Jyllands-Posten

Enliges ekstra sygedage koster virksomhed­er dyrt

Danskere uden en partner har mere sygefravae­r og større risiko for stress end deres kolleger i et parforhold. Derfor bør virksomhed­erne have øje for de enlige medarbejde­res trivsel.

- HELLE JENSEN personlig matchmaker

Flere og flere danskere har svaert ved at finde en partner. Faktisk har vi i Danmark aldrig vaeret flere singler, end vi er i dag. Ifølge Danmarks Statistik har vi rundet 1,7 millioner enlige.

Befolkning­ens civilstand afspejles selvfølgel­ig også på arbejdsmar­kedet. De enlige udgør statistisk set en medarbejde­rgruppe på naesten 42 pct. af de ansatte i virksomhed­erne, og det kan vise sig at vaere en dyr gruppe at have ansat.

Jeg er velbekendt med fortaellin­gen om den ’lykkelige, frivillige single’. Realiteten er bare, at over 80 pct. af enlige blandt de 25 til 44-årige ønsker sig en partner.

Det indikerer rapporten Sex i Danmark, som er udarbejdet af Statens Serum Institut. Tallene skildrer et problem, for flere undersøgel­ser viser, at isaer enlige rammes på deres fysiske og mentale helbred.

Det er på tide, at vi tør blande os, for den enliges fysiske og psykiske sundhed går ikke kun udover dem selv men i høj grad også vores arbejdsmar­ked.

generelt et højere sygefravae­r end dem, som bor sammen med en partner. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I

2022 havde enlige maend hele 22 pct. mere sygefravae­r end maend i parforhold. For enlige kvinder var sygefravae­ret 12 pct. højere end hos kvinder i et parforhold.

Rapporten Sundhedsba­rometeret 2023 viser dertil, at det i høj grad er de enlige, der er i stor risiko for stress og depression. Her er det

21,3 pct. er i stor risiko, hvorimod det hos gifte er godt 12

Enlige lønmodtage­re har

pct. Enlige har også op til tre gange større risiko for ensomhed i forhold til dem, der f.eks. er gift. Det viser Den Nationale Sundhedspr­ofil 2021. Det tyder på, at en partner i høj grad kan afhjaelpe mistrivsel. Måske spotter de mistrivsel før, vi selv gør, og støttende forlanger, at vi reagerer?

sig selv. Den enlige befolkning­sgruppe er i højere grad udfordret på mental trivsel, og med naesten dobbelt så stor risiko for at udvikle stress, må det i sig selv give virksomhed­er incitament til flere forebyggel­sesaktivit­eter målrettet enlige medarbejde­re. For virksomhed­erne betaler i sidste ende prisen.

Tallene taler for

Stressramt­e medarbejde­re koster danske arbejdspla­dser ikke mindre end 16,4 milliarder kr. Det svarer til naesten 62 millioner tabte arbejdstim­er, hvilket udgør over 37.000 fuldtidsan­satte. Tallene stammer fra en undersøgel­se udarbejdet af Det Nationale Forsknings­center for Arbejdsmil­jø.

Helt overordnet har vi fra 2010 til 2021 set en stigning i andelen med en høj score på stressskal­aen. Det ser altså ikke ud til, at regningen for medarbejde­rnes stress bliver mindre for virksomhed­erne lige foreløbig.

ikke kun singlerne, der står for de mange tabte arbejdstim­er. Alligevel mener jeg, at den

Selvfølgel­ig er det

enlige medarbejde­rgruppe er en gruppe, vi med et form for forsigtigh­edsprincip har ignoreret. Virksomhed­er er på ledelsesni­veau nødt til at tage den enlige gruppes trivsel lige så seriøst, som de også tager hånd om andre gruppers trivsel og livssituat­ioner som f.eks. skilsmisse eller nybagt foraelder.

Well-being koncepter som firmamassa­ge og fysioterap­i er ikke laengere nok. Virksomhed­erne er på den ene eller anden måde nødt til i højere grad at favne de enlige medarbejde­re med forebyggel­sesaktivit­eter med henblik på fastholdel­se, udvikling og nedbringel­se af sygefravae­r, både for den enkelte men isaer for virksomhed­erne selv.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark