Lig udløste alarm: I dag kan du stadig høre mystiske bip-lyde fra det gamle amtssygehus
Det forladte amtssygehus i Tage-Hansens Gade har vaeret genstand for populaere rundvisninger. Nu kan du komme med på en sidste rundtur, inden dele af det jaevnes med jorden.
På en råkold, om end solbeskinnet onsdag tager projektmedarbejderen fra Aarhus Kommune imod avisens udsendte. Anledningen er, at de dele af de historiske bygninger, der udgør det tidligere amtssygehus i Tage-Hansens Gade, står til nedrivning, og hele komplekset skal omdannes til et moderne byrum med boliger og erhvervsliv.
Amtssygehuset har vaeret genstand for talrige rundvisninger for interesserede borgere, der har villet have et sidste kig på de forladte bygninger.
»Rundvisningerne har vaeret vildt populaere i forhold til alt andet, vi laver. Billetterne er blevet revet vaek på et par timer,« fortaeller Mikkel Bang Maesen, projektmedarbejder hos Aarhus Kommune.
Inden denne eksklusive rundvisning tager sin begyndelse, praesenteres fremtidsplanerne for området i det beskedne kontor i portbygningen. Her pryder store, flotte illustrationer vaeggene og giver forhåbninger om et fremtidigt miljø med moderniserede bygninger, sprudlende grønne arealer og et leben uden lige.
Første stop på rundturen er den tidligere kantinebygning.
Med sin transparente facade skiller den sig ud, her blandt de majestaetiske, opmurede bygninger, der består af flotte røde mursten, krydret med horisontale bånd af gule mursten. Kantineområdet naermest traekker én ind i sin solbeskinnede favn.
Det skrå loft, beklaedt med, hvad der må vaere 1960’ernes bud på akustikdaempende plader, åbner rummet mod glasfacaden. Det er ikke besvaerligt at forestille sig, at ansatte, patienter og pårørende har nydt et højtbelagt stykke smørrebrød her, mens solens revitaliserende stråler har givet et tiltraengt afbraek fra den – for de flestes vedkommende – triste kontekst, der har bragt dem hertil i første omgang.
Kantine-bygningen, der i øvrigt også har huset et sygeplejekollegium, er ved at tage sine sidste åndedrag.
Når kalenderen skriver marts måned, er det entreprenørfirmaet Raundahl & Moesby, der overtager bygningen og forbereder nedrivning som del af første etape af projektet, der skal gøre plads til nye, moderne byrum. Erhverv og boliger vil rykke ind og puste nyt liv i området her i Tage-Hansens Gade.
Inden den nostalgiske laeser helt når at kløjes i kaffen, skal det understreges, at de oprindelige bygninger, tegnet af Axel HøegHansen og kendetegnet ved de gule murstensbånd, får lov at stå.
Ifølge Mikkel Bang Maesen er det i hvert fald tommelfingerreglen, at det er disse bygninger fra 1935, der overlever moderniseringen af området.
Liv i de forladte bygninger
Som rundvisningen skrider frem, og vi bevaeger os ind over midten af området, kommer der flere og flere anekdoter fra den kommunale projektmedarbejder. Blandt andet en om dengang, man placerede de netop afdøde patienter i det såkaldte seks-timersrum. Her skulle de ligge i seks timer, inden man med sikkerhed kunne erklaere dem døde.
Og historier går på, at der enkelte gange er lig, der har rørt på sig og derved udløst alarmen. Forklaringen har heldigvis vaeret, at rigor mortis (dødsstivhed) er indtrådt og altså har fået de afdøde mennesker til at rykke i den snor, der blev bundet om deres finger.
Andre anekdoter er mindre hårrejsende og noget mere nutidige. Det er eksempelvis på det forladte amtssygehus, at det aarhusianske band Zar Paulo for ganske nyligt har indspillet deres skamroste debutalbum Elendig Software.
Og så er det ikke mindst også her i dunkle kaeldre og på skumle gange mellem operationsog sengestuer, at dele af storfilmen Nattevagten 2 er blevet undfanget. Et vidnesbyrd om dét er de markante, høje, brune paneler, der blev lavet til anledningen. Filmen blev vel at maerke ikke kun filmet her i Aarhus, men også København.
Et saeregent traek, der går igen i flere af bygningerne og står som levn fra en svunden tid i dansk indretningshistorie, er vaeggene af såkaldte glasbyggesten.
Mens de tillader solens lys at vandre fra det ene rum til det naeste, danner de en så matteret overflade, at privatlivet på begge sider respekteres. Et indretningstraek, der vistnok har haft sine velmagtsdage i et tidligere årtusinde.
Mens fascinationen ved at gå rundt i noget så stort, der er blevet efterladt, fylder mest, krydres rundvisningen uundgåeligt med en vis portion uhygge. Mørklagte operationsstuer, hvor draenet midt i gulvet får én til at forestille sig ubehagelige, blodige scener. Og gulve, der er delvist daekket med en rødbrunlig vaeske, der på makaber vis får én til at kigge efter det forladte lig, det må stamme fra.
Her skal det bemaerkes, at der naturligvis ikke er tale om en blodpøl, men blot gammelt radiatorvand.
Som om de visuelle elementer ikke er nok til at skabe en spaending, så forekommer lydbilledet i den store behandlings- og sengebygning også noget mystisk. Med jaevne mellemrum høres biplyde fra den anden ende af bygningen, og en sjaelden gang imellem lyder der tunge ”klonk”.
Der er dog fredsommelige forklaringer på begge faenomener. Bip-lydene er ifølge Mikkel Bang Maesen røgalarmer, der tørster efter friske batterier, og de øvrige lyde er sandsynligvis håndvaerkere, der frekventerer bygningerne fra tid til anden. Således beroliget fortsaetter rundturen.
Mindelser om ukrainsk kraftvaerk
Der går ikke laenge, før Mikkel Bang Maesen og avisens udsendte udveksler en faelles reference i form af en tur til Tjernobyl-kraftvaerket og spøgelsesbyen Pripjat i Ukraine, der blev ødelagt for altid i 1986.
Referencen hives frem et par gange under rundvisninger, og dér, hvor den finder bedst anvendelse, er uden tvivl i kaelderen under behandlingsbygningen. Her blev der i sin tid givet fysioterapeutisk behandling til patienter, der skulle komme sig. Til formålet rådede sygehuset over et svømmebassin, der nu står fuldstaendig tørlagt hen. Som et lille kirsebaer på toppen af kagen kommer Mikkel Bang Maesen med et krydderi til historien:
»Zar Paulo har jo indspillet musikvideoen til Stop Believing her.«
Langt fra kaelderens mørke og fugtige dunst viser Mikkel Bang Maesen entusiastisk den øverste etage i sengebygningen frem. Det er nemlig her, der vil blive indrettet nye lejligheder, som vil kunne bryste sig af at have en saerdeles bjergtagende udsigt over meget af Aarhus.
I alt skal cirka 400 nye boliger etableres her i sengebygningen samt to nye karréer, ifølge projektmateriale fra entreprenøren Raundahl & Moesby, der skal forestå forvandlingen.
Rundvisningerne har vaeret vildt populaere. Billetterne er blevet revet vaek MIKKEL BANG MAESEN, PROJEKTMEDARBEJDER HOS AARHUS KOMMUNE