Klimaafgift kan sende køerne på Bygumlund til slagteriet
Der har altid vaeret køer i stalden på slaegtsgården Bygumlund. Den kommende klimaafgift kan fjerne størstedelen af gårdens indtjening og medføre, at køerne bliver sendt til slagteriet og graesmarkerne pløjet op.
På slaegtsgården Bygumlund i Himmerland har der altid vaeret malkekøer i staldene. Måske er det snart slut. Syvende generation på gården naer Aalestrup, Martin Pinholt, lyttede onsdag middag koncentreret med, da et ekspertudvalg fremlagde sine tre bud på, hvordan en klimaafgift på landbruget kan skrues sammen.
En afgift vil isaer ramme kvaegbedrifterne hårdt, fordi malkekøer udleder store maengder af drivhusgassen metan.
»Jeg kan forstå, at udvalget opererer med tre forskellige modeller. Hvis politikerne beslutter, at det skal vaere den hårde model, hvor afgiften er 750 kr. pr. ton CO2, tømmer vi stalden og sender køerne til slagtning,« siger Martin Pinholt.
Han er 64 år og driver og ejer Bygumlund sammen med sin søn, Nicolaj Pintholt, der er 40 år.
De omkring 450 køer på gården producerer årligt 5,6 mio. liter maelk, som bliver leveret til Arla. Mejerikoncernen udarbejder hvert år udførlige klimaregnskaber for hver enkelt af selskabets andelshavere.
»Vores nyeste tal, som er for 2022, viser en udledning på 0,98 kg CO2 pr. kg maelk,« oplyser Martin Pinholt.
Gårdens totale udledning er dermed knap 5.500 tons, og en afgift på 750 kr. vil resultere i en årlig ekstraudgift på ca. 4,1 mio. kr.
»I 2023 var vores driftsresultat omkring 5 mio. kr. før ejerløn og forretning af egenkapital. Hvis vi skal betale over 4 mio. kr. i afgift, er der naesten ingen bundlinje tilbage, og husk lige, at det her ikke er et 8-16-kontorjob. Det er 365 dage om året, og det er meningsløst at arbejde så meget, hvis man stort set ikke kan tjene penge på det,« siger Martin Pinholt.
Derfor vil en afgift på 750 kr. medføre, at køerne saettes ud, hvorefter graesmarkerne pløjes op og omlaegges til hvede, kartofler eller frøavl.
»Det er trist, for der har altid vaeret køer her på gården, vi har et fint produktionsapparat, og jorden heromkring egner sig bedst til graes. Det nytter bare ikke noget, hvis vi ikke kan tjene penge på det,« erkender Martin Pinholt.
I model to foreslår ekspertudvalget en afgift på 375 kr. pr. ton CO2.
»Det skal vi regne nøjere på. Siden 2015 har vi her på gården reduceret udledningerne pr. liter maelk fra 1,22 kilo CO2 til 0,98 kilo. Jeg er sikker på, at vi kan komme endnu laengere ned ved at haeve effektiviteten og bruge
nye teknologier. Men jeg er usikker på, om vi kan komme så langt ned, at økonomien kan haenge sammen ved en afgift på 375 kr.,« siger Martin Pinholt.
Med de aktuelle udledninger vil sådan en afgift udløse en årlig regning på knap 2,1 mio. kr.
Samme timetal, halv løn
»Det vil alt andet lige naesten halvere vores indtjening, og vi skal jo blive ved med at arbejde lige så mange timer. Du kan overveje, hvor mange almindelige lønmodtagere der ville stå model til det.«
På Bygumlund har man det seneste årti reduceret udledningerne markant ved at øge køernes maelkeydelse og deres gennemsnitlige levetid i stalden. Samtidig har avlsselskaberne fremavlet køer, som udleder mindre metan, og på gårde som Pinholts er energiforbruget reduceret markant.
»Der er helt sikkert mere at hente på de parametre, men det er klart, at kurven flader ud, fordi vi efterhånden har plukket alle de lavthaengende frugter. Vi har brug for nye virkemidler, og de nye foderingredienser,
som reducerer køernes udledning af metan, tegner meget lovende, selv om de foreløbig også er ret dyre,« siger Martin Pinholt.
På Bygumlund har investeringerne den seneste tid vaeret sat i stå på grund af usikkerheden om den kommende afgift. En afgift på 375 kr. vil formentlig forlaenge det investeringsstop.
»Banken vil jo først låne os penge, når vi har vist, at vi kan få økonomien til at haenge sammen med den nye afgift. Min bekymring er desuden, at 80 pct. af den maelk, der produceres i Danmark, bliver eksporteret til lande, hvor man ikke har pålagt landbruget klimaafgifter. Hvis vi prøver at haeve salgsprisen på de danske varer, vil kunderne bare takke nej og købe deres varer et andet sted,« mener han.
Andre lande vaelger modsat
Han understreger, at afgiften ville vaere langt mere spiselig, hvis den blev indført i alle EU-lande på samme tid.
»Lige nu er der dog mildest talt ikke noget, som tyder på, at det kommer til at ske – tvaertimod.«
Martin Pinholt henviser til, at EU-Kommissionen netop har rullet en raekke planlagte miljø- og klimakrav tilbage og lempet andre. Det sker efter omfattende landmandsdemonstrationer i en raekke europaeiske lande.
Den tredje model, som ekspertudvalget foreslår, opererer med en effektiv afgift på 125 kr.
»Det lyder interessant, men der er nogle tekniske krav og forudsaetninger knyttet til den model, som gør, at jeg ikke bare lige kan gennemskue, hvad prisen i sidste ende vil blive på vores gård,« siger Martin Pinholt.
Han har drevet Bygumlund siden 1989 og lagt en stor indsats i at forbedre effektiviteten og dermed reducere udledningerne af drivhusgasser.
»Jeg er glad for at have køer, men selvfølgelig skal det også haenge sammen forretningsmaessigt. Når vi bestiller noget og løber en risiko, vil vi også tjene penge. Hvis man tager det fra os, er det slut med køerne. Det hele afhaenger af, hvad for en af de tre modeller, politikerne ender med at vaelge,« siger Martin Pinholt.