Forstander: De unge ved ikke, hvad det vil sige at hvile i sig selv

Jesper Emil Sørensen er vild med sine efterskoleelever, men misunder dem ikke. I højere grad end tidligere overgår unge mennesker hinanden i alverdens dumme eksperimenter for anerkendelsens skyld, siger forstanderen. Han ved, hvad problemet reelt set hand

Han har set det meste og opdraget på de fleste.

I over tre årtier har Jesper Emil Sørensen forbeholdt sig retten til at slibe på og korrekse sine efterskoleelever. Fordi han vil dem det allerbedste, og fordi han mener, det er bøvlet vaerd.

Efterskoleforstanderen har flere årtiers erfaring som førstehåndsvidne til ungdommens lege, idéer, trends, udfordringer og eksperimenter. Hans konklusion er enkel.

Direkte adspurgt, om børn og unges udfordringer, jokes og udskejelser i dag er farligere end tidligere, svarer han:

»Det bliver kun vildere og vildere. De mange pranks, som de unge kalder det, er eskaleret. Meget af det er virkelig tåbeligt,« siger Jesper Emil Sørensen.

Og det er ikke engang det vaerste.

I 32 af sine 57 leveår har Jesper Emil Sørensen arbejdet i efterskoleverdenen. De seneste 23 år som forstander på Gudenaadalens Efterskole i Østjylland.

En evig konkurrence

Han elsker sit job og er vild med sine elever fra 9.- og 10. klasse, som er kommet til Ulstrup med alt det, der er dem. Men han er ikke kun begejstret.

»Jeg oplever heldigvis ikke store problemer her på skolen, men det er tydeligt, at eleverne skal overgå hinanden – ikke kun indbyrdes i en vennegruppe, men også over for elever på andre skoler i andre byer via sociale medier. De konkurrerer om at lave de vildeste og mest bizarre ting, der er på kanten af idioti,« siger han.

Derfor er han heller ikke overrasket over de seneste ugers historier om skolebørns involvering i alt fra syrebomber til kvaelningslege.

I Borup ved Køge er skolebørn fra 6-11 år angiveligt blevet udsat for trusler, vold og overgreb begået af jaevnaldrende børn.

I Aarhus besvimede en skoleelev efter en farlig kvaelningsleg fundet på sociale medier.

I Agedrup har 113 foraeldre sendt et brev til Odense Kommune med bekymringer om fysiske og psykiske overgreb imellem skolebørn.

I Thisted har skolebørn ned til 11 år lavet farlige syrebomber, der har fået politiet til at rykke ud.

Jesper Emil Sørensen er selvsagt ikke bekendt med baggrunden for de forskellige episoder, han observerer bare en tendens.

»Stort set hvert eneste skoleår skal vi rydde op i problemstillinger fra sociale medier. Jeg har fra andre skoler hørt, hvordan elever sniffer alverdens ting og sager og naesten spiller russisk roulette med hjernen. Meget handler om lysten til og behovet for at få adfaerden dokumenteret i videoer og billeder på sociale medier.«

For nogle år siden kravlede elever fra Gudenaadalens Efterskole op på taget af skolens springcenter. Otte meter over jorden. De skulle bevise, at de turde gå på tagryggen.

»Der er en stigende udødelighedsfølelse, og de unge tvivler på, at der findes konsekvenser.«

Takt og tone

Men har det ikke altid vaeret sådan? Har børn og unge ikke altid udfordret sig selv og hinanden? Som barn kravlede Jesper Emil Sørensen også selv højt i traeerne og udforskede verden uden voksenindblanding. Han vil nødig lyde som en gammel, sur mand, men i dag tager han samtaler, der ikke var nødvendige for 10-15 år siden.

»Generelt set – og det er enormt generaliserende, for jeg synes faktisk, vi er meget privilegerede og har virkelig mange unge, som er dejlige – er der en anden udfordring med unges takt og tone, opførsel og pli. Når jeg siger til vores fodboldspillere, at de ikke skal spille høj musik fra en boomblaster gennem byen på vej mod det lokale fodboldstadion, fordi det er mangel på respekt for borgerne, ja, så kigger de undrende på mig. Jeg er også nødt til at minde vores elever om, at vi ikke råber ad dommere eller modstanderne, når vi har gaester til håndboldkampe i hallen.«

Når Jesper Emil Sørensen eller kollegerne taler under fire øjne med den enkelte elev, oplever de ofte, at eleverne sjaeldent har lyst til at deltage i udskejelserne. Det vaerste er, at eleverne deltager for at vaere en del af faellesskabet.

»De unge ved ikke, hvad det vil sige at hvile i sig selv. Faerre af vores elever end tidligere hviler i sig selv. Sådan var det ikke, da jeg begyndte som forstander. I dag er de på dupperne for at fremstå fantastiske og føle sig anerkendt i faellesskabet. De er konstant på arbejde, og derfor skal de mere end tidligere overgå hinanden i alverdens dumme ting for anerkendelsens og acceptens skyld. Det er megahårdt at vaere i som ung. Jeg misunder dem ikke.«

Med både kaerlighed og krav forsøger Jesper Emil Sørensen at guide sine elever, også når de har slået en skaevert, men i elevgruppen har reaktionen på dumheder også aendret sig.

»De unge har svaerere ved at undskylde og tilgive hinanden end for syv-otte år siden. Alle, også vi voksne, kommer til at kvaje sig i løbet af et skoleår, sådan er det med os mennesker, og så er der behov for en undskyldning og en hjaelpende hånd tilbage i faellesskabet.«

Det er ikke let, siger han. »Hvis en elev gør noget dumt til f.eks. en privatfest uden for skolen, er der en risiko for at blive ekskluderet fra faellesskabet på en helt anden måde end før. Så kan vi som voksne sige det ene og det andet, men det er tydeligvis svaerere for eleverne at slippe uoverensstemmelserne og komme videre. Det er ret interessant, og det skal vi arbejde med, så de laerer at agere i det.«

Der er en stigende udødelighedsfølelse, og de unge tvivler på, at der findes konsekvenser. JESPER EMIL SØRENSEN, FORSTANDER, GUDENAADALENS EFTERSKOLE

Jesper Emil Sørensen har vaeret forstander gennem 23 år på Gudenaadalens Efterskole. Han ser en ungdom med et evigt behov for at overgå sig selv og hinanden. Foto: Benny Kølhede