Landbruget vil afvente politikernes arbejde med en klimaafgift
Svarer-udvalget har omsider praesenteret sit bud på en klimaafgift på landbruget. Der mangler dog stadig et stort politisk arbejde, før det kan stå klart, hvordan landbruget skal bidrage, siger magtfuld landbrugsorganisation.
Onsdag blev spaendingen efter flere måneders ventetid omsider udløst. Økonomiprofessor Michael Svarer og resten af hans ekspertudvalg har løftet sløret for, hvordan landbruget skal beskattes for at nå de danske klimamål.
Men eksperternes tre bud på en CO2-afgift er et tydeligt bevis på, at der venter et stort politisk arbejde forude, før det kan stå klart, hvordan landbruget reelt skal bidrage.
Sådan lyder dommen fra manden i spidsen af landmaendene: Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard.
»Ekspertgruppen har vaeret på en vanskelig, for ikke at sige umulig, opgave. Når man sammenholder Svarerrapporten med regeringsgrundlaget, er det soleklart, at der stadig udestår et meget stort politisk arbejde,« udtaler Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.
Trepartsdrøftelser
Landbrugsformanden tilføjer, at Michael Svarer og de øvrige eksperter har vaeret grundige i arbejdet med at levere faglige inputs. Men drøftelserne skal tages i den grønne trepart, som skydes i gang nu. Her sidder Landbrug & Fødevarer med omkring bordet sammen med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Søren Søndergaard haefter
sig isaer ved, at en høj ensartet CO2-afgift vil vaere i strid med regeringsgrundlaget. Her har SVM-regeringen skrevet under på, at der skal indføres en afgift på landbruget, som samtidig sikrer, at »erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.«
»Behandlingen og diskussionen af de enkelte modeller og elementer hører til i treparten, men jeg tror, det er åbenlyst for de fleste, at en høj, ensartet afgift ikke er forenelig med regeringsgrundlaget. En sådan afgift, som pålaegges selv de mest klimaeffektive landmaend, vil vaere i modstrid med ambitionen om at sikre arbejdspladser, konkurrenceevne og grøn omstilling af vores staerke danske fødevareproduktion,« udtaler Søren Søndergaard.
Tre modeller
Ekspertgruppen bag en grøn skattereform, som kaldes Svarer-udvalget, peger på tre modeller. En, hvor afgiftes saettes på 750 kr. per ton udledt CO2 i 2030. En anden, hvor landmaendene efter bidrag fra staten ender på 375 kr. pr. ton CO2 i 2030. Den tredje vil tage hensyn til de landmaend, som har husdyr som f.eks. køer, og dermed har en høj udledning. De vil efter en yderligere rabat skulle betale 125 kr. pr. ton CO2 i 2030.
Hvis der bliver enighed om en afgift på landbrugets biologiske processer, vil Danmark vaere det første land til at tage det skridt. Derfor er opgaven saerlig svaer, understreger Søren Søndergaard. Men han fastholder, at Landbrug & Fødevarer vil gå konstruktivt til forhandlingerne, selvom den varslede afgift vaekker bred bekymring blandt hans landbrugskollegaer.
Rundt omkring i Europa er landmaend også kommet højt på den politiske dagsorden efter store demonstrationer i bl.a. Belgien, Frankrig og Tyskland.
Landbrug & Fødevarer har herhjemme opfordret til, at landmaendene besinder sig og er konstruktive. Men den anden landbrugsorganisation Baeredygtigt Landbrug vil ikke afvise, at forhandlingerne om afgiften kan udløse lignende demonstrationer i Danmark.
Jeg tror, det er åbenlyst for de fleste, at en høj, ensartet afgift ikke er forenelig med regeringsgrundlaget. SØREN SØNDERGAARD, FORMAND FOR LANDBRUG & FØDEVARER