Gør professionsuddannelserne attraktive
Der er i forbindelse med universitetsaftalen fra juni sidste år enighed om at prioritere 200 mio. kr. ekstra fra 2025 stigende til 300 mio. kr. ekstra årligt i 2030 og frem til professionsuddannelserne. Det er en god start, men langtfra nok.
Forkvinde, undervisningsudvalget, Danmarks Laererforening
LASSE BJERG JØRGENSEN
Hovedkasserer, BUPL
MARIE SONNE
Forbundsnaestformand, Socialpaedagogerne DITTE BRØNDUM
Naestforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
I fagbevaegelsen har vi laenge prøvet at råbe politikerne op, når det gaelder rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne på velfaerdsområdet. Mange steder i landet er der allerede nu mangel på fagprofessionelle, som skal tage sig af vores børn, unge, syge og udsatte. Det er en udfordring, der vil blive større i takt med den demografiske udvikling, hvor der kommer flere børn og aeldre – og faerre unge. Derfor må og skal vi også på tvaers af politikere, fagbevaegelse og arbejdsgivere arbejde for, at professionsuddannelserne bliver endnu mere attraktive.
Nok har politikerne anerkendt udfordringerne, men løsningerne har ladet vente på sig. Derfor er det positivt, at Christiansborg nu er ved at vågne op til dåd: Først kom regeringens lønløfte for udvalgte medarbejdergrupper, og inden laenge kommer en reform af professionsuddannelserne. En reform, som vi i fagbevaegelsen har store forventninger og ønsker til.
en gammel nyhed, at alt for få søger ind på de store professionsuddannelser, men det burde rydde forsider, når der en gang om året kommer nye søgetal, som i årevis har vaeret dalende, for det har vidtraekkende konsekvenser for alle i det danske samfund. Alene på uddannelserne til
Det er efterhånden
paedagog og sygeplejerske er der et fald på henholdsvis 27 og 29 pct. fra 2019 til 2023, og det kan få konsekvenser for børn i dagtilbud, udsatte mennesker og mennesker med udviklingshandicap på bosteder så vel som borgere og patienter i kommuner og på sygehuse. Vi ved nemlig, at det har betydning for kvaliteten af de enkelte velfaerdsområder, om der er nok medarbejdere med relevant faglig uddannelse.
Uddannelsernes udfordringer forstaerkes yderligere af, at alt for mange af de studerende, som vaelger en af de fire store professionsuddannelser, falder fra igen. Frafald er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Hvis man har taget et forkert valg, kan det vaere klogt at vaelge
om. Men dykker man ned i frafaldet, viser tal fra AE, at flere nu falder fra senere i uddannelsesforløbet. Hvor det i 2010 var 20,9 pct., der faldt fra inden for tre år, så er det steget til 23,9 pct. blandt dem, der startede i 2017. Det tyder på, at der er noget, der ikke haenger sammen.
fra Danmarks Evalueringsinstitut fra august 2023 af de studerendes oplevelser af praktikken kan give en del af svaret. Undersøgelsen viser nemlig, at en stor del af de studerende har svaert ved at koble teori og praksis, og at nogle endda mister lysten til at arbejde i fagene efter at have vaeret i praktikforløb. Det skal tages alvorligt!
En analyse
Endelig er det en vaesentlig udfordring, at alt for mange af de nyuddannede forlader professionerne igen. Det kan der vaere mange årsager til. Arbejdsmiljøet skal selvsagt vaere på plads, men det kan også handle om, at uddannelserne ikke i tilstraekkelig grad klaeder de studerende på til den virkelighed, de kommer ud i, eller at man savner bedre muligheder for faglig udvikling, herunder efter- og videreuddannelse.
traek, hvis vi skal aendre udviklingen i søgetal, frafald og fravalg af professionerne. Det kraever, at vi får gjort uddannelserne endnu mere attraktive for de uddannelsessøgende, og det skal ske i et taet samarbejde mellem politikere, udbydere af professionsuddannelserne, arbejdsgivere og arbejdstagere.
Arbejdet om en ny laereruddannelse, hvor de første studerende begyndte i august 2023, har vist styrken ved et grundigt og taet samarbejde på tvaers af de centrale aktører. Men hvis vi skal sikre flere laerere, paedagoger, socialpaedagoger, sygeplejersker, socialrådgivere m.fl. til vores faelles velfaerd, så skal professionsuddannelserne bredt set vaere attraktive for de studerende. Derfor er det vigtigt at styrke det, der allerede fungerer godt i uddannelserne, og forbedre der, hvor der er brug for det.
Det kraever for det første mere kvalitet i uddannelserne og relevant fagligt indhold. Det kan f.eks. vaere i form af flere undervisningstimer, mere underviserkontakt, øvelseslokaler og mere individuel vejledning, som alt sammen skal understøtte professionsidentiteten gennem hele uddannelsen.
Det er et langt, sejt
er det helt afgørende, at vi styrker sammenhaengen mellem teori og praksis. Det indebaerer også, at praktikken får et kvalitetsløft og opleves som en helt central del af uddannelserne. Her har kommunerne og regionerne et stort medansvar. Derfor skal vi også turde stille krav til praktikken. Praktikvejledningen skal have et kaempe kvalitets-nyk op med krav om uddannede praktikvejledere og løbende kvalitetssikring af praktikstederne, så praktikken bliver et reelt laeringsrum.
For det andet
Uddannelsesinstitutionerne og praktikstederne skal i langt højere grad samarbejde for at styrke sammenhaengen mellem teori og praktik. Det kan bidrage til at mindske frafald undervejs i uddannelsesforløbet, ligesom det kan forbedre overgangen til arbejdslivet.
En god overgang mellem uddannelse og job kan også sikres ved, at der etableres introduktionsforløb, hvor den nyuddannede får en erfaren faglig kollega som mentor i det første år i stillingen. Det vil understøtte en staerkere tilknytning til faget og muligheden for at bringe nye viden i spil.
attraktive og tydelige karriereveje for alle professionsuddannelser, fordi de unge er optaget af ikke at ende i et fag, hvor dørene lukkes for karriereudvikling.
Det kraever bedre muligheder for efter- og videreuddannelse og karrierespor ind i professionerne. Med trepartsaftalen om efter- og videreuddannelse fra september 2023 fik professionsuddannede bedre muligheder for at efteruddanne sig, men vi skal gøre endnu mere for at sikre reel livslang laering, så det bliver attraktivt at tilvaelge og blive i professionerne. Det kraever bl.a. bedre muligheder for økonomisk støtte under efteruddannelse. Derfor skal medarbejderne med en uddannelse til og med professionsbachelorniveau igen have adgang til statens voksenuddannelsesstøtte.
Endelig skal vi sikre
Derfor kraever det også solide investeringer i uddannelserne. Der er i forbindelse med universitetsaftalen fra juni sidste år enighed om at prioritere 200 mio. kr. ekstra fra 2025 stigende til 300 mio. kr. ekstra årligt i 2030 og frem til professionsuddannelserne. Det er en god start, men langtfra nok. Derfor er vores klare anbefaling til regeringen, at det samlede provenu, som den nye SU-reform fra december 2023 giver, skal geninvesteres i uddannelsesområdet.
Vores velfaerd afhaenger af dygtige medarbejdere. Derfor skal vi klaede dem ordentlig på til jobbet. Her spiller attraktive uddannelser en afgørende rolle, og vores ønskeseddel er klar.