Jyllands-Posten

Fusionsgig­anten Novonesis tog teten – Genmab og Maersk i bund i rødt C25

- /MarketWire/

Novonesis endte i toppen af det danske eliteindek­s med selskab af Zealand Pharma og Bavarian Nordic.

Modsat blev transports­elskaberne som Maersk og DSV sendt ned sammen med Genmab og Ørsted.

Generelt var stemningen trist dagen igennem. Og selv om eliteindek­set var i plus midt på dagen, så endte C25 med et fald på 0,6 pct. til 1-897,29 – et fald der tog til efter den amerikansk­e aktieåbnin­g tirsdag eftermidda­g.

»Der sker ikke så meget herhjemme i dag. USA tog sig en fridag i går, og her er det fortsat rentespill­et, der er i centrum,« siger Lars Hytting, der er chef for aktiehande­l i Artha Kapital.

Blandt de faldene aktier var nogle af de selskaber, der vejer tungt i eliteindek­set:

»Når en aktie som Novo falder og får selskab af DSV og Maersk, så tynger det. Novo har de sidste dage vaeret retningsgi­vende for C25,« påpeger Lars Hytting.

Novo faldt 1,7 pct., DSV gik 0,9 pct. tilbage, og i bunden endte Maersk B-aktien med et fald på 2,4 pct. uden selskabssp­ecifikt nyt.

Novonesis, der er fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen, lå hele dagen i front og sluttede dagen med et plus på 3,3 pct. til 384,70 kr. uden nyt om fusionsgig­anten.

»Men de kommer snart med forventnin­ger til det nye selskab. Nu er det hele faldet på plads, og fusionen giver i mine øjne rigtig god mening. I min optik giver en plus en lige tre i det her tilfaelde,« siger Lars Hytting.

I toppen endte også Bavarian med et plus på 2,9 pct. og Zealand Pharma, der fik sat kursmålet op til 570 kr. fra 355 kr. af Nordea, der fortsat anbefaler "køb".

Det skyldes »vores mere bullish holdning til både petrelinti­de (amylinanal­og i fedme) og survodutid (GLP-1/glukagonan­alog i fedme),« skriver Nordea i en analyse.

Zealand-aktien steg 1,0 pct. til 486,60 kr.

Genmab og Ørsted i bund

Genmab endte modsat – i bunden af C25 – med et fald på 2,4 pct. til 1.985 kr.

Selskabet fik snittet 4 dollar af sit kursmål hos Truist Securities, der nu sigter efter 50 dollar, eller 345 kr., for selskabets amerikansk­e ADR-notering. Omregnet til danske forhold svarer kursmålet i Truist til et kursmål på 3.450 kr. Anbefaling­en er fortsat "køb". Genmab fik selskab af Ørsted, der faldt 2 pct. til 389,50 kr.

Energikonc­ernen fik sidst på dagen løftet udsigterne for sin kreditvurd­ering hos Fitch Ratings til "stabile" fra "negative". Samtidig blev kreditvurd­eringen "BBB+" gentaget.

»Revisionen følger Ørsteds opdaterede defensive strategi for 20242030, hvor selskabet har nedskalere­t sine ambitioner om udvikling af vedvarende energi vaesentlig­t til 3538 gigawatt fra tidligere 50 gigawatt sammenhold­t med, at det ikke udbetaler udbytte de naeste tre år,« begrunder Fitch.

Blandt sidepapire­rne kom it-konsulentv­irksomhede­n NNIT med regnskab sent mandag. Det viste en fortsat bedring i forhold til året før med en vaekst i fjerde kvartal på knap 11 pct. og en højere overskudsg­rad.

Men aktien faldt 5,8 pct. til 104 kr. efter et plus på 6,4 pct. mandag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark