En plakat i et busskur naer skole i Aarhus ryster ekspert i rusmidler
Det er et eksempel på, hvor let tilgaengelige rusmidler er generelt i Danmark, lyder det fra ekspert.
Saelger God Grøn & Brun.
Sådan står der på en hjemmelavet plakat, som i de seneste uger er blevet sat op i flere busskure i naerheden af en skole i det centrale Aarhus. Grøn og brun er velkendte kodeord for det ulovlige euforiserende stof hash. Men det er en medfølgende QRkode, der vaekker størst opsigt.
Scanner man billedet med en telefon, eller søger på brugernavnet, vil man komme direkte i kontakt med en narkosaelger via det sociale medie Snapchat, som er meget populaert blandt børn og unge.
Det er ikke noget nyt, at salg af rusmidler formidles igennem sociale medier. Sådan har det vaeret i 10 år, men det er nyt, at pusherne også reklamerer aggressivt i gadebilledet.
Sådan siger Morten Aagaard, der er afdelingsleder ved Rusmiddelcenter Aarhus.
»Jeg synes, det er endnu et eksempel på, hvor let tilgaengelige rusmidler er generelt i Danmark. Samtidig er det skrevet i et meget ungt sprog. Når du begynder at have QRkoder og den slags, så henvender du dig til en specifik målgruppe,« siger Morten Aagaard.
Det er skraemmende
Plakaterne er haengt op i busskure, hvor børn og unge står og venter, når de skal hjem fra den naerliggende folkeskole.
»Når det tilmed er sat op et offentligt sted, så kan det jo vaere hvem som helst, der scanner det. Og det vil sige, at så er der også noget med alderen på dem, som kan komme i kontakt med de her saelgere. Jeg synes, det er er skraemmende. Det må jeg aerligt sige,« siger Morten Aagaard.
Han mener, at det er et signal om, at narkosaelgere tager nye midler i brug for at få kunder.
»Jeg synes også, at det er et signal om, at der er godt gang i salget. Når udbudssiden er så åbenlyst og offensiv i sin markedsføring, må det betyde, at der er fyldt på lagrene,
og at saelgerne har selvtillid,« siger Morten Aagaard.
Plakaterne er blevet fjernet og meldt til politiet af lokale beboere i området.
»Narkohandlerne er meget kreative, og de reklamerer med salg af stoffer på forskellige platforme. Så det er ikke overraskende, at de også benytter sig af plakater,« siger Ahmad Abdulmajeed, der er leder af specialpatruljen ved Østjyllands Politi.
På plakaten reklameres umiddelbart kun for salg af hash. Men besøger man først en profil på Snapchat, der saelger stoffer, vil man typisk også se andre saelgerprofiler,
som tilbyder hårdere og mere afhaengighedsskabende stoffer som eksempelvis kokain og opioider.
Det fortaeller Nina Tvede Korshøj, der er ansat på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, hvor hun i forbindelse med en ph.d.-afhandling omkring salg af stoffer via sociale medieplatforme har interviewet 25 personer, som saelger narko via sociale medier.
»Dem, jeg har kontakt med, saelger en bred vifte af stoffer,« siger Nina Tvede Korshøj.
Desuden vil Snapchat helt automatisk anbefale andre personer, som også videreformidler salg af stoffer.
Vaelter frem med profiler
»Hvis du først går ind på en profil på Snapchat, som saelger stoffer, vil algoritmen vise dig andre tilsvarende profiler, og på den måde vil du blive eksponeret for andre, som saelger andet end brun og grøn, hvis det er det, du først har søgt på. På min arbejdstelefon har jeg søgt lidt rundt, og det vaelter frem med andre profiler, som også saelger stoffer,« siger Nina Tvede Korshøj.
Hun fortaeller, at det er sjaeldent, at de narkosaelgere, som formidler deres salg via sociale medier, også reklamerer på gaden, som det er tilfaeldet med plakaten i Aarhus. Hun har dog kendskab til, at der i Odense er opsat klistermaerker med QR-koder, der førte til Snapchatprofiler, ligesom pushere tidligere har uddelt visitkort eller opsat klistermaerker med telefonnumre.
Hun vurderer, at det generelt er lettere at købe stoffer i dag, sammenlignet med før saelgerne flyttede over på de sociale medier.
»Der er lettere adgang til det end tidligere, hvor du måske skulle kende én, der kendte én, eller opsøge et fysisk sted. Der er helt sikkert sket en øget tilgaengelighed, hvis man først kommer ind på nogle af de her platforme,« siger Nina Tvede Korshøj.
Den nyeste forskning viser dog, at der på trods af den øgede tilgaengelighed ikke er sket en stigning i antallet af unge misbrugere i perioden fra 2014 til 2022.
Ved Østjyllands Politi forsøger narkobetjentene at opspore bagmaendene bag de anonyme profiler, som videreformidler salg af de ulovlige stoffer.
Hører gerne fra borgere
»Vi får mange tips fra borgere om salg af narko fra f.eks. Snapchat-profiler, ligesom vi også selv følger med på sociale medier, og vi har løbende indsatser rettet mod den slags handel. Vi hører gerne fra borgere, der har kendskab til konkrete numre eller profiler, der bliver solgt narko fra, så vi opfordrer til, at man giver os et tip via politi.dk,« siger Ahmad Abdulmajeed.
Jyllands-Posten har kontaktet Snapchat for at få en kommentar til plakaterne i Aarhus, samt politiets oplysninger, om at der saelges narko fra Snapchat-profiler. Vi har modtaget følgende skriftlige svar:
»At bruge Snapchat til at kommunikere om køb eller salg af stoffer er en streng overtraedelse af vores regler. Hvis vi opdager ulovlig handel med stoffer, enten via vores proaktive teknologi til detektion, eller via indrapportering fra brugere i appen, fjerner vi indholdet og traeffer de fornødne foranstaltninger. Vi arbejder desuden sammen med myndighederne for at identificere og indrapportere ulovligt indhold og hjaelpe med en eventuel efterforskning.«
Når udbudssiden er så åbenlyst og offensiv i sin markedsføring, må det betyde, at der er fyldt på lagrene. MORTEN AAGAARD, AFDELINGSLEDER VED RUSMIDDELCENTER AARHUS