Putins gaskrise øgede fokus på grøn omstilling

To år efter Europa blev kastet ud i en historisk gaskrise, kan selskaber ånde lettet op. Der er dog alternative energiforsyninger på plads, hvis noget lignende skulle ske igen, og de største selskaber har fremrykket deres grønne planer.

Ruslands invasion af Ukraine i 2022 var en brat opvågning for en lang raekke danske virksomheder, som risikerede at få lukket deres gasforsyning.

På davaerende tidspunkt var prisen på naturgas i gang med en historisk himmelflugt, men endnu mere alvorligt var det, at praesident Vladimir Putin kunne vaelge at slukke for gassen til EU. Hvis det skete, ville en lang raekke selskaber få lukket for energiforsyningen for at sikre tilstraekkelig energi til de danske husholdninger.

Billig russisk naturgas var en drøm, som danske virksomheder pludselig blev flået ud af.

»Det var jo helt nyt, at der kunne blive lukket for energien,« siger adm. direktør i konsulenthuset Viegand Maagøe A/S, Søren Eriksen.

»Laeren for de fleste virksomheder er, at man har faestnet lidt for meget lid til billig naturgas.«

I alt 47 selskaber stod på en liste med lokationer, som i tilfaelde af energimangel ville få lukket forsyningen.

De sorte alternativer

Viegand Maagøe hjaelper selskaber med grøn omstilling af deres produktion, og her er konklusionen, at truslen om fra den ene dag til den anden at få lukket energiforsyningen fik de danske selskaber til at sørge for alternativer, der som oftest udledte markant mere CO2.

De fleste selskaber gik over til olie. Det gaelder eksempelvis bryggeriet Royal Unibrew, hvis CO2-udledning per hektoliter brygget øl ifølge selskabets årsrapport derfor blev mere end fordoblet i 2022 fra 1,8 kg til 4,5 kg, mens den totale CO2-belastning fra bryggeriets produktion midlertidigt steg med 13 pct. som resultat af skiftet til olie.

»Som følge af energikrisen og den usikre leveringssituation for naturgas skiftede vi midlertidigt til olie på bryggerierne i Faxe og Odense. Vi er nu tilbage på naturgas,« skriver Royal Unibrews CSRdirektør, Henriette Øllgaard, i en mail.

Samme toner lyder fra Arla, som ligeledes risikerede at få lukket forsyningen.

»Vi er nu tilbage som tidligere år til at anvende naturgas som braendselsforsyning på vores driftssteder, og olie kan aktiveres, hvis nødvendigt i fremtiden,« skriver pressechef Jesper Skovlund i en mail.

Arla og Royal Unibrew er gode eksempler på den typiske effekt af energikrisen i kølvandet af Ruslands invasion af Ukraine. I 2022 medførte det akutte skift omkring en fordobling i CO2-udledningen fra de processer, hvor olie erstattede naturgas.

Fremadrettet kan det sorte 2022 dog vise sig at vaere til gavn for klimaet.

»For isaer de større virksomheder har gaskrisen generelt set fremskyndet den grønne omstilling. Der har man også før energikrisen haft planer, og der har man gjort alt for at fremskynde dem,« siger Søren Eriksen.

I Royal Unibrews tilfaelde har man indviet en solcellepark i Faxe, som skal daekke 40 pct. af strømforbruget på Royal Unibrews bryggeri i kommunen, mens man i januar 2024 installerede en varmepumpe på selvsamme bryggeri.

Samtidig har man gjort sig uafhaengig af fossile braendsler på selskabets finske bryggeri i Lahti, hvor man fyrer med biogas udvundet af mask fra ølproduktionen.

»Energikrisen har kun bekraeftet os i, at vi med vores energioptimeringsprojekter og planer for fremtiden er på rette vej,« skriver Henriette Øllgaard i en mail og understreger, at Royal Unibrew Group tilstraeber sig CO2-neutral produktion i alle produktionsfaciliteter allerede naeste år.

Dansk Industris direktør for klima og energi, Troels Ranis, hylder virksomhedernes handlekraft.

»Laeringen her er, at virksomhederne er i stand til at imødegå voldsomme kriser på meget kort tid. Der er blevet demonstreret en handlekraft af dimensioner i den enkelte virksomhed for at sikre energiforsyningen,« siger han og opsummerer situationen to år senere:

»Energikrisen er afblaest. Gaslagrene er fyldte, og vi er lykkedes med at finde nye leverandører.«

Laeren for de fleste virksomheder er, at man har faestnet lidt for meget lid til billig naturgas. SØREN ERIKSEN, ADM. DIREKTØR I KONSULENTHUSET VIEGAND MAAGØE A/S

Gasmangel umiddelbart løst

I dag er der ikke laengere nogen umiddelbar risiko for gasmangel. EU har fået omdirigeret forsyningen, hvor isaer større norsk produktion samt leverancer af mellemøstlig og amerikansk flydende naturgas har udfyldt hullet fra Rusland, hvis andel af den europaeiske gasforsyning er faldet til 8 pct. mod omkring 40 pct. umiddelbart før invasionen.

I traeskolaengder er prisen på naturgas dog stadig omkring det dobbelte i forhold til tiden før Ruslands invasion.

Kombineret med den pludselige erkendelse af et behov for en alternativ energiforsyning har det ifølge Søren Eriksen drevet det seneste års udvikling, hvor selskaber fremskynder investeringer i elektrificering eller biogas.

»Rigtig mange af virksomhederne er gået tilbage til naturgas, men har nu et beredskab stående, som oftest olie, til hvis det igen skulle blive aktuelt med mangel på gas,« siger Søren Eriksen:

»Men gaskrisen har betydet, at alle planer for udfasning af fossil energi har fået et serviceeftersyn, og i de tilfaelde, hvor det teknisk og økonomisk har givet bare nogenlunde mening, har man fremskyndet planerne.«

Det gaelder eksempelvis Arla, som igen benytter naturgas som primaer braendselsforsyning, mens olien står som backup, hvis uheldet er ude.

»Derudover har vi siden energikrisen formået at accelerere flere af vores baeredygtighedsprojekter vaek fra fossile braendsler herunder naturgas. Dette indbefatter generelle energieffektiviseringstiltag og større projekter, hvor vi integrerer f.eks. store varmepumper til procesvarme,« skriver Arlas pressechef, Jesper Skovlund.

»Vi ønsker bestemt ikke at fyre med olie, da den medfører en højere CO2-emission end tilfaeldet er med naturgas, og heldigvis har flere mejerier også fået implementeret andre løsninger med alternative fossil-free braendsler.«

Noget mere broget

Det er dog ikke alle virksomheder, som har fremskyndet arbejdet med at komme af gassen. På den seneste udgave af myndighedernes liste over ikkebeskyttede gaskunder er der 57 selskaber.

»Og når man kommer ned i størrelse for virksomhederne, så bliver det noget mere broget. Der har mange set et behov for at have en alternativ energiforsyning i form af noget olie og så ikke gjort mere ved det langsigtede endnu,« siger Søren Eriksen.

Det kan bl.a. gaelde producenter af forskellige former for pulver, såsom fiskemel, ostepulver eller kartoffelmel.

Topchef for Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A., Martin

Ravnsbaek, skriver i en mail, at man er tilbage til den vante hverdag. I 2022 fik man oliebraendere på plads i tide, mens man allerede i 2023 kunne genoptage driften på naturgas.

»Vi holder selvfølgelig øje med mulighederne inden for elektrificering, men p.t. er der ingen konkrete planer. Det kan sagtens komme senere,« skriver han.

Ifølge Troels Ranis er udfordringen, at der skal opføres flere vindmølle- og solcelleparker i Danmark, så strømprisen kan komme laengere ned, hvilket forbedrer økonomien i elektrificering af industrielle processer.

»På den korte bane har man sparet på energi og skiftet over til olie, men på den lidt laengere bane handler det stadig om varmepumper og elkedler, som skal integreres i industrielle produktionsanlaeg. Den opgave arbejder man stadig med på den enkelte matrikel, men det er ikke en løsning, som kommer i stand over natten,« siger Troels Ranis.

Foto: AP/Silas Stein Gaspriserne eksploderede i 2022 efter Putins invasion af Ukraine. I dag er der gas nok igen, og priserne er faldet, men danske virksomheder har laert af historien og vil så vidt muligt undgå afhaengighed af naturgas igen.