Eksport til risikoområder er steget markant efter Putins invasion af Ukraine
Der er sket så maerkbar en udvikling på visse eksportmarkeder, at det indikerer en omgåelse af sanktionerne mod Rusland, lyder vurderingen. Herhjemme følger myndighederne udviklingen taet.
Varer fra danske og europaeiske virksomheder kan i vaerste fald vaere med til at holde hjulene på Vladimir Putins krigsmaskine kørende. Det er i hvert fald en bekymring, som naermest kun er vokset blandt iagttagere op til toårsdagen for den russiske invasion af Ukraine.
Bekymringerne har fået naering af en raekke friske danske og europaeiske eksporttal til russiske naboer som Kasakhstan, Armenien, Tadsjikistan og Kirgisistan, der alle viser en markant stigning efter invasionen og frem til udgangen af 2023.
Stigningerne er ifølge nogle iagttagere så iøjnefaldende, at de reelt viser, at varerne simpelthen omdirigeres til Rusland på trods af, at EU i denne uge er på trapperne med den 13. sanktionspakke.
»Når man som økonom ser på disse tal – om det er for Danmark eller på EU-plan – bliver man overrasket over, hvor hurtigt disse lande er blevet populaere at eksportere til. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke nødvendigvis skyldes, at virksomhederne gør noget ulovligt. Men desvaerre kan vi se, at
Ruslands nabolande har en øget eksport til Rusland,« siger Anders Overvad, som er chefanalytiker i Taenketanken Europa.
De førnaevnte nabolande har Erhvervsstyrelsen tilbage i 2022 placeret på en liste over områder, hvorfra der var øget risiko for, at varerne vil blive omdirigeret til Rusland uden om sanktionerne.
»Omdirigering af produkter, som er underlagt sanktioner, til Rusland via tredjelande er et fokuspunkt for såvel EU som Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen følger – i samarbejde med bl.a. Toldsstyrelsen og PET – udviklingen i eksportdata taet,« oplyser Erhvervsstyrelsen i en skriftlig kommentar til Finans.
Den europaeiske eksport til Ruslands nabolande er også blevet bemaerket af økonomen Sergei Guriev, der frem til sin flugt fra Rusland til Frankrig i 2013 var rektor på New Economic School i Moskva.
Han peger også på, at omgåelse af sanktionerne er med til at holde Putins krigsmaskine kørende.
»En del af stigningen kan forklares. Men alle med fokus på området mener, at det skyldes omgåelse af sanktioner. Det mener jeg også,« siger Sergei Guriev.
Sergei Guriev har siden 2013 haft titel af professor ved universitetet L’Institut d’études politiques de Paris og fra 2022 også rektor samme sted. I en periode fra 2015 til 2019 skiftede han universitetsmiljøet ud til fordel for en stilling som cheføkonom i Den Europaeiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
Kigger man på eksporten fra Danmark til Kasakhstan er eksporten ifølge Danmarks Statisk fra februar 2022 – måneden for invasionen – til december 2023 steget med 179 pct. Samtidig er eksporten i samme periode til Tadsjikistan steget med 3.385 pct.
I tallene indgår kun den eksport, der har krydset den danske graense. Der er altså ikke tale om danske varer produceret uden for Danmark og eksporteret til de russiske naerområder.
Russerne vil gøre alt
»Det er klart, at der er nogle produkter i Rusland, som ikke burde vaere der. Det er et udtryk for, at russerne vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at få fat i de produkter,« siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i erhvervsorganisationen DI.
Han advarer dog mod at se på udviklingen i to enkeltstående måneder, da der kan vaere store udsving fra måned til måned, hvis en enkelt ordre går igennem eller udebliver.
Men ser man på den gennemsnitlige månedlige eksportvaerdi to år før invasionen og fra invasionen og frem til december 2023, har eksporten også vaeret stigende. Til Kazakhstan er den gennemsnitlige månedlige eksport knap 60 pct højere efter invasionen, mens eksporten til Armenien i snit er 63 pct. højere.
I 2022 steg den kasakhstanske import fra EU med knap 90 pct. sammenlignet med året før. Det viser EU’s samhandelsopgørelse.
Samtidig er importen af sanktionerede varer til Rusland fra de russiske nabolande og naerområder steget betragteligt i samme periode. Det viser en rapport fra Institute for Emerging Economies hos Bank of Finland.
Der kan dog vaere gode forklaringer på den stigende danske eksport til nabolandene, påpeger Peter Bay Kirkegaard fra DI.
Han forklarer, at der stadig er en raekke produkter, der ikke er sanktionsbelagte, herunder medicin og fødevarer. En lang raekke virksomheder har dog fravalgt at saelge direkte til Rusland grundet de svaere omstaendigheder, fortaeller Peter Bay Kirkegaard. Derfor kan en del af den lovlige samhandel med Rusland foregå gennem nabolandene, mener han.
»Den anden forklaring er, at en del af den eksport, der tidligere gik fra danske og europaeiske virksomheder til Kasakhstan og naerområderne, gik igennem Rusland. Nu går den direkte til modtagerlandet.«
Erhvervsstyrelsen oplyser til Finans, at man ved begrundet mistanke om sanktionsovertraedelse vil sende sagen til anklagemyndigheden.
»Det skal dog bemaerkes, at stigningen i eksport til lande, hvor der vurderes at vaere en øget risiko for omdirigering, kan skyldes helt legitime årsager, idet Rusland – før den ulovlige invasion af Ukraine – var et centralt transitland,« lyder det fra styrelsen, som oplyser, at man her har en generel opfattelse af, at danske virksomheder tager sanktionerne meget seriøst og gør, hvad man kan for at overholde dem.
EU har indtil videre pålagt Rusland sanktioner igennem 12 forskellige sanktionspakker. De rammer forskellige sektorer, dog med det samme sigte: at daemme op for
Ruslands industrielle og militaere kapacitet.
»Desto bedre sanktionerne er, desto bedre lykkes det. Men man vil aldrig kunne lukke hullet fuldstaendigt,« siger Peter Bay Kirkegaard.
Hvis man skal finde et positivt aspekt i udviklingen i eksporten til de russiske nabolande, er Sergei Guriev ikke i tvivl.
»Det viser rent faktisk, at det er svaert at omgå sanktionerne. Og dyrt. Og desto flere penge Putin bruger på det, desto faerre penge har han til at slå ukrainere ihjel. Men der kan gøres mere på området,« siger Sergei Guriev, der i januar blev udnaevnt til kommende ny rektor på London School of Business.
Det laegger EU-Kommissionen nu til. Den vil som naevnt stramme skruen en anelse mere med en 13. sanktionspakke.
Analyse: Sanktioner har virket
I den forbindelse har Taenketanken Europa lavet en analyse med fokus på EU’s sanktioner mod Rusland. Overordnet er konklusionen, at de mange sanktioner fra EU’s side har virket og bl.a. har resulteret i, at Rusland på importsiden nu skal betale mere for dårligere varer.
I fremtidige sanktionspakker er det dog oplagt at stramme skruen yderligere over for omdirigering af varer igennem tredjelande, lyder det i rapporten. For sanktionerne har ikke afskåret Ruslands krigsøkonomi fra vestlige varer, lyder vurderingen.
»Desvaerre har vi set, at desto bedre vores sanktioner bliver, desto bedre bliver russerne til at omgå dem. Den dans bliver vi nødt til at leve med, fordi vi ikke har prøvet at gøre det her før,« siger Anders Overvad, som derudover påpeger, at man fra europaeisk side bør se på sanktionsmulighederne over for den russiske aluminiums- og gasindustri.
Ifølge Peter Bay Kirkegaard er der ikke tale om, at danske virksomheder bevidst vender det blinde øje til en omdirigering af varer.
»Det er der ingen virksomheder, der vil have en interesse i. For det første, fordi man ikke vil bidrage til det, der foregår i Rusland, og for det andet, fordi det kan få meget alvorlige konsekvenser, hvis man skulle blive taget i det,« siger han.
Hvis man som dansk virksomhed ganske kort efter krigen ikke laengere eksporterer til Rusland, men nu i stedet oplever en enorm stor stigning i efterspørgslen fra Tajikistan eller Kasakhstan, har man så ikke en forpligtelse til at råbe vagt i gevaer?
»Det gør virksomhederne allerede,« understreger Peter Bay Kirkegaard.
»Vi oplever det ikke som et problem, at danske varer omdirigeres. Det har vi ingen indikationer af, netop fordi danske virksomheder gør en stor indsats for at sikre, at dem, de handler med, reelt skal bruge produktet og ikke saelger det videre,« siger han og roser virksomhedernes samhandel med de russiske naerområder.
»Det er en rigtig god udvikling, at eksporten stiger til de lande, så vi sikrer, at de ikke udelukkende er afhaengige af Rusland. Vi skal tilbyde dem et alternativ,« siger han.
Han fortaeller dog samtidig, at de russiske indkøbsnetvaerk er ekstremt komplicerede og kan foregå via stråmaend over hele verden.
»Så det er ikke nogen nem sag for virksomhederne at finde ud af, om dem, man handler med, har onde hensigter.«
Finans har forsøgt at få en kommentar fra Erhvervsministeriet, som har henvist til Erhvervsstyrelsen.