Drop hellige køer: Om få år bør vi ikke spise oksekød til hverdag
10 pct.! Så meget står vores forbrug af oksekød for af vores samlede forbrugsudledninger. Og når det kommer til vores samlede udledninger fra fødevarer, tegner oksekødet sig for over halvdelen af forbruget.
Det fremgår af Concitos nyligt udgivne rapport ”Danmarks globale forbrugsudledninger”.
samtidig, at hvis vi reducerer vores forbrug af oksekød med 75 pct. og erstatter det med kylling og grisekød, vil hver dansker kunne reducere sit klimaaftryk med 1 ton CO2 om året af de 13 tons, som vi hver isaer udleder.
Det er jo ret markant, at én så
Rapporten viser
specifik forbrugsvare kan have så stort et aftryk på vores klima, miljø og natur.
Men lige så markant er det, at danske forbrugere ikke er villige til at betale for mere klimavenlige produkter, naturhensyn og bedre dyrevelfaerd. Det kraever en kulturaendring og ikke mindst nye kundskaber i et køkken, når bøffen skiftes ud med baelgfrugter. Det er et politisk ansvar at understøtte.
Det er først og fremmest en politisk opgave at gøre noget ved vores overforbrug af oksekød. Det skal blandt andet ske ved at taenke en meget ambitiøs klimaafgift på landbruget sammen med en afgift på oksekødet i køledisken. På den måde kan vi både omstille produktionen af oksekød i Danmark og bringe forbruget ned.
I 2021 fik vi nye klimavenlige kostråd. De tidligere 10 kostråd blev til syv til gavn for både klima og folkesundhed. Spis mindre kød og mere planterigt.
Men kostrådene har endnu ikke fundet vej til vores tallerkener. Nu går den ikke laengere. De offentlige køkkener og kantiner må finde opskriften på en hverdag med mindre kød.
Da landbruget eksporterer størstedelen af produktionen, kan et mindre forbrug af bl.a. oksekød ikke stå alene, men skal selvfølgelig ses i en større indsats for at omstille dansk landbrug fra sin nuvaerende produktion til en grøn fremtid.
Vi kan se, at landbruget i dag står for ca. en tredjedel af vores drivhusgasudledninger, at det har et stort ansvar for vores døde havmiljø og forurenede grundvand, og at landbrugets evindelige pres for øget effektivitet ødelaegger levegrundlaget for et rigt plante- og dyreliv. Det går ikke, at en sektor, der kun udgør cirka 2 pct. af vores bnp, har så stor en negativ påvirkning på vores klima, miljø og natur.
Der er nu så få mennesker beskaeftiget i landbruget, at vi er endt i en situation, hvor 0,6 pct. af den danske befolkning bestemmer over 62 pct. af vores landareal. Det er jo ude af proportioner og må kalde på handling nu.
Derfor er det også trist at se, hvordan regeringen agerer, når det kommer til landbruget.
Både Venstre og Moderaterne gør, hvad de kan for at udskyde klimaafgiften, og Socialdemokratiet lader sig diktere af Inger Støjberg – symboliseret ved statsministerens kødsovsretorik.
Men det er uundgåeligt at bringe dyreproduktionen – med oksekødet som en vaesentlig faktor – markant ned. Skal vi nå vores klimamål, må vi indstille os på, at oksekød inden for få år ikke er noget, vi spiser til hverdag.
og nødvendige omstilling af dansk landbrug, som kraever langsigtede reformer, kalder på politisk handling. Og der er mange både landbrugere og virksomheder, der også venter utålmodigt og gerne vil i gang.
Når alle andre sektorer – og danskerne i almindelighed – skal indrette sig på nye og mere klimavenlige måder, må det også gaelde landbruget.
Vi kan ikke vente meget laengere. Vi har laenge vaeret klar til forhandling. Vi ved godt, hvad vi skal gøre: Drop de hellige køer!