Udvalg foreslår støtte til ramte landmaend
Eksperter foreslår at indføre en ophugningsordning, som yder støtte til landmaend, der lukker deres kvaegstald og sender køerne til slagtning.
Eksperter lancerer nu et forslag om at indføre en ophugningsstøtte til danske køer og kvaegstalde.
Forslaget indgår i den omfattende rapport om klimaafgifter på danske landbrugsbedrifter, som et ekspertudvalg offentliggjorde onsdag. Rapporten bliver de kommende måneder grundlag for forhandlingerne om, hvordan klimaafgiften skal skrues sammen.
»Jeg kan garantere, at landmaendene kommer til at stå i kø for at få del i ophugningsstøtten. I hvert fald hvis politikerne vedtager at indføre en af de modeller for klimaafgifter, som ekspertudvalget foreslår,« vurderer Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen
af Danske Maelkeproducenter.
Forslaget om en ”støtteordning for kapacitetsnedlaeggelse i animalsk produktion” forklares på side 206 i rapporten om klimaafgifter på landbruget. Ophugningsordninger har tidligere vaeret med til at reducere den danske fiskeflåde, men det vil vaere et nyt faenomen i landbruget.
Maelkeproducenter ramt
Ophugningsordningen er først og fremmest møntet på de danske maelkeproducenter, der står til at blive hårdest ramt af de danske afgifter på klimagasser.
Ekspertudvalget anført af professor Michael Svarer foreslår, at støtten kan bruges til kapacitetsnedlaeggelse af kvaegstalde, kvaeg og kvaegrelateret inventar. Eksperterne foreslår, at støtten fastsaettes i form af standardsatser på eksempelvis 20.000 eller 25.000 kr. pr. ko.
Det fremgår, at modtagere af støtten skal afgive retligt bindende tilsagn om, at:
»Nedlaeggelsen af den pågaeldende produktionskapacitet er definitiv og uigenkaldelig, og at støttemodtageren ikke vil starte den samme aktivitet op andetsteds. Disse tilsagn skal også vaere bindende for en eventuel fremtidig køber af den pågaeldende jord eller det pågaeldende anlaeg.«
Med andre ord: Hvis landmanden siger ja til støtten, siger han definitivt farvel til køerne. Og der må aldrig igen komme køer i en stald, som én gang har udløst ophugningsstøtte. Gården kan fortsat drives på anden vis med eksempelvis planteavl.
»De beløb, udvalget foreslår, virker umiddelbart realistiske. Isaer hvis man tillaegger det beløb, landmanden får for køerne på slagteriet. Alt i alt vil det for mange gøre det muligt at afvikle gaelden på stalden og lukke produktionen definitivt,« mener Kjartan Poulsen.
Ekspertudvalget anslår, at en støttesats på 20.000 kr. vil få landmaendene til at sende 52.000 køer til slagtning mod en samlet støtte på 1,1 mia. kr. Hvis støtten haeves til 25.000 kr., vil 120.000 køer blive sendt til slagtning og udløse en støtte på 2,9 mia. kr. Udvalget understreger, at der er betydelig usikkerhed knyttet til skønnene, og maelkeproducenternes formand antyder, at søgningen kan blive langt større.
»I hvert fald hvis man indfører nogen af de modeller for klimaafgifter, som ekspertudvalget nu har lagt på bordet. Selv den laveste afgiftssats, som eksperterne foreslår, vil – inklusive afgift på gødning – koste omkring 700 kr. pr. malkeko om året. Det vil i sig selv naesten halvere den løn, der er tilbage til landmanden. Den lave afgiftssats er desuden koblet til en raekke krav om, at man blandt andet skal indkøbe saerlige foderingredienser, som yderligere udhuler indtjeningen,« siger Kjartan Poulsen.
Ekspertudvalget har regnet på tre afgiftsniveauer pr. ton CO2: 125 kr., 375 kr. og 750 kr. Ved den højeste afgift vil produktionen i kvaegsektoren falde omkring 20 pct., vurderer udvalget.
»Glem det. Det vil vaere 100 pct., der forsvinder. En afgift på 750 kr. svarer til en årlig ekstraudgift på 3.000 kr. pr. ko plus afgifter på gødning. Det er der ingen af os, der kan betale. Hvis afgiften bare kommer op i naerheden af så høje niveauer, vil der blive en lang, lang kø til ophugningsordningen,« mener Kjartan Poulsen.
Han driver selv en stor økologisk bedrift med malkekøer. Hvis afgifterne betyder, at køerne skal sendes til slagteriet, får det den afledte effekt, at graesmarkerne omkring gården skal pløjes op og erstattes af eksempelvis hvede.
Ekspertudvalget vurderer, at en støtteordning til nedlaeggelse af animalsk produktion kan skrues sammen, så den er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Ordningen ventes at kunne åbne for ansøgninger i 2026.