Skandalen rullede, da 90-årig ikke måtte få skiftet ble. Nu vil toppolitiker sende ansatte på »åbenhedstraening«
Det er frygt og mangel på kompetencer, der gør, at ansatte ikke tør blande sig i den offentlige debat. Det vil rådmand Christian Budde (V) aendre.
Hvem husker ikke Else-sagen.
Den, hvor en TV 2-udsendelse med skjult kamera viste to sosu’er køre en plejehjemsbeboer til Halloweenarrangement med afføring i bleen og aftale at lyve om det i stedet for at skifte den 90årige Else.
Skandalen på plejehjemmet Kongsgården kalder rådmand Christian Budde (V) for en »atombombe, der sprang.«
Optagelserne viste så kritisable forhold, at de to ansatte blev tiltalt af politiet og endte med at betale bøder for grov forsømmelse.
Sagen »martrede« aeldreplejen i Aarhus Kommune og har medvirket til, at borgere har en skaevvredet billede af, hvordan det står til på kommunens plejehjem, mener rådmanden.
Han vil nu have flere medarbejdere til at blande sig i den offentlige debat og skabe mere åbenhed for journalister.
Derfor bliver 200 ledere og ansatte i Sundhed og Omsorg til foråret sendt på »åbenhedstraening«.
Åbenhedstraening kan lyde som varm luft. Er det det?
»Det nemmeste ville vaere at gøre, som vi plejer og lade journalister snakke med politikere og pressemedarbejdere. Men det har ført os lige praecis derhen, hvor vi er i dag, hvor alt for mange borgere har et skaevvredet billede af aeldreplejen,« siger Christian Budde.
»For mange borgere er bekymrede for at komme på plejehjem. Det er paradoksalt, fordi når vi spørger borgere på plejehjem, kan vi se, at 9 ud af 10 faktisk er tilfredse.«
200 skal på kursus
Helt konkret har Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune sammen med organisationen Propublica udviklet et kursus, som de 200 medarbejdere skal på. I alt skal der afholdes ni kurser. Det første forventes at begynde til maj.
Derudover vil der blive oprettet en liste med fagpersoner og eksperter i kommunen, som journalister kan kontakte direkte.
Du vil gerne have flere medarbejdere til at blande sig i debatten. Hvorfor tror du, at de ikke gør det allerede?
»Jeg har talt med Journalistforbundet, Djøf og FOA. Vi har alle opfattelsen af, at der er for mange på arbejdsmarkedet, der foretraekker ikke at blande sig i den offentlige debat. Mange medarbejdere vil gerne vaere med til at nuancere de sort-hvid billeder, som politikerne og pressen maler op. Men de blander sig ikke af frygt for at blive udskammet i den hårde tone, som ofte opstår i kølvandet på de vanskelige sager.«
Er Aarhus Kommune god nok til at skabe tryghed til, at medarbejdere vil udtale sig?
»Der er en historik, der gør, at vi måske har vaeret lidt bagud på point. Da jeg kom til som rådmand, kunne jeg konstatere, at vi havde en kultur i Aarhus Kommune, som vi er nødt til at arbejde med. En ting er italesaettelse, men der skal også komme noget konkret handling.«
Er grunden til, at medarbejdere ikke blander sig i den offentlige debat, at de frygter at miste deres arbejde?
»Det er et element. Men jeg tror også, at noget af det handler om kompetencer. At få et kursus, hvor du får klarlagt, hvad der er den faglige, politiske og juridiske bane, og hvor du er kompetent til at udtale dig. Det tror jeg, vil gøre en stor forskel.«
»Traels sag«
»Men selvfølgelig, hvis man har oplevet i egen kommune, at der er nogle, der måske er blevet banket på plads eller har mistet deres job, så saetter det sig lynhurtigt i kulturen. Og der kan vi se, at den atombombe, der sprang med Kongsgården, på en måde har martret os i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.«
I efteråret blev en medarbejder i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune fyret i forbindelse med, at han ville gøre opmaerksom på et asbestproblem. Kan du forstå, at medarbejdere er bekymrede for at tale offentligt om problemer, når de hører om sådan en sag?
»Man skal huske, at jeg har ansvaret for 7.000 medarbejdere, der arbejder i Sundhed og Omsorg. Der er 25.000 medarbejdere i Aarhus Kommune. Men det aendrer ikke, at det er en rigtig traels sag. Jeg har fortalt mine kollegaer om vores åbenhedstraening, og så kan jeg kun håbe, at det spreder sig som ringe i vandet.«
Hvordan vil I helt konkret sikre, at medarbejdere kan udtrykke sig uden frygt for repressalier?
»Man skal sende nogle meget entydige signaler politisk. Det er det, jeg prøver at gøre her. Og så skal man følge det op med konkret handling.
Det har vi gjort det ved, at åbenhed har vaeret et hovedtema på vores store lederdag. Og nu gør vi det konkret ved, at vi inviterer til kurserne.«
Skal øve sig
»Men det er jo ikke noget nemt. Det er jo ikke noget quickfix på det her. Så det er noget, vi kommer til at øve os på.«
Hvorfor er det ikke nok, at medarbejdere taler om problemer internt. Hvorfor skal de også blande sig i den offentlige debat?
»Det er klart, at man skal have en åben kultur, hvor man går til sin tillidsrepraesentant eller direkte til sin leder, hvis der er ting, man ikke er tilfreds med. Men vi har så mange dygtige medarbejdere, at de også selv kan gå ud at kommentere på dagsordener, hvis de har noget på hjerte«
»Men det er relativt sjaeldent, at det sker. Det er aergerligt, fordi der går noget viden tabt, men også fordi vi skal have en kultur, hvor man trygt kan udtale sig som medarbejder.«
Der er i alt budgetteret 185.000 kr. til åbenhedskurserne i Aarhus Kommune.
Man skal sende nogle meget entydige signaler politisk. Det er det, jeg prøver at gøre her. Og så skal man følge det op med konkret handling. CHRISTIAN BUDDE (V), RÅDMAND