Søsteren ofrede sin ene nyre: »Det ville vaere vaerre, hvis jeg døde«
Giang Jensen var i 2023 en af de rekordmange, der fik en ny nyre transplanteret på Aarhus Universitetshospital. Hendes søster opgav sin, for at Giang kunne få en ny.
»Det kan godt vaere, at hendes liv bliver kortere, men til gengaeld har vi tiden sammen. Det ville vaere vaerre, hvis jeg døde.«
Dette er Giang Jensens gengivelse af sin søsters syn på at indgå i det nyrebytteprogram, som i efteråret 2023 reddede Giang Jensens liv. Søsteren, der bor i Finland, lever nu med kun én nyre. Den anden er der en helt anden, ukendt person, der render rundt med. I bytte for den fik Giang Jensen altså en rask nyre fra en anonym donor.
Forløbet er resultatet af et nyrebytteprogram, der samarbejdes om i hele Norden. På Aarhus Universitetshospital (AUH) sidder overlaege på afdelingen for nyretransplantationer Karin Skov. Hun er en af dem, der står i spidsen for nyrebytteprogrammet, og derudover arbejder hun med almindelige nyretransplantationer fra både levende og afdøde donorer.
Karin Skov glaeder sig over, at 2023 blev et rekordår for organtransplantation i Danmark. Hele 430 personer modtog nemlig et eller flere organer. Også lokalt på AUH var det et rekordår, også for nyretransplantationer, hvor der blev gennemført 112 nyretransplantationer, hvor en rask nyre gav nyt liv til en ellers syg patient.
»Det er det højeste tal, vi nogensinde har haft (på AUH, red.),« siger Karin Skov.
Hun forklarer, at man på hospitalet i Skejby leverer rigtig gode tal for rekruttering af donorer, som er sammenlignelige med de store hospitaler i København og Odense – også når man korrigerer tallene for indbyggertallet i hospitalernes respektive daekningsområder.
Rejser sat på pause
I hjemmet i Hammel trisser vietnamesiskfødte Giang Jensen rundt og er ved at komme til kraefter efter et kraevende forløb, der kulminerede med, at hun fik indopereret en rask nyre fra en ukendt donor i november i fjor.
Det var under graviditeten med sit yngste barn, der nu er 15 år, at hun første gang blev
syg. En svangerskabsforgiftning, der ellers normalt forsvinder igen en rum tid efter fødslen, slap ikke sit tag i Giang Jensen, og mange år med løbende kontroller og medicinindtag fulgte.
»Jeg maerkede faktisk ikke noget, men jeg gik til jaevnlige kontroller. Hver anden, tredje eller sjette måned, afhaengigt af hvordan mine blodprøver så ud,« fortaeller Giang Jensen.
Hvis ikke man lige ved det, kan det vaere svaert at gaette sig til, at Giang Jensen er en nyrepatient, der for nylig er blevet opereret. Hun er smilende og virker til at have overskud. Hun har da også besvaeret sig med at bage en kage efter vietnamesisk opskrift, da avisen kommer på besøg.
Det er også fra hjemmet, at hun, sammen med sin danske mand, i dag driver sit eget rejsebureau Vietnam Travels. Efter at have mødt sin kommende mand i hjemlandet i 1999 slog de pjalterne sammen og flyttede til først Aarhus i starten af årtusindet og siden Hammel. Lige siden 2004 har parret vaeret faelles om at drive deres rejsebureau.
Det har betydet, at Giang Jensen har haft lejlighed til ofte at vende tilbage til Vietnam. Noget, som selvfølgelig er sat på pause i øjeblikket, men som hun håber at kunne genoptage snarest.
»Om nogle måneder kan jeg forhåbentlig rejse og dyrke sport igen,« siger hun og fortaeller, at laegerne forventer, at hendes nye nyre vil holde i mindst 10 år.
Når der bliver byttet nyrer, er der i sagens natur også en rask person, der nu må undvaere den ene af sine to nyrer. Det er konceptet med nyrebytteprogrammet, og det er ikke noget, der i udgangspunktet
bør give vedkommende problemer, siger Karin Skov.
»Men man giver jo sin reservedel vaek, så hvis man senere i livet bliver nyresyg, er man lidt ringere stillet. Men risikoen er lille for, at man selv får nyresvigt – omkring en promille. Men det rammer jo en gang imellem en donor. Men ellers vil man kunne leve et helt normalt liv,« siger Karin Skov.
Nyrebytteprogrammet
Det er gennem nyrebytteprogrammet, Giang Jensen fik sin nye nyre, og det gjorde hun, fordi hendes søster indgik
i programmet for at redde Giang.
fungerer ifølge Karin Skov på den måde, at en pårørende til en nyresyg patient kan melde sig, hvis ikke den syge og den pårørende er et direkte match. Hvis der så findes et match i programmet, fastlaegges der en dato for nyrebyttet. Her bliver de raske donorer lagt på operationsbordet nøjagtigt samtidigt, hvorefter en af deres nyrer tages ud, bliver fragtet til den patient, der har brug for nyren, og så bliver den indsat i patienten.
Alt foregår nøje planlagt og i fuldstaendig anonymitet.
For Giang Jensens søster, der er bosiddende i Finland, var det ikke nogen svaer beslutning at tilbyde sin nyre til nyrebytteprogrammet for at kunne redde sin søster.
»Hun har laenge vidst, at den dag jeg ville få brug for det, ville hun donere sin ene nyre. Hun er meget glad for at kunne gøre det,« siger Giang Jensen.
100 gange større kraeftrisiko
På trods af et fysisk hårdt forløb med sygdom, undersøgelser, operationer og nu rehabilitering i sygesengen derhjemme har Giang Jensen et positivt sind.
»Jeg er et meget positivt menneske, og jeg er ikke bange for sygdommen eller for at dø. Jeg er nødt til at taenke positive tanker, ellers var jeg blevet depressiv af at ligge herhjemme og ikke engang kunne se en film,« fortaeller Giang Jensen med henvisning til, at hendes koncentrationsevne er nedsat grundet den medicin, hun tager.
Livet med en transplanteret nyre bliver for de fleste ganske godt. Der er dog nogle konsekvenser, som Giang Jensen må laere at leve med.
For eksempel skal hun resten af livet tage immundaempende medicin for at sørge for, at hendes krop ikke afstøder den nye nyre. Medicinen har blandt andet den bivirkning, at hun er 100 gange mere disponeret for at udvikle hudkraeft, hun er mere disponeret for at udvikle knogleskørhed, og generelt vil hendes immunforsvar vaere saenket.
Karin Skov fra AUH fortaeller, at medicinen rigtignok disponerer patienten for infektioner, men understreger, at man sagtens kan leve et langt liv:
»Holdbarheden af en ny nyre er gennemsnitligt over 10 år, og vi har patienter, der skal modtage deres anden og endda tredje nyre.«
Tilbage i Hammel sidder Giang Jensen med behageligt selskab af sin hund, et sort gadekryds, adopteret fra Kroatien, og har en stor taknemmelighed. Taknemmelig over for det danske sundhedsvaesen og selvfølgelig ikke mindst sin søster, der nu er én nyre fattigere.
»Jeg føler mig meget heldig, at jeg ikke har skullet vente laengere, end jeg gjorde. Jeg ser de fremtidige kontroller som en gave, noget, jeg får lov til at komme til, og ikke noget, jeg ”skal” mod min vilje. Og så er jeg supertaknemmelig over for min søster og det velfungerende danske system med dygtige laeger og sygeplejersker, der har givet mig en ny chance i livet,« siger Giang Jensen.
Om nogle måneder kan jeg forhåbentlig rejse og dyrke sport igen. GIANG JENSEN