Grøn reform skal gøre de bedste endnu bedre
En CO2-afgift på biologiske processer bliver et meget stort eksperiment. Vi risikerer at gøre både dansk konkurrenceevne og klimaet en bjørnetjeneste. Så det er indlysende, at en afgift bør gå på tvaers af lande, der handler sammen.
Danske virksomheders grønne omstilling til en mindre klimabelastende produktion er helt afgørende for, at Danmark kan bidrage til den globale omstilling. Det baerer vi i Danish Crown også en del af ansvaret for, og vi arbejder aktivt med at omstille til en mere baeredygtig produktion hele vejen fra jord til bord. Vi ser os selv som udfordrere til den globale kødindustri.
Derfor er det centralt, at en grøn skattereform for fødevarebranchen indrettes på en måde, så den ikke gør den globale klimakamp en bjørnetjeneste og tager pusten fra den grønne omstilling.
Danmark vil vaere det første land i verden til at indføre en sådan skattereform. Derfor er det vigtigt, at den skrues klogt sammen og på den måde bliver en model til inspiration for andre lande. Det er også hele baggrunden for, at ekspertudvalgets rapport gentagne gange er blevet forsinket. Der er ingen erfaringer at traekke på. Alt skal opfindes forfra, og konsekvenserne af afgiften er yderst usikre.
Målet med en grøn skattereform må vaere at omstille landbrugsproduktionen, så vi når vores klimamål, uden at fødevareproduktionen reduceres vaesentligt. Skal det lykkes, er det afgørende, at reformen giver en gulerod til de virksomheder og landmaend, der er laengst fremme i bussen med klimatiltag og grøn innovation – og som på den måde både sikrer reelle klimaeffekter og en økonomisk baeredygtig omstilling.
sektorer arbejder virksomheder i dag for at nedbringe deres udledning. Den opgave er mere kompliceret for nogle, end den er for andre. Virksomheder, der kan elektrificere processer og omstille til grøn strøm, kan hurtigt gennemføre en grøn omstilling.
For andre brancher er det mere kompliceret.
I fødevareerhvervet skyldes udledningerne lavbundsjorde og husdyr, men vi kan levere vores andel af Danmarks reduktionsmål. Vi kan optimere vores fodersammensaetning, blive bedre til at bruge alle råvarer, optimere vores stalde, håndtere husdyrgødning, så vi reducerer emission af metan, og vi kan udtage lavbundsjorde. Men vi kan ikke saette havvindmøllestrøm til en gris eller en ko.
Netop af den grund er det vigtigt, at kampen for et bedre klima ikke deles op i et dem og os. Nogle virksomheder producerer teknologi til den grønne omstilling, mens andre virksomheder selv skal omstilles. Danmark skal kunne begge
På tvaers af
dele; både levere de grønne teknologier og omstille sektorer med højt klimaaftryk. Derfor har vi i landbruget ligesom i f.eks. transportsektoren ikke bare store udledninger, men også et stort potentiale for at lave meget store reduktioner i vigtige dele af samfundets vaerdikaede.
Som eksempel på viljen til at gøre netop det indgik vi i 2023 et samarbejde med DFDS, DSV og Arla om at etablere en klimaneutral transportkorridor mellem Danmark og England. Ambitionen med partnerskabet er, at Arlas og Danish Crowns produkter senest i 2030 skal transporteres klimaneutralt på tvaers af Nordsøen.
I Danish Crown har vi i årevis arbejdet med at rykke produktionen i en mere baeredygtig retning. Alene siden 2005 har vi reduceret vores udledninger med 30 pct., og frem mod 2050 er målet klimaneutralitet. Faktisk er vi aktuelt foran vores mål, og alt tyder på, at vi når i mål uden brug af hockeystave. Men det er vigtigt, at ikke bare målet, men også vejen derhen, er baeredygtig. Også økonomisk.
En CO2-afgift på biologiske processer i Danmark gennemført som det eneste land i verden bliver et meget stort eksperiment. Vi risikerer at gøre både dansk konkurrenceevne og klimaet en bjørnetjeneste og afvikle tusindvis af danske arbejdspladser i en fødevaresektor, der tilmed er blandt de mest innovative i verden.
Det er indlysende, at en CO2-afgift på biologiske processer bør gaelde på tvaers af lande, der handler sammen – fremfor at Danmark går enegang. For nylig sagde formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at »kun hvis vores landmaend kan leve af deres jord, vil de investere i fremtiden. Og kun hvis vi sammen når vores klima- og miljømål, vil landmaendene fortsat kunne leve af det«.
Von der Leyen har ret: Det er afgørende at traekke på samme hammel på tvaers af EU-landene. Og så laenge det ikke er realiteten i EU, risikerer man fra dansk side at forregne sig.
Med dansk enegang vil udledningerne flytte til mindre udviklede regioner i udlandet, hvor produktionen er billigere og klimakravene faerre, mens de økonomiske muskler, som den grønne innovation kraever, vil blive svaekket herhjemme. Det vil tilmed koste tusindvis af danske arbejdspladser, og der er ingen fornuft i, at innovative danske landmaend skal betale prisen, mens udledningerne flytter uden for Danmarks graenser.
En grøn skattereform bør i stedet handle om at få hele produktionssektoren med på vognen og forpligte sig til at levere på ambitiøse klimamål.
I modsaetning til mange andre lande har vi i landbrugssektoren i Danmark en klar erkendelse af, at grøn omstilling er nødvendig, og vi har en plan for omstillingen, som lever op til Danmarks reduktionsforpligtelse.
I Danish Crown arbejder vi systematisk med individuelle klimamål ude hos landmaendene og med baeredygtighedstiltag og økonomiske incitamenter, der skal skubbe i retning af en mindre klimabelastende produktion. Derfor er vi også optaget i det videnskabeligt baserede klimaprogram Science Based Targets, der har valideret vores ambitiøse, videnskabsbaserede køreplan for en mere baeredygtig fremtid frem mod 2030.
Vi er langtfra i mål. Men vi arbejder aktivt og systematisk med at nedbringe vores udledninger, og det er essentielt, at den grønne skattereform ikke udfordrer selve grundlaget for at drive produktionsvirksomhed herhjemme. Derfor bifalder vi i Danish Crown SVM-regeringens klare budskab i regeringsgrundlaget om, at afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, så konkurrenceevnen ikke forringes, og der ikke flyttes arbejdspladser ud af landet.
Landbrugssektorens udledninger er betydelige, men den globale klimakamp på landbrugsområdet taber, hvis den danske landbrugssektor afvikles.
Landbrugssektorens udledninger er betydelige, men den globale klimakamp på landbrugsområdet taber, hvis den danske landbrugssektor afvikles.
både Danmarks mål om 70 pct. reduktion i 2030 og de nødvendige globale klimamål er nemlig at sikre, at baeredygtighed er en god forretning.
Af samme grund må den forestående grønne skattereform ikke tvinge virksomheder, der saetter ambitiøse mål, til at slå op i banen. Det vil gøre mere skade end gavn og svaekke både den danske og den globale klimakamp på langt sigt.
Til FN’s klimakonference COP28 i december 2023 understregede FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, at fødevareindustrien globalt er nødt til at øge produktionen af kød for at løse den udbredte sult og mangel på naeringsstoffer, der isaer gaelder i udviklingslandene.
Vejen til at indfri
har vi ingen plan om at øge produktionen, men tvaertimod øge foraedlingen og sikre en mindre klimabelastende produktion, der kan vise vejen for den globale fødevaresektor.
Med vores innovationsevne i Danmark bør vores rolle vaere at vise, hvordan klimamål nås ved grøn omstilling frem for at reducere fødevareproduktionen. Kun på den måde får vi udlandet til at se mod os og forhåbentlig inspirere til at gennemføre en tilsvarende udvikling.
Hvis det skal lykkes, skal vi i Danmark vise verden, at den baeredygtige omstilling går hånd i hånd med baeredygtig erhvervsudvikling. I Danish Crown er vi klar til at løfte vores del af ansvaret.