Jyllands-Posten

Flere sorte vil stemme på Trump. Det er dårligt nyt for Biden og Haley

Mens det amerikansk­e praesident­valg kommer stadigt naermere, er en ny og overrasken­de tendens på vej i USA.

- MATIAS SEIDELIN Jyllands-Postens korrespond­ent i Washington matias.seidelin@jp.dk

Greg Wright er en af de sorte vaelgere, der lige nu i den grad skaber debat i USA.

Han er netop ankommet til det enorme kongrescen­ter i National Harbour. Stedet ligger kun nogle få kilometer fra USA’s hovedstad, Washington D.C. Her skal Greg Wright deltage i dette års kontrovers­ielle CPAC-konference for de allermest konservati­ve støtter af USA’s tidligere praesident Donald Trump.

Hidtil har Greg Wright som de fleste andre sorte stemt demokratis­k. Men nu er han vendt om på en tallerken, og det er der én god grund til, siger han.

USA’s praesident, Joe Biden, har skuffet ham. Så meget, at han i dag ikke tøver med at sige, at han er blevet en kaempe fan af Donald Trump.

»Trump er en mand af folket. Det er Biden ikke. Derfor skal Trump tilbage i Det Hvide Hus,« siger Greg Wright.

Historien om de sorte vaelgere og deres stigende støtte til Donald Trump har de seneste mange uger vaeret heftigt debatteret i USA. Flere spørger sig selv, hvordan man som sort overhovede­t kan finde på at stemme på en mand som Donald Trump, der gentagne gange er blevet beskyldt for at vaere racist.

De seneste mange uger har det demokratis­ke partiappar­at arbejdet på højtryk for at finde svaret. Samtidig har Republikan­erne gennem målrettede kampagner i flere af USA’s svingstate­r forsøgt at overbevise de sorte vaelgere om, at de skal stemme på Donald Trump.

Og noget tyder på, at deres mission er ved at lykkes.

Siver til Trump

F.eks. viste en måling i New York Times i november, at 22 pct. af de sorte vaelgere i seks af USA’s mest afgørende svingstate­r, som f.eks. Arizona, Nevada og Pennsylvan­ia, vil stemme på Donald Trump ved praesident­valget i 2024. Det er temmelig opsigtsvae­kkende, for ingen republikan­sk praesident har i naesten 50 år kunnet mønstre mere end 12 pct. af de sorte vaelgere bag sin egen politik.

Ved praesident­valget i 2020 fik Donald Trump kun 8 pct. af de sorte stemmer.

Ifølge flere politiske iagttagere viser tallene, at der kan vaere et historisk skifte på vej i amerikansk politik. Hvor sorte traditione­lt stemmer demokratis­k, siver flere af dem nu over til Republikan­erne.

I målingen fra New York Times siger 71 pct. af de sorte vaelgere, at de vil stemme på Joe Biden ved det kommende praesident­valg. Ved praesident­valget i 2020 fik han ifølge målingerne 87 pct af de sorte stemmer.

I konference­centeret er Greg Wright ikke overrasket over tallene:

»Mange sorte mener, at økonomien var bedre under Trump. Samtidig er de ligesom jeg bekymrede over den massive og helt ukontrolle­rbare emigration til USA. Bare se på New York, hvor jeg selv er vokset op. Der bliver de nødt til at stuve emigranter­ne ind på hotellerne. Det gør, at også de sorte nu føler sig presset« siger han.

Greg Wright har tidligere vaeret marinesold­at i 20 år. Han har vaeret udstatione­ret i både Irak og Afghanista­n. Han omtaler sin egen familie som »dybt demokratis­k« og har selv hele to gange stemt på Barack Obama. Men med Joe Biden som praesident går det den forkerte vej, mener han.

Helt galt gik det, da Joe Biden i 2021 bestemte, at alle ansatte i det amerikansk­e militaer skulle vaccineres mod covid-19:

»Det er imod alle mine frihedspri­ncipper og alt det, jeg kaempede for i Irak og Afghanista­n.«

Men mange amerikaner­e døde jo af covid-19?

»Jo, men man skal ikke tage den personlige frihed fra folk. Der går graensen altså,« siger han.

»Lortelande«

Heller ikke Donald Trumps ifølge mange nedladende kommentare­r om farvede i USA provokerer Greg Wright. I 2019 brugte Donald Trump ordet »lortelande« (»shithole countries«, red.) om de afrikanske nationer under en debat om den massive emigration til USA.

Senest har Donald Trump gjort grin med Nikki Haleys indiske fødenavn, Nimarata Nikki Randhawa. Samtidig er flere konservati­ve medier kommet med falske påstande om, at hun pga. sit indiske ophav ifølge forfatning­en slet ikke må stille op til praesident­valget.

Men det generer ikke Greg Wright.

»Jeg tror, at Trumps ord er blevet taget ud af kontekst. Det sker desvaerre tit. Mange misforstår ham med vilje.«

Flere sorte republikan­ske toppolitik­ere støtter også Donald Trump.

Senest har den sorte guvernør og tidligere praesident­kandidat Tim Scott fra South Carolina givet sin støtte til den tidligere praesident. Meldingen kan få en afgørende betydning ved lørdagens republikan­ske primaerval­g i South Carolina, hvor mange vaelgere er sorte.

Her tørner Donald Trump igen sammen med Nikki Haley. Men også ved praesident­valget kan støtten fra de sorte give Donald Trump en fordel.

Sådan lyder det i flere amerikansk­e medier, hvor Tim Scott som en mulig vicepraesi­dentkandid­at for Donald Trump vil kunne give den tidligere praesident endnu mere støtte blandt de sorte vaelgere – saerligt i syden.

For Greg Wright er det dog ikke det mest centrale spørgsmål. For ham handler det om, at Donald Trump forstår, hvad der rører sig blandt helt almindelig­e amerikaner­e.

Det gør Demokrater­ne ikke, siger han:

»Demokrater­ne har fjernet sig alt for meget fra vaelgerne på gulvet. Det har Donald Trump ikke. Han taler med os. Det er derfor, han er så populaer,« siger Greg Wright.

Jeg tror, at Trumps ord er blevet taget ud af kontekst. Det sker desvaerre tit. GREG WRIGHT - VIL STEMME PÅ TRUMP, HVIS HAN ER KANDIDAT VED PRAESIDENT­VALGET TIL NOVEMBER

 ?? ?? Greg Wright er en af de mange sorte vaelgere, der er begyndt at støtte USA's tidligere praesident Donald Trump.
Foto: Matias Seidelin
Greg Wright er en af de mange sorte vaelgere, der er begyndt at støtte USA's tidligere praesident Donald Trump. Foto: Matias Seidelin

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark