Virksomheder saetter dato på året, da kvinder fylder halvdelen af ledelsen
Danske Bank missede sidste år sit mål for kvinder i seniorledelse. »Det skal jeg også stilles til regnskab for,« siger direktør.
Der er ikke mange år tilbage, før kvinderne vil sidde i mindst 40 pct. af chefstolene i toppen af erhvervslivet. I hvert fald ikke, hvis man skal tro flere af virksomhedernes egne udmeldinger.
Således erklaerer otte virksomheder i C25-indekset et mål om, at der i 2030 skal vaere 40 pct. kvinder i den øverste ledelse lige under bestyrelsen. Det viser Finans’ gennemgang af årsrapporterne for 2023.
»Det er positivt, at der er bevaegelse. Men det er tankevaekkende, at ingen virksomheder har et 50 pct.mål,« siger Bjarke Oxlund, professor og dekan på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
Han har fulgt udviklingen og lovgivningen på området i årevis og kalder det »interessant«, at selskaberne nu forventer en lige fordeling i 2030. Der er dog ét men.
»Jeg frygter et hockeystav-syndrom, hvor nogle virksomheder kommer til at få travlt i 2028 og 2029, hvis de også skal i mål,« siger han.
Det er virksomhederne selv, der bestemmer målene, og omkostningerne ved ikke at overholde dem er minimale, siger Bjarke Oxlund.
»Den danske lovgivning har nok givet lidt for stort frirum til, at virksomheder kan saette uambitiøse mål. Det bliver langsomt bedre, men der har vaeret mange skåltaleløfter, uden der er sket noget.«
Gerne hurtigere
I Danske Bank har man sat sig et nyt mål. Det handler om at nå 40 pct. af ”det underrepraesenterede køn”, som er kvinder, i seniorledelsen allerede i 2028. Sidste år missede banken dog sit eget mål om at nå 35 pct. kvinder i seniorledelsen med ét procentpoint.
Målet var og er »ambitiøst,« mener Karsten Breum, HR-direktør i Danske Bank. Andelen af kvinder i bankens seniorledelse har de sidste fire år rykket sig fra 28 pct. til 34 pct.
»Jeg ville meget gerne se det her flytte sig hurtigere. Man vil altid gerne nå de mål, man saetter sig for. På den baggrund aergrer jeg mig selvfølgelig. Men jeg er stolt over, at vi har bevaeget os, som vi har.«
Hvad får dig til at tro, at I når 40 pct. kvindelige ledere i 2028?
»Jeg vil hellere vaere ambitiøs og misse målet med én procentpoint, end at saette et mål, der er uambitiøst, og nå det. Det er et vigtigt signal. Vi skal have alle vores kvindelige talenter i spil i finanssektoren og Danske Bank.«
Det handler om at bevare fokus i rekruttering og arbejdet med talenter, siger Karsten Breum. Han mener, at mål skaber forpligtelse og ansvarlighed.
»Vi har ikke nået de 35 pct., og det skal jeg også stilles til regnskab for. Vi ønsker selvfølgelig altid at nå de målsaetninger, vi saetter os.«
De seneste år har EU stillet mere håndfaste krav og sat kvoter for kvinder i bestyrelser og ledelser, og i 2022 skaerpede Folketinget kravene til virksomhedernes rapportering, så flere virksomheder skal offentliggøre måltal og politikker for en lige fordeling af maend og kvinder i ledelsen. Det skal gøre diversitet til et mål på koncernniveau og ikke blot en HR-opgave.
Bjarke Oxlund er overbevist om, at udviklingen ville se bedre ud, hvis kravene havde vaeret indført for 10 år siden. Også headhunter Lars Esholdt mener, at måltal er et for blødt vaerktøj, hvis der skal ske noget.
»Det er galt. I Danmark tror man på en liberal økonomi, og at markedsspillere vil opnå de rigtige resultater og beslutninger, hvis man giver frihed. Men det tager altså rigtig mange år.«
Han ejer Esholdt Executive
Search, der hjaelper virksomheder med at finde de rette kandidater til topposter. Han mener, at udviklingen ville gå hurtigere, hvis Danmark gjorde som Norge, der indførte kvoter for bestyrelserne tilbage i 2004. »I Norge oplever jeg, at kvinderne har fået en selvtillid af at have staten og loven i ryggen. Man har taget en formel beslutning. Kvinderne har lov til at vaere der,« siger han.
Der er konsekvenser
Tine Arentsen Willumsen, adm. direktør i Above and Beyond, mener modsat Bjarke Oxlund, at det har konsekvenser at misse et mål.
Hun rådgiver flere store virksomheder i arbejdet med diversitet og inklusion.
»Investorer kan ikke lide, når firmaer ikke når egne mål, og talenterne kan godt se, hvor der er diversitet,« siger hun.
Danske Bank har i mange år rapporteret på området, og det har ifølge Karsten Breum haft betydning for både fokus, evaluering og diskussionen på området.
»Jeg skal stå til ansvar sammen med resten af direktionen for det her mål. Jeg har redegjort for bestyrelsen, hvilke initiativer vi har taget, og hvorvidt vi har nået målet. At emnet når op på bestyrelsesniveau, er det eneste rigtige,« siger Karsten Breum.
Hvorfor ikke sigte efter 50 pct. i 2028?
»Når vi er over 40 pct. af det underrepraesenterede køn, har vi en fornuftig og sund balance. På den lange bane vil jeg gerne højere op. Jeg håber, der kommer en dag, hvor vi har over 50 pct. kvindelige chefer på nogle niveauer.«