Kun 1 pct. af lastbiler kører på el – måske fordi man skal vente op til fire-fem år på at få en lader sat op
Hvis man køber en elbil, tager det tre uger at få sat en lader op i carporten – køber man en el-lastbil, går der op til fire-fem år, inden man kan saette stikket i og lade sin lastbil op. Dansk Industri vil have aendret lovgivningen.
I Danmark er der over 40.000 lastbiler – kun omkring 450 af dem kører på el. Resten er dieseldrevne. Selv om der er et staerkt politisk ønske om at få flere vognmaend til at vaelge el fremfor diesel.
Men ifølge Dansk Industri, DI, og Drivkraft Danmark er en del af forklaringen på, at mange vognmaend venter, at det er naermest umuligt at få sat en lader op til en lastbil før flere år frem i tiden.
Elselskaberne Cerius og Radius, der driver størstedelen af elnettet i Østdanmark, har udarbejdet en liste over, hvor hurtigt man kan få tilslutning til elnettet – hvis man f.eks. køber en elbil, en el-lastbil eller skal bygge en lynladestation.
En lader til en elbil kan man få sat op hjemme i carporten på tre uger – medmindre det kraever, at elnettet skal udbygges.
Skal man etablere f.eks. en lynladestation, vil det tage seks måneder.
Men vil man etablere en stor lynladestation med mange udtag – eller saette en oplader til tung transport op – vil det tage mellem 12 måneder og 4 år. Og hvis elnettet skal udbygges for at få plads til den meget strøm, kan det tage fire-fem år, fremgår det af oversigten fra Cerius/Radius.
Ikke gearet til omstillingen
»Det viser, at elnettet slet ikke er gearet til den grønne omstilling for den tunge transport – saerligt uden for de store byer er det et problem,« mener direktør Karsten Lauritzen fra DI Transport.
»I dag ligger der mange steder transportcentre uden for de større byer – og generelt ligger transportvirksomhederne spredt rundt i landet. Når man har 40.000 lastbiler, der skal til at køre på el, vil transportvirksomhederne komme til at ligge der, hvor ladeinfrastrukturen er. Hvis den kun findes omkring de større byer, vil det saette udviklingen tilbage i resten af landet. Derfor handler det her også om landdistriktspolitik,« lyder det fra Karsten Lauritzen.
Han peger på, at som reglerne er i dag, må elselskaberne først udvide elnettet, når der er bestilt opsaetning af nye ladestandere, og pengene er lagt på bordet. Lovgivningen er indrettet på den måde for at beskytte forbrugerne mod mulige forfejlede investeringer.
»Men det er en haemsko for den grønne omstilling, fordi der så kan komme til at at gå rigtig laenge, fra man har planlagt f.eks. at laegge sin vognmandsforretning om fra diesel til grønne el-lastbiler, til elnettet er klar,« mener DIdirektøren.
Ekstremt meget strøm
Han peger samtidig på, at det kraever rigtig meget strøm at lade en lastbil op – og ekstrem meget strøm at lade 40.000 lastbiler op – og formentlig også 375.000 varebiler, som ifølge planerne de kommende år også skal skifte fra typisk diesel til el.
»Derfor er man nødt til politisk at beslutte at investere i elnettet i de her områder, hvis man gerne vil have elektrificeret den tunge transport.«
Karsten Lauritzen mener, at staten skal gå ind og sikre, at man får opgraderet elnettet. I den sidste ende er det dog forbrugerne, der kommer til at betale hovedparten af regningen. Selv om staten på finansloven for i år og til med 2026 har afsat 100 mio. kr. per år til grøn omstilling i transportbranchen.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har over for DR bebudet, at den pulje bliver haevet, da interessen fra branchen har vaeret stor. Ministeriet vurderer, at over 50 pct. af al kørsel med lastbil i Danmark kan klares med ellastbiler.
Ifølge Dansk Industri er det i dag kun 1 pct. af lastbilerne, der kører på el – det skal i 2030 vaere steget til 4 pct.
»Så vil der stadig vaere 38.400 lastbiler drevet med diesel tilbage. Hvis det skal gå hurtigere, bliver man nødt til at lave en anderledes regulering. Fordi der skal investeres en forfaerdelig masse penge i elnettet, hvis det skal kunne lade sig gøre,« siger Karsten Lauritzen.
Han tør ikke komme med et bud på, hvor mange lastbiler der i 2030 vil køre på el, hvis det lykkes at få aendret reglerne og få opsat langt flere ladebokse til lastbiler.
22 ladesteder i 2024
I dag er det blot fire steder i landet, man kan lade sin lastbil op langs vejnettet. I slutningen af 2024 forventer man at have 16, og naeste år 22, steder at lade. Til sammenligning er der ca. 2.200 steder, hvor en vognmand kan tanke diesel.
Sidste forår udløste det mange og store protester, da Folketinget vedtog, at vognmaend fra 2025 skal betale en vejafgift alt efter, hvor meget CO2 de udleder.
Dermed bliver det dyrere at køre en almindelig lastbil drevet med diesel frem for en el-lastbil. Alligevel har det ikke fået vognmaendene til at haste ud og købe nye, elektriske lastbiler. Isaer mange mindre vognmaend er tilbageholdende.
Her er forklaringen formentlig, at når vejafgiften traeder i kraft i 2025, vil store dele af landet stadig vaere uden ladestandere.
En el-lastbil er dyrere i indkøb, og sammen med en hjemmeladestander vil en ellastbil formentlig koste en vognmand omkring en mio. kr. ekstra i forhold til en diesel-lastbil.
I 2020 udledte transportsektoren samlet 12,4 mio. ton CO2. Det svarer til over 25 pct. af Danmarks udledning. Den tunge transport stod for ca. 4 mio. tons eller ca. 9 pct. af Danmarks CO 2-udledning.
I 2030 er det planen, at udledningen skal vaere skåret ned til 2,9 mio. tons, det vil sige en reduktion på 28 pct.
Hvis det skal gå hurtigere, bliver man nødt til at lave en anderledes regulering. KARSTEN LAURITZEN, DIREKTØR, DI TRANSPORT