Er drivhusgassen ved at gå af ballonen?
EU's klimamål og dertilhørende lovgivning og regulering bliver mere og mere skarpe. Men det baerer en risiko for danske virksomheder, der nøjes med at forholde sig til at efterleve krav.
I det seneste årti har klimaagenden taget en betydelig plads i den offentlige samtale, delvis drevet af politiske partier der har arbejdet på at haeve ambitionerne for at fastslå vores (opfattede) position som et grønt foregangsland.
På det seneste har mediedaekningen skiftet fra klimaambitioner til klimakonsekvenser efter måneder med voldsomt vejr og andre meteorologiske faenomener.
Dette også drevet af en ny verden, praeget af turbulens og geopolitisk uro, som retmaessigt også kraever vores opmaerksomhed.
Et skift i fokus kan opfattes som en nedtoning af de nationale ambitioner, hvor der laegges vaegt på ”klimapragmatisme”. Nogle af konsekvenserne af denne pragmatiske tilgang er beslutningen om at afskaffe åben-dørordningen grundet bekymringer om strid med EU-regler, Aarhus Universitets studie om at der er mindre lavbundsjord end forventet, og at vi derfor er laengere mod klimamålene end først antaget, samt den store ubekendte i ligningen i form af indsatsområdet på CO2-fangst.
Selv om CO2-fangst er identificeret som en afgørende teknologi i FN’s klimarapport, advarer Klimarådet rettidigt om at placere for meget tillid til teknologien på grund af den teknologiske usikkerhed.
Og det er snusfornuft, at vi fokuserer på at reducere udledninger, ikke kun indfange CO2; det er ikke baeredygtigt på samme måde, som det ikke er sundt at løbe en halvmaraton hver dag, hvis man samtidigt ryger en pakke cigaretter om dagen og spiser junkfood.
Betyder det, at den grønne omstilling er sat på standby? Absolut ikke. En stadig større del af omstillingen drives i dag af EU, hvilket muligvis glider under radaren. Senest har Kommissionen fremlagt et samlet reduktionsmål på 90 pct. frem mod 2040 som et delmål mod at blive CO2neutral i 2050. Ambitiøst, og da også det øvre af de tre scenarier, som kommissionen arbejdede med.
gennem en omfattende lovgivningsmaessig og regulativ motor, som rulles ud til medlemslandene nu og i de kommende år.
Der er f.eks. blevet indført nye krav til klimarapportering, hvor virksomheder skal rapportere på de emner, der er vaesentlige for dem og klimaet. Dertil kommer en lang smørrebrødsseddel af nye initiativer i form af reform af EU’s el-marked, ny skovstrategi, udvidet producent ansvar, reduktion af emballageaffald, og listen fortsaetter.
Mange danske virksomheder fortsaetter heldigvis med at vaere med fremme på ambitionerne og haever barren for sig selv, deres industrier og deres leverandører gennem partnerskab og samarbejde.
Men vi må ikke lade EU blive en sovepude i en national kontekst; harmoniseringen af ambitioner på tvaers af medlemslandene betyder, at det at levere i tråd med de danske mål ikke laengere giver en fordel som frontløber på det europaeiske marked, da man er sidestillet med de europaeiske konkurrenter, der opererer under de samme betingelser.
Det skal ske KOMMENTAR
Samtidig har amerikanernes ambitiøse ”Inflation Reduction Act” sat nye mål og incitamenter for at skabe amerikanske arbejdspladser ved at motivere virksomheder til at flytte deres produktion til USA. Nuvel, det kan aendre sig efter et praesidentvalg senere i år, men det samme kan siges for det forestående Europa-Parlamentsvalg.
Det er bydende nødvendigt, at danske virksomheder bliver ved med at haeve ambitionen og ser baeredygtighed som en motor for vaekst i en global kontekst.
nødvendigt, at danske virksomheder bliver ved med at haeve ambitionen, ser baeredygtighed som en motor for vaekst i en global kontekst, og ikke lader sig begraense til at fokusere på compliance. Man skal opfylde de krav, der er sat, men der er også staerke argumenter for at gøre mere.
I Danmark kan vi påskønne, at vi er en del af et system, der saetter ambitiøse mål, og at vi har et godt udgangspunkt. Vores fokus bør vaere at opfylde målene ved at tackle de svaere områder (som en CO2-afgift på landbruget) og at give de bedste forudsaetninger for, at danske virksomheder kan fortsaette deres grønne omstilling og udnytte det til at vinde nye markeder. Samt ved at accelerere nye, grønne vaekstvirksomheder, så vi også huser morgendagens vindere.