Virksomheder smider fedtet i jagten på mervaerdi
En raekke store danske virksomheder har sat perifere forretningsben til salg. Der er mangel på synergier, bedre ejere til aktiviteterne, og så skal investeringerne fokuseres, lyder forklaringerne over en bred kam. Et tegn på afmatning, lyder vurdering.
En raekke store danske virksomheder har sat blinkende til salg-skilte på de forretningsben, der adskiller sig fra kernekompetencerne.
Det er ifølge Niels Granholm-Leth, der er aktieanalysechef i investeringsbanken Carnegie, et tegn på en verdensøkonomi, der er i afmatning eller på vej mod vanskeligere tider, når vidtforgrenede forretninger sende sig selv på slankekur.
»Så fokuserer man sin forretning mod kerneområder eller der, hvor man har et positivt cashflow. Når du så har en afmatning, der falder sammen med stigende renter, så giver det endnu bedre mening. Det er det, vi ser i øjeblikket,« siger han.
Et af de seneste eksempler på udviklingen er FLSmidth, der er i faerd med at undersøge mulighederne for at skille sig af med sin 140 år gamle cementforretning.
Også transportgiganten
A.P. Møller-Maersk vil skille sig af med sin slaebebådsforretning, Svitzer, der skal børsnoteres, mens høreapparatsvirksomheden Demant i februar meddelte, at man vil undersøge muligheden for at finde en ny ejer til headsetforretningen, Epos, der vil »vaere bedre i stand til at accelerere vaeksten«.
I kabelproducenten NKT arbejder virksomheden på et frasalg af NKT Photonics, hvis fokus er fiberlasere, der blandt andet kan anvendes i kvantecomputere og forsvarsindustrien. NKT Photonics er den sidste reminicens af fortidens konglomerat mellem NKT, Nilfisk og virksomheder i andre segmenter.
Når det forestående frasalg lykkes, er NKT i mål med indsnaevringen, lyder det fra finansdirektør Line Andrea Fandrup.
»NKT Photonics er det sidste selskab, der ikke er centreret omkring, hvad vi vil kalde vores kernekompetence, nemlig produktion, installation og vedligehold af kabler,« siger hun.
Styrelse sagde nej
I 2023 vendte Erhvervsstyrelsen dog opsigtsvaekkende tommelfingeren nedad til et salg af divisionen til japanske Hamamatsu Photonics, der siden har genansøgt om et opkøb.
Og når NKT Photonics lander hos en ny ejer med de rette kompetencer og et fokuseret fokus, vil det ikke bare gavne både NKT, men også vaekstmulighederne i NKT
Photonics, fortaeller Line Andrea Fandrup.
Hos NKT er der ingen tvivl om, at NKT Photonics har trukket på både kapital og kompetencer, der kan bruges bedre i kerneforretningen, lyder det fra Line Andrea Fandrup.
»Der har i NKT vaeret lidt konkurrerende interesser internt i forhold til kapitalressourcer og allokeringer imellem enhederne,« siger hun.
Hun fortaeller, at det er blevet tydeligt med årene, at der er bedre ejere til NKT Photonics, på trods af at der har vaeret vaekst i forretningsbenet, der i 2023 omsatte for 655 mio. kr.
Samtidig vil et frasalg give mulighed for at fokusere investeringerne i kerneforretningen, lyder det fra finansdirektøren.
Et frasalg har dog også flere fordele end blot penge i kassen.
»Du får frigjort en masse kapacitet i koncernens funktioner såsom finans og baeredygtighed,« siger hun.
Hos A.P. Møller-Maersk, hvor man vil udskille slaebebådsforretningen, har indsnaevringen stået på over en årraekke.
Koncernen har tidligere solgt ud af både olie-, bankog supermarkedsforretningen, der kan føres tilbage til før 2016, hvor A.P. MøllerMaersk igangsatte en omlaegning fra konglomerat til en virksomhed fokuseret på transport.
Ligesom Line Andrea Fandrup forklarer, at både NKT og et frasolgt NKT Photonics vil klare sig bedre hver for sig, forklarede Vincent Clerc, der er adm. direktør i A.P. MøllerMaersk, i februar i år på et pressemøde i forbindelse med container- og logistikvirksomhedens årsregnskab, at det samme gaelder koncernens udskillelse af Svitzer.
»Der er ikke de rigtige synergier med det fokus, der er i vores strategi omkring shipping, logistik og havneterminaler. Derfor er vi ikke den rigtige ejer for Svitzer. De skal vaere i et firma, hvor den forretning (slaebebådsforretningen, red.) er kerneforretning, og hvor de kan få adgang til investeringer og fokus fra bestyrelsen,« sagde han.
Fokus på mineforretningen
Hos FLSmidth lød beskeden fra adm. direktør Mikko Keto, at fokus skal vaere på mineforretningen.
»Dagens beslutning om at udforske salgsmulighederne for vores cementforretning er et vigtigt skridt i at frigøre det fulde langsigtede potentiale for både mine- og cementvirksomheden,« lød det i januar fra industrikoncernen.
Ifølge Louise Jørring Gev, der er aktiechef i MP Investment Management under Akademikerpension, kan der generelt vaere gode grunde til, at virksomheder frasaelger forretningsområder eller aktiviteter.
»Man kan som virksomhed sprede sin aktiviteter for meget og simpelthen miste fokus på det vigtige. Der skal desuden gerne vaere synergier mellem divisionerne,« siger hun.
Og det kan vaere risikabelt at have for ulige aktiviteter under samme virksomhed, lyder vurderingen.
»Der er mange historiske eksempler på virksomheder, der har spredt deres aktiviteter for meget. Så er der ikke
NKT Photonics er det sidste selskab, der ikke er centreret omkring, hvad vi vil kalde vores kernekompetence, nemlig produktion, installation og vedligehold af kabler. LINE ANDREA FANDRUP, FINANSDIREKTØR I NKT
nogen af forretningsbenene, der går godt, og så smuldrer det med tiden,« siger Louise Jørring Gev.
Hun mener dog ikke, at der er tale om en decideret frasalgs-tendens i øjeblikket.
»Frasalg og tilkøb af forretningsben er noget, der sker løbende i virksomheder,« siger hun.
Også hos Nordea ser man snarere frasalgene i virksomhederne som en konstant bevaegelse og en »langsigtet strategisk vurdering« af, hvor man som virksomhed skaber mest vaerdi for sin aktionaerer, fortaeller Philip Christensen, der leder Nordeas corporate
finance-afdeling.
»Det tyder på, at vi har nogle dygtige ledelser og et effektivt aktiemarked, der sikrer, at virksomhederne hele tiden har et vågent øje på, hvor man skal bruge sine penge og kraefter, så man ikke har områder, der ikke performer, og som kan have en større vaerdi under et andet ejerskab,« siger han.
Louise Jørring Gev fortaeller dog, at tilkøb og frasalg af forretningsben og forretningsområder typisk er cyklisk.
»Når man står på toppen af en højkonjunktur, og virksomhederne tjener mange penge, så skal de bruges. Det sker enten ved at give dem til aktionaererne eller ved at investere dem i forretningen. Nogle gange tilføjer man så flere forretningsben,« siger hun.
Konjunkturbestemt
Og det er forretningsben, der kan blive skåret fra, når virksomhederne står i eller er på kanten af en lavkonjunktur.
»Det er et konjunkturbestemt faenomen,« siger Niels Granholm-Leth fra Carnegie.
Samtidig kan de seneste par års markante rentestigninger betyde, at virksomhederne har svaerere ved at understøtte haltende eller periferiske aktiviteter.
»Lige nu er vi på et punkt, hvor pengene er blevet dyrere, og virksomhederne måske ikke mener, at det giver mening at låne flere penge til forskelligartede aktiviteter,« siger Louise Jørring Gev.
Foruden NKT er Akademikerpension også investeret i Maersk, FLSmidth og Demant.
Ifølge Niels GranholmLeth fra Carnegie er frasalg og fokusering generelt et spørgsmål om vaerdiskabelse.
»I nogle tilfaelde har virksomhederne konkurrenter med en mere fokuseret forretning. De fokuserede forretninger handles typisk på højere multipler, så ved at frasaelge aktiviteter, der ligger uden for forretningsområdet, kan man både forbedre sin lønsomhed og i nogle tilfaelde opnå en højere vaerdiansaettelse,« siger han.