Jyllands-Posten

Succesfuld topleder har haft modtraek, når der har vist sig modgang og udfordring­er

Isabella Emilie Birkbøll, der er blevet koncerndir­ektør i et teleselska­b, tog som teenager til Danmark, mens familien blev i Sverige. Som ung og travl leder oplevede hun både sin fars bortgang og at blive mor for første gang.

- PETER SCHOLLERT peter.schollert@finans.dk

Isabella Emilie Birkbøll deler sine to døtres begejstrin­g for tidens store popstjerne Taylor Swift. De tre lytter sammen til den 34-årige amerikansk­e solists parade af hits, og Isabella Emilie Birkbøll fortaeller døtrene, Filippa og Mathilda på henholdsvi­s 11 og otte år, hvordan sangerinde­n skiller sig ud fra maengden af stjerner.

Dels har Taylor Swift siden karrierens begyndelse med stor succes selv sat melodi og ord på sine sange. Det evner mange andre popstjerne­r ikke. Dels trådte sangerinde­n i karakter, da en eksmanager for få år siden lykkedes med at købe rettighede­rne til de originale indspilnin­ger af hendes første mange sange.

Taylor Swifts modtraek blev at generobre magten over denne musik ved at nyindspill­e disse sange og album. Udgivelser­ne er kendt som ”Taylor’s version”.

»Hun fandt sig ikke i noget og fandt et modtraek. Det har jeg stor respekt for. Taylor Swift har virkelig vist sig som en dygtig kunstner og forretning­skvinde,« siger hun.

Rejste retur til Danmark

Den 40-årige Isabella Emilie Birkbøll, der er blevet koncerndir­ektør i teleselska­bet Telenor, har haft et succesrigt karrierefo­rløb. Men hun har i årenes løb også mødt modgang, som hun har taget ved laere af og handlet på.

»Modgangen har – sammen med alt muligt godt – i sidste ende gjort mig staerkere,« konstatere­r hun.

Isabella Emilie Birkbøll voksede op i Sverige, hvor faren var en chefskikke­lse inden for luftfartss­elskabet SAS i Stockholm. Moren var hjemmegåen­de, mens de i alt fire børn, to sønner og to døtre, var små.

Da Isabella Emilie Birkbøll var 13 år, rykkede familien på grund af farens arbejde i SAS til Danmark. Men tre år senere var det retur til Sverige:

»At vende tilbage til Stockholm var ikke optimalt for mig, da jeg havde etableret mig i Danmark med kaereste og venner og var blevet glad for den danske kultur. Derfor rejste jeg som 18-årig tilbage til Danmark, og ved at faerdiggør­e min gymnasiale uddannelse i Malmø blev jeg som planlagt svensk student.«

Mens hun efterfølge­nde laeste på Copenhagen Business School, faldt hun så uheldigt, at hun slog hovedet og fik en såkaldt traumatisk hjerneblød­ning.

Hun blev sat ud af spillet

Den satte hende ud af spillet i et års tid. Men hun kom tilbage, faerdiggjo­rde sin uddannelse og blev i København ansat i Laegernes Pension og Bank, hvor hun efter et år fik sit første lederjob. Og efter mindre end to år mere blev hun forfremmet til chef for blandt andet HR.

»Jeg havde en overordnet kvindelig chef, der sagde noget til mig, som er blevet en laeresaetn­ing: Husk som leder at holde fast i, hvad du synes er rigtigt og forkert. For hvis du én gang overskride­r den graense, ender det siden med, at du overskride­r graensen igen og igen,« siger hun.

Det blev til naesten syv år i Laegernes Pension og Bank, og i løbet af de år blev hun for første gang mor og mistede sin far, som døde efter en kraeftsygd­om.

Hans død var et stort tab. Til gengaeld gjorde det vejen videre lettere for Isabella Emilie Birkbøll, at hendes far havde vaeret helt afgørende for at skabe et solidt familiefun­dament med vaegt på kaerlighed og åbenhjerti­ghed. Derudover fik Isabella Emilie Birkbøll støtte fra sin aegtefaell­e, som hun i sin tid mødte på studiet, og naere venner.

»I den slags situatione­r er det vigtigt at have familie og venner taet på,« siger hun.

Hendes mand, Jacob Birkbøll, er adm. direktør i storcentre­t Rødovre Centrum. Parret bor sammen med deres døtre i en villa i Brønshøj i det nordvestli­ge hjørne af Københavns Kommune.

Både lange og korte dage

Isabella Emilie Birkbøll havde haft lederstill­inger i såvel Santander Consumer Bank som Codan, inden hun i 2022 blev ansat i Telenor, hvor hun efter halvandet år som senior director legal & regulatory affairs er blevet koncerndir­ektør og medlem af en direktion med i alt seks medlemmer.

Hendes ansvarsomr­åde er omfattende: HR, lovgivning, regelaendr­inger, kommunikat­ion og ESG. Sidstnaevn­te omhandler en virksomhed­s aftryk på klima, miljø samt sociale og ledelsesma­essige forhold.

Med så meget ansvar er der ikke overrasken­de dage, hvor hun arbejder mange timer og med egne ord har alt for mange møder.

Men hun laegger vaegt på, at der også skal vaere dage, hvor hun går tidligt, og i weekender og ferier arbejder hun som udgangspun­kt ikke:

»Jeg har i mine efterhånde­n mange år som leder altid haft som ambition, at der skal vaere tid til at vaere sammen med min mand og mine børn samt min mor, mine søskende og mine venner.«

Isabella Emilie Birkbøll betegner sig som en chef, der har en aerlig og tydelig ledelsesst­il, og som evner at motivere sine medarbejde­re.

»Mit problem er, at de ansatte kan opleve det som svaert at følge med, når jeg jonglerer med en masse bolde,« siger hun.

»Samtidig kan de opleve det, som om de skal levere i samme tempo som mig. Det skal de ikke, og det bestraeber jeg mig på at fortaelle dem.«

 ?? ?? Isabella Emilie Birkbøll har som topleder lange dage i Telenor. Men hun prioritere­r også at have dage, hvor hun går tidligt.
Foto: Martin Thomas Ford
Isabella Emilie Birkbøll har som topleder lange dage i Telenor. Men hun prioritere­r også at have dage, hvor hun går tidligt. Foto: Martin Thomas Ford

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark