt.
Beskyttet af ytringsfrihed
Wikileaks argumenterer, at Assange som journalist er omfattet af USA’s forfatningsbeskyttede ytringsfrihed, og at han har afsløret krigsforbrydelser begået af den amerikanske regering. Bl.a. har Wikileaks publiceret en video, hvor en amerikansk Apache-helikopter i 2007 angreb en gruppe personer i Bagdad, og 11 mennesker – herunder to journalister fra nyhedsbureauet Reuters – blev draebt.
Blandt Assange-støtterne er Amnesty International, Journalister Uden Graenser, diverse medier og prominente australske politikere, herunder premierminister Anthony Albanese.
Og sidste år var Stella Assange i audiens hos pave Frans.
De amerikanske advokater fastholder imidlertid, at sagen ikke handler om ytringsfrihed, men om, at de massive laekager skabte »alvorlig og umiddelbar risiko« for USA’s efterretningskilder i Afghanistan og Irak.
Advokaterne har bl.a. under tidligere retsmøder fremlagt efterretningsdokumenter, som viser, at laekagerne fra Wikileaks bragte hundreder af personer i livsfare, og mange forsvandt sporløst.
Som en understregning af alvoren dokumenterede amerikanerne, at Wikileaksdokumenter blev fundet udprintet og gemt på et kontor, da amerikanske elitesoldater ransagede det hus, hvor terrororganisationen al-Qaedas leder, Osama bin Laden, boede og gemte sig i Pakistan. Amerikanske styrker draebte bin Laden i huset i 2011.
Mens Donald Trump erklaerede sin kaerlighed til Wikileaks op til valget i 2016, så blev hans forhold til Assange siden noget køligere. Den 11. april 2019 – dagen, da politiet trak Assange ud af Ecuadors ambassade i London – afslørede amerikanerne det omfattende anklageskrift, som blev udarbejdet under Trump i 2018.
Hans forgaenger, Barack Obama, overvejede også at rejse tiltale mod Assange, men han afstod med henvisning til australierens ytringsfrihed.
Den svenske sag om sexovergreb er for laengst opgivet.