Det drejer sig om selvrespekt, kaere landmaend
Her i landet skylder vi landbruget en stor tak. Landbruget har bidraget til opbygningen af vores velfaerdssamfund og har med andelsmejerier og brugsforeninger vaeret med til at udvikle ikke bare vores økonomi, men vores demokrati, tankegods og ja folkesjael.
Derfor spiller landbruget også stadig en langt større rolle i vores selvforståelse som land, end deres aktuelle bidrag til samfundet i dag berettiger til.
Landbruget udgør i dag kun mellem 2 og 3 pct. af bnp, men modtager alligevel massiv økonomisk støtte, der hvis man taeller både direkte og indirekte støtte med ifølge taenketanken Kraka løber op i knap 12 mia. kr. Det er formentlig mere end noget andet erhverv her i landet.
Naturligvis er det positivt, at landmaendene producerer fødevarer, men meget af produktionen bliver i dag også brugt til alt muligt andet, som ikke handler om at maette os. Og konsekvenserne af produktionen ser vi desvaerre også tydeligere og tydeligere – og de rammer os alle sammen.
Det handler om gift i drikkevandet, det handler om iltsvind i søer,
fjorde og farvande, det handler om havbunde uden liv, og det handler om spredningen af multiresistente bakterier. Det handler om nedsat saedkvalitet og kraeftfremkaldende stoffer. Det vil de fleste vaere enige om er en høj pris.
Jeg ved godt,
at enhver omstilling
er svaer – og at mange landmaend i forvejen står i en udfordrende økonomisk situation. Men det har landbruget overkommet før – og det tror jeg, de kan overkomme igen.
Men jeg tror også, at det kraever, at man aendrer attitude. Nu er den laenge ventede Svarer-rapport om en CO2-afgift i landbruget kommet, og her må landbruget markere sig som en medspiller i stedet for en modspiller, sådan som der flere steder er varmet godt og grundigt op til.
noget ud af at surmule og synes, at det er synd for én. Der kommer ikke noget ud af at kraeve saerbehandling, når stort set alle andre sektorer i det her land har indvilget i at gøre deres for at bekaempe klimaforandringerne.
Forleden fastslog Ulrik Bang fra Dansk Erhverv, at det sådan set bare handler om ligestilling. At landbruget bare skal gøre det, som vi allerede kraever af alle andre dele af Produktionsdanmark og Danmark
Der kommer ikke
i det hele taget. Det er helt rigtigt.
Hvis traktorerne blokerer byer og broer, og hvis landbruget naegter handling, så er det for mig at se et symbol på, at landbruget ikke laengere vil vaere et erhverv, der bidrager. Så vil man i stedet have positiv forskelsbehandling. Så vil man på støtten. Så kraever man, at alle andre erhverv skal traekke en ekstra stor del af laesset, fordi man ikke selv vil.
Der kommer ikke noget ud af at kraeve saerbehandling, når stort set alle andre sektorer i det her land har indvilget i at gøre deres for at bekaempe klimaforandringerne.
som har givet så meget til Danmark. Det er ikke et landbrug med brede skuldre og tro på sig selv og sine evner. Det er desvaerre det modsatte. Det er i stedet en klient. Og det ville vaere en skam, hvis vores landbrug skulle ende som en sådan.
Enhver, der har kørt rundt i Danmark i de seneste par måneder, har set, hvordan mange landmaends marker står under vand og har gjort det laenge. Ekstrem nedbør afløser ekstrem tørke, som praegede store dele af vaekstsaesonen i fjor. Klimakrisen er alvor for os alle sammen. Men i høj grad også for landbruget.
Det er ikke det landbrug,
i landbruget bidrage til at løse den. Ikke mere end alle andre, men på niveau med os andre, der allerede er i gang.