Positive overraskelser har løftet aktierne, men nye tider kan vente
Gennem mere end et år har den amerikanske økonomis styrke overrasket, hvilket har løftet aktiemarkedet i USA til nye rekordniveauer. Men det er ikke sikkert, det fortsaetter.
Mere end et år – eller 53 uger i traek. Så laenge har USA’s økonomi overrasket til den positive side, hvilket har vaeret med til at få investorerne til at vaelte ind i aktiemarkedet og sende det ledende amerikanske S&P 500-indeks i rekordniveauer i år.
Philip Jagd, aktiechef i Sampension, beskriver det som »usaedvanligt«.
»På den ene side har AI-temaet løftet aktiemarkedet. På den anden side har økonomien haft det bedre end ventet i et år i traek, hvilket har fået investorerne til at købe ind i, at recessionen er udskudt,« betoner han.
Faktisk er antallet af sammenhaengende uger med positive økonomiske overraskelser ikke langt fra rekorden fra årene 2020-2021, hvor nøgletallene ifølge Citi Economic Surprise-indekset var staerkere, end analytikerne regnede med, 61 uger i traek.
Spørgsmålet er, om den nuvaerende stime har braendstof til at fortsaette.
Philip Jagd er ikke overbevist. Historisk har overraskelserne det med at svinge mellem at vaere positive og negative, understreger han. Hvis de bliver negative igen, står det til at få konsekvenser for aktiemarkedet.
»Når økonomien har overrasket i laengere tid, aendrer analytikerne deres konsensus-estimater. Men de risikerer bare at blive så optimistiske, at der i sidste ende ikke er plads til de positive overraskelser,« siger Philip Jagd.
Skuffelser rammer hårdere
Typisk har det medført en nedtur på 5-10 pct. for de amerikanske aktier, når de positive overraskelser aftager tydeligt. Når billedet bliver vendt om, så der i stedet er tale om skuffelser, rammer det aktierne voldsommere.
»Overraskelserne behøver ikke engang at vaere negative – blot mindre positive. For så begynder markederne at ekstrapolere hårdere, når de indser, at der måske er mindre damp i kedlerne,« siger Philip Jagd.
Nordisk chefstrateg i Quintet Private Bank, Henrik Drusebjerg, slår fast, at de seneste 53 ugers overraskelser isaer har vaeret et resultat af, at den økonomiske recession, som analytikerne spåede om sidste år, udeblev.
»Overskriften for sidste år er ”recessionen, der ikke kom”. Forventningen var en økonomisk nedtur, men vaeksten i USA var mere solid end ventet, hvilket ser ud til at fortsaette ind i 2024,« konstaterer Henrik Drusebjerg.
Mere bestemt arbejdsmarkedet og boligmarkedet har isaer vaeret modstandsdygtige over for de drastiske rentestigninger, som USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed), har leveret for at taemme inflationen.
»Forbrugerne er i fin form, beskaeftigelsen er taet på at vaere fuld, mens boligmarkedet er stabilt – og det er en OK kombination,« siger han og understreger, at det tegner et billede af en blød landing for økonomien.
Men den må omvendt heller ikke vaere for staerk. For i så fald er der risiko for, at inflationen står fast over 2 pct.målsaetningen, og Federal Reserve vil vente laengere tid med at saenke renten. Sådan en situation vil ifølge Henrik Drusebjerg skuffe de investorer, der satser på snarlige rentefald.
Udsigten til en blød landing, hvor inflationen køler ned, og vaeksten er lavere, men stabil, har sammen med interessen for AI og Magnificent Seven-aktierne medvirket til at løfte S&P 500-indekset 21 pct. siden efteråret.
Den vaesenligste trussel
Chefstrategen mener, at den vaesentligste trussel mod aktiemarkedet i sidste ende er, at de seneste års renteløft fra Federal Reserve har vaeret for markante, og konsekvenserne af dem kommer med en forsinkelse.
»Lige nu er det største uden tvivl, at rentestigningerne ikke er indfaset i økonomien, sammenkoblet med, at Federal Reserve ikke saenker renten tidsnok – og det ender med at udløse negative overraskelser,« siger han.
Philip Jagd påpeger, at analytikerne estimerer en staerk indtjeningsvaekst pr. aktie i virksomhederne i S&P 500 på 10-12 pct. i 2024. Til gengaeld ser de svagere BNP-vaekst i USA, hvilket ofte bør ramme indtjeningen.
Sampensions aktiechef ser det som et signal om, at markederne er overoptimistiske.
Han er mest bekymret for de negative risici fra vaeksten frem for renten.
»Vi har allerede strakt den langt – og oddsene er, at vi inden for en overskuelig fremtid får negative overraskelser, netop som investorerne har købt ind i, at den aftagende inflation og accelererende vaekst vil fortsaette i en rum tid.«
Peter Garnry, der er aktiestrategichef i Saxo Bank, er mindre bekymret. Han mener, at den snaevre skare af aktier, som har vaeret traekhestene i aktiemarkedet det seneste år, kan fortsaette med at løfte S&P 500 i år.
»Vi må bare konstatere, at aktiemarkedet i USA er eksponeret over for en snaever del af økonomien, som boomer og ser ud til at vaere delvist afkoblet fra udviklingen i den brede økonomi,« fortaeller Peter Garnry.
AI og fedmemidler
Han bemaerker, at mere end 50 pct. af aktierne i S&P 500indekset enten er i teknologieller medicinalselskaber, som investorerne er vaeltet ind i som konsekvens af en eksploderende interesse for AI og fedmemidler.
»Hvis vi får økonomiske skuffelser, er jeg ikke sikker på, at det rammer aktiemarkedet så negativt på den korte bane. Tvaertimod vil det måske blive en fordel, hvis investorerne mener, at det vil betyde tidligere og dybere rentenedsaettelser fra centralbankerne,« siger Peter Garnry.
Hvis aktiemarkedet skal knaekke, mener aktiestrategichefen, at det vil kraeve meget negative overraskelser i Citi Economic Surprise-indekset.
»Så skal investorerne vaere overbeviste om, at vi styrer mod en recession, da det typisk er der, at man får de største negative aktiebevaegelser. På den korte bane bliver det nok ikke en diskussion, så laenge økonomien ikke dykker betydeligt. Men måske senere i 2024,« siger Peter Garnry.