»Hvis du skriver en bog, ingen vil laese, kan du enten sige til dig selv, at laeserne ikke er rigtigt kloge, eller du kan skrive en anden bog«
Jørgen Ejbøl er begyndt at dyrke yoga, og så arbejder han ikke med stramme bagkanter. En af mediebranchens mest magtfulde maend gennem tiden fylder 75 år, og han ser kun én vej ud af mediernes krise.
»Du ringer klokken 11.00. Sådan skal det vaere.«
Det er pansergeneralen, der tager telefonen på slaget.
Et tilnavn, Jørgen Ejbøl angiveligt har fået, fordi han engang sagde, at hans kampvogn ikke har noget bakgear. Når først han har udstukket en kurs, holder han sig til den.
I 2024 dyrker han yoga, passer sine børnebørn, rejser, går lange ture med livsvenner og arbejder ikke med stramme bagkanter, hvis man ringer for at lave et interview i anledningen af hans 75-års fødselsdag den 21. februar.
»Jeg hader, når folk starter et møde med at sige, at de har en stram bagkant,« som han siger.
Men Jørgen Ejbøl baerer på et langt cv med topposter adskillige steder i den danske mediebranche – bl.a. som chefredaktør for Jyllands-Posten i 1990’erne.
Da han for mere end 50 år siden var journalistelev på Aalborg Stiftstidende, skrev han håndskrevne manuskripter rene. I dag har sociale medier og streamingtjenerser stjålet en stor del af de annoncekroner og den opmaerksomhed, der dengang var medierne forundt. Det seneste år er flere hundrede redaktionelle stillinger nedlagt, og aviserne kaemper for at få flere abonnenter.
Spørgsmålet er, hvad han, der for nylig blev forlaenget som bestyrelsesformand for Jyllands-Postens Fond, som ejer den ene halvdel af JP/Politikens Hus, mener om krisen.
»Internettet har forandret naesten alt, men der er én ting, der aldrig aendrer sig: Det gaelder om at have det bedst mulige indhold,« siger han.
Hvad er virkelig godt indhold? »Når du laeser en artikel, kan du fornemme det.«
Hvordan fornemmer du det?
»Ligesom dig. Får jeg virkelig besked? Er det solid information, researchet og i orden?«
Jeg spørger også, fordi nogle medieforskere og folk internt i branchen peger på, at en del af årsagen til krisen kan handle om, at vi ikke laver det indhold, folk ønsker sig. Har de ret i det?
»Medieforskerne har aldrig vaeret mine store forbilleder. Det har altid vaeret sådan, at man som journalist og chefredaktør forsøger at lave det mest relevante indhold. Det store spørgsmål er, om laeserne altid skal have det, de vil, og nej, det skal de ikke. For vi mennesker ved ikke altid, hvad vi vil have, og der er millioner af problemstillinger i verden, som vi skal oplyse om for at give et fyldestgørende billede af tilstanden, så folk kan danne sig en holdning.«
Mange – måske isaer i den unge generation – kan ikke se, hvorfor de skal abonnere på
en avis. Er vi så gode nok til at producere det indhold, som de føler, de får noget ud af ?
»Det siger sig selv, at journalistik kun er noget vaerd, hvis det bliver laest. Jeg synes, at vi skal have stor respekt for laeserne. Vi er ikke klogere end dem. Hvis du skriver en bog, som ingen gider laese, kan du enten sige til dig selv, at laeserne ikke er rigtigt kloge, eller du kan skrive en anden bog. Derfor skal vi se på, hvad laeserne interesserer sig for, men vi skal også laegge mere til. Det ville vaere nemt at redigere avis, hvis vi bare skulle levere kliks.«
Tiggerskålen og tyverierne
Jørgen Ejbøl ser mange årsager til, at medierne står midt i en voksende krise.
Øget konkurrence gør det ifølge ham svaert for medierne at finde deres plads i et hav, hvor alle ønsker en teske af annonceindtaegter og laesere, og han bryder sig ikke om den tendens, han mener at se:
»Flere og flere medier, der står med tiggerskålen foran kulturministeren« og beder om mere pressestøtte for at klare den hårde bølgegang.
»Det er efter min mening absurd, at jo vanskeligere det bliver, desto mere støtte ønsker man sig. Man må sikre sig, at man laver indhold, folk vil betale for,« siger han.
Er det ikke lidt paradoksalt at sige, at vi bare skal lave bedre indhold, samtidig med at flere hundrede redaktionelle stillinger er blevet nedlagt?
»Det kan du sige. Men tingene skal haenge sammen, for at vi har vores pressefrihed. Jeg ved godt, at vi alle slås med at lave bedre indhold – også i JP/Politikens Hus. Men det nytter ikke at håbe på mere pressestøtte. Penge kommer altid med en pris,« siger Jørgen Ejbøl, der også ser et andet problem for medierne i nutiden:
»Folk stjaeler med arme og ben. Et medie kan kun have en god historie i cirka tre sekunder, før den bliver planket. Det er det samme med kunstig intelligens. Det er internettet om igen. De bruger denne vidunderlige vending om, at man stjaeler artikler og bøger for at ”uddanne”
ChatGPT. Man tror jo naermest, at det er et menneske. Jeg har sagt det i flere år: Der skal vaere respekt for copyright,« siger han.
Jeg håber ikke, at jeg fornaermer dig nu, Jørgen, men jeg forestiller mig ikke, at du med din alder fortsaetter med at vaere en del af mediebranchen mange år fremover?
»Det bestemmer vorherre vel.«
Han griner.
»Hvad taenker du på?«
Du er 75 år. Hvis du reflekterer over din tid i branchen, har du så en laering, der står klart, som du vil give videre til den naeste generation af journalister?
»Der er kun én laere: Du skal bringe kvalitet. Du skal vide, hvad verden taler om. Hvis du bare sidder i toppen af elfenbenstårnet, mister du din fornemmelse for, hvad der rører sig i samtiden, og hvis du mister den, er du virkelig i problemer. Men jeg er optimistisk. I min karriere er der sket meget, og medierne har altid formået at forandre sig.«