Frivillige bekaemper madspild og ensomhed på én og samme gang
Det begyndte kommunalt, men nu løfter frivillige Madspildspensionatet i Syddjurs, som tilbyder gratis faellesspisninger med overskudsmad fra lokale butikker.
»Er der nogen, der har tid til at laegge de her i et fad og putte noget stanniol på?«
Ordene kommer fra en af de 10, som denne mandag aften er mødtes for frivilligt at lave mad.
Snart er kyllingelårene godt gemt under stanniol, og alle arbejder videre med hver sit, mens snakken går, og et enkelt glas vin nydes.
De er frivillige i Madspildspensionatet. Et tilbud i Syddjurs Kommune, som ved hjaelp af overskudsmad fra dagligvarebutikker tilbyder gratis faellesspisning til alle, der har lyst.
Det foregår hen over en uge en gang om måneden på seks forskellige lokationer i byerne Hornslet, Ebeltoft, Thorsager, Kolind og Mørke.
Denne aften er det Maltfabrikken i Ebeltoft, der laegger rammer til, og de frivillige er i fuld gang med at forberede middagen, som de kun for en time siden kendte ingredienserne til.
Maden, grøntsager i alle regnbuens farver, krabbekløer, kød, brød, ris og meget mere, er leveret af seks dagligvarebutikker i Rønde, Ryomgård, Hornslet og Pindstrup.
»Det er aldrig til at vide, hvad der er i kasserne. Vi kigger lige hurtigt på sagerne, og så går vi ellers bare i gang. Det svaere er at fordele kødet, det gaelder det om at vaere hurtig. Mange af os har lavet mad i flere år, så vi får altid tryllet et eller andet frem, og det plejer da at glide ned,« siger 79-årige Fritz Suter, som har vaeret med siden starten.
Kedelig single-mad
Det hele begyndte for seks år siden i kommunalt regi med Projekt Nye Veje, der havde fokus på at tilbyde ensomme og udsatte faellesskaber i forskellige former. Siden er Nye Veje blevet nedlagt, men Madspildspensionatet boblede videre og er i dag 100 pct. båret af frivillige.
En af dem er Allan Kartin, som netop er blevet valgt til formand for foreningen efter at have vaeret tovholder på arrangementerne i Ebeltoft i to år.
»Jeg er single, og jeg syntes, det var bøvlet og kedeligt at lave mad til én person hver aften. Så opdagede jeg, at man kunne spise gratis og laekkert her, og de første mange gange kom jeg til alle arrangementerne i alle byerne. På et tidspunkt manglede de et bestyrelsesmedlem, og da det jo er en baeredygtig og socialt god sag, så ville jeg gerne bakke op om det.«
En anden frivillig er Henrik Jensen. Han giver den som chauffør og kører rundt og henter den mad, som ellers bare skulle vaere smidt ud.
»Det er da helt vidunderligt, at alle de her gode varer ikke ender i en container.«
Han har ellers ikke sådan gjort sig i frivilligt arbejde, men den her sag rørte noget i ham.
»Jeg møder kun ene gode mennesker. I køkkenet og rundt om bordene opstår der samvaer og gode oplevelser, og det samler virkelig mange forskellige mennesker. Både unge og gamle.«
96.000 ton
En dansk gennemsnitlig familie smider 20 pct. af deres indkøb ud.
Samlet ender 814.000 ton fødevarer i Danmark hvert år som madspild.
Det vil sige fødevarer, som kunne vaere blevet spist. 96.000 af de ton kommer fra dagligvarebutikkerne ifølge Danmarks Naturfredningsforening.
På verdensplan smides hvert år 1,3 mia. ton mad ud, og det udleder tilsammen 3,3 gigaton CO2 i atmosfaeren, oplyser Miljøstyrelsen, FAO og organisationen One/ Third.
Ifølge FN’s verdensmål skal madspildet hos forbrugerne og i detailleddet halveres inden 2030.
Flere humanitaere organisationer i Danmark arrangerer også faellesspisninger for at saette fokus på madspild. Ikke mindst i dagene omkring 29. september, som er FN’s internationale madspildsdag.
Men i Syddjurs nøjes de altså ikke med at gøre det en gang om året. De gør det hele året rundt.
De uger, der ikke er faellesspisninger, henter madspildsinitiativet stadig overskudsmad fra butikkerne. I bilen, som er sponsoreret af Syddjurs Kommune, kører frivillige ud til afhentningssteder i forskellige byer, hvor interesserede kvit og frit kan hente maden.
Resten får hønsene
Denne aften i Ebeltoft ender holdet efter et par timers arbejde med at servere flere salater, krabbelaekkerier, skipperlabskovs, fiskefrikadeller, kartofler, kylling og frugtsalat til de 35 munde, der er mødt op for at blive maette af både mad og socialt samvaer.
»Det er første gang, jeg er her. Jeg er for nylig flyttet til byen, og jeg taenkte, det kunne vaere en god måde at laere nogle nye at kende på,« siger Maria Rasmussen, inden hun saetter sig til bordet og hurtigt falder i snak med en anden, som også er mødt op for første gang. Andre af gaesterne er kommet siden begyndelsen.
Initiativet er ikke laengere kun for ensomme og udsatte. Nu kan alle, der har lyst, melde sig til. Men som regel bliver de gratis billetter revet vaek.
Lokalet på Maltfabrikken er et af de mindste af de seks lokationer. Andre steder, for eksempel i Knebel på Mols, kommer der tit omkring 60 spisende gaester til et gratis måltid overskudsmad.
»Konceptet er, at alle hjaelper til. Alle kan komme og lave maden, og dem, der spiser her, giver en hånd med oprydningen bagefter,« siger Henrik Jensen.
Hvis der stadig er madvarer i overskud, når aftenen er omme, kan folk kvit og frit tage det med hjem. Er der noget tilbage, snupper Allan Kartin det med hjem til sine høns.
»De har aldrig lagt så mange aeg, som de gør lige nu,« siger han og slukker lyset bag sig. Men han er ikke med i Madspildspensionatet for sine høns skyld.
»Det giver både god samvittighed og masser af gode snakke. Der er ikke noget så socialt som at dele et måltid mad. Det ser i hvert fald ud til at gøre en forskel for dem, der kommer her,« bemaerker han.
I køkkenet og rundt om bordene opstår der samvaer og gode oplevelser, og det samler virkelig mange forskellige mennesker. Både unge og gamle. HENRIK JENSEN, FRIVILLIG PÅ MADSPILDSPENSIONATET