Det er flov populisme

Formelt har vi repraesentativt demokrati – men reelt? Nej! Ikke hvis man med repraesentativt styre forstår, at lovgivende politikere retter ind efter, hvad et vaesentligt flertal i befolkningen mener.

Omkring tre af fire danskere mener, at aldersgraensen for køb af alkohol bør vaere 18 år. Omkring tre af fire danskere ryger ikke og bifalder, at prisen for en pakke cigaretter saettes vaesentlig op, så vaesentlig at antallet af rygere falder betydeligt. Men allehånde krumspring og undskyldninger fremføres fra politisk side, enten af sociale, økonomiske eller anden karakter, for ikke at følge vaelgerflertallets sunde indstilling. Hvorfor?

Jo, man kunne støde nogle vaelgere fra sig, blive mindre populaer og dermed nedsaette muligheden for genvalg. Er det blevet for attraktivt at vaere folketingspolitiker? Åbenbart! Det må konstateres, at sundhed, hvad nydelsesmidler angår, prioriteres lavt blandt flertallet af vore lovgivere.

At et flertal i befolkningen vil respektere de politikere, der inden for et så vaesentlig sundhedspolitisk område som rygning og alkoholindtagelse tør tage ansvar, er åbenbart ikke forstået.

Konklusionen må vaere, at der er et flertal i vores lovgivende forsamling, der mener, at let og billig adgang til alkohol og tobak er et nødvendigt led i den allestedsnaervaerende, omfamlende højtbesungne velfaerd. Samme flertal må vel også mene, at en begraensning i adgangen til alkohol og rygning yderligere vil øge børns og unges trivselsproblemer. Man kan blive flov over at vaere dansker.