CO2-afgift er en afgørende svendeprøve for Troels Lund

CO2-afgift på landbruget er en svaer nød at knaekke for Venstre. Men en blid landing er ikke umulig.

»Ja, så er det D-dag minus en,« sagde en højtstående Venstre-politiker, da jeg mødte ham på gangen på Christiansborg tirsdag eftermiddag.

Han behøvede ikke at forklare krigsreferencen yderligere. Det stod klart, at henvisningen handlede om den ekspertrapport om en ny CO2-afgift på landbruget, der landede midt på bordet i dansk politik onsdag formiddag, og som skyder en uforudsigelig og farlig politisk proces i gang.

Ingen partier har mere på spil end Venstre. CO2afgiften var et af de strå, der knaekkede ryggen på den tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen, og der er stadig dyb skepsis over for effekterne for dansk landbrug i Venstres bagland.

Troels Lund Poulsen og naestformand Stephanie Lose skal ganske enkelt have en aftale i hus, der kan accepteres i partiet, hvis Venstres genrejsningsprojekt skal lykkes.

Det er ikke umuligt – men saerligt én saerlig person spøger i baggrunden.

Krydspres

CO2-afgiften er så vanskelig en politisk sag, fordi regeringen har sat sig selv i et meget vanskeligt krydspres.

På den ene side er det et ufravigeligt politisk mål for regeringen at sikre, at Danmark i 2030 får reduceret sine CO2-udledninger med 70 pct. Det mål er mejslet i både loven og i SVM-regeringens regeringsgrundlag.

Og nu er det landbrugets tur til at levere sin del af reduktionerne. Ifølge de seneste officielle tal udgør landbrugets udledninger en tredjedel af hele Danmarks udslip.

Men på den anden side kan det koste dyrt på andre fronter. Der er ingen enkle måder for landbruget at omlaegge f.eks. kød- og