Nvidias regnskab imponerer
Nvidias kvartalsregnskab smadrede alle forventningerne, og ifølge Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank, er der god grund til at tro, at vaeksten vil fortsaette med at imponere.
Forventningerne til Nvidia var enorme, inden chipmastodonten onsdag aften dansk tid aflagde regnskab for 4. kvartal 2023. Men virksomheden levede ikke bare op til forventningerne – den endte med at smadre dem.
Top- og bundlinjen voksede langt mere end ventet, og Nvidia leverede nye indtjeningsestimater, som overgik investorernes vildeste fantasi. Så Nvidia-aktien stiger med 9 pct. i den uofficielle handel efter børsluk.
»Hvis det måtte baere eller briste, så bar det for topchefen med det dansk-klingende navn Jensen Huang,« bemaerker Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, i en kommentar til det nye regnskab.
Nvidias omsaetning landede på 22,1 mia. dollars i kvartalet, hvilket var 1,7 mia. dollars over det ventede og en vaekst på 265 pct. målt i forhold til samme kvartal året forinden, mens indtjeningen landede på 5,16 dollars per aktie – langt bedre end de 4,6 dollars, analytikerne regnede med.
Guidance for det nuvaerende kvartal lød desuden på 24 mia. dollars – 2 mia. dollars mere end ventet – hvilket var hjulpet på vej af basiseffekter fra det allerede imponerende kvartalsregnskab.
Per Hansen beskriver regnskabet som »fremragende«.
»Det nyder ikke kun investorerne i Nvidia, men investorer i it-selskaber bredt set godt af, når isaer den amerikanske handel indledes senere i dag.«
Bomstaerkt regnskab
Før regnskabet var der bekymring for, at en skuffelse ville udløse en aktienedtur. Men den blev gjort til skamme, og Nvidia-aktien løfter i stedet det brede amerikanske aktiemarked, som er steget 5 pct. i år.
»Nvidias bomstaerke regnskab er med til at understrege, at AI snarere er en revolution end en boble,« vurderer Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank, i en kommentar.
Sammen med de andre aktier i ”Magnificent Seven” – Apple, Alphabet, Amazon, Meta, Microsoft og Tesla – har Nvidia spillet en central rolle i aktiemarkedet det seneste 1,5 år. For siden efteråret 2022 har de leveret 139 pct. i kursafkast, mens Nvidia alene er steget med naesten 500 pct.
Kursstigningerne, som isaer har vaeret et resultat af investorernes naermest umaettelige appetit på techaktier eksponeret over for kunstig intelligens eller AI, har fået analytikere til at advare om risikoen for en aktieboble.
Hos Danske Bank mener man ikke, at der er tale om en boble. Her ser man positivt på it-sektoren, om end den ser dyr ud, når man ser på de traditionelle mål som P/E, der er aktiekursen i forhold til indtjeningen.
AI vil sprede sig
»Kunstig intelligens er et nyt investeringstema for virksomhederne og vil intensiveres og sprede sig til alle sektorer. Der er god grund til at tro, at vaeksten vil fortsaette med at imponere,« fastslår Frank Øland og fortsaetter:
»Sammenlignet med tidligere it-bobler, så er vi heller ikke helt oppe på boble-niveauer endnu. Under dotcom-boblen omkring årtusindeskiftet steg Nasdaq med 192 pct. og nåede en vaerdiansaettelse med P/E på 65.«
Spørgsmålet er ifølge Frank Øland mest af alt, om Nvidia kan håndtere efterspørgslen, som Nvidias adm. direktør kommenterer i regnskabet:
»Accelereret databehandling og generativ kunstig intelligens (AI) har ramt vendepunktet. Efterspørgslen stiger globalt på tvaers af selskaber, industrier og nationer,« lyder meldingen fra Jensen Huang i regnskabet.
Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea, understreger, at Nvidias nye regnskab sandsynligvis vil vaere med til at løfte hele aktiemarkedet i dag.
»Nvidia er så stor og betydningsfuld for markedet i øjeblikket, at vi med alt sandsynlighed når et nyt rekordniveau for de amerikanske aktier, når markedet åbner senere i dag,« skriver Simon Kristiansen i en kommentar.
Nvidias bomstaerke regnskab er med til at understrege, at AI snarere er en revolution end en boble. FRANK ØLAND, CHEFSTRATEG I DANSKE BANK