»Vi er for fanden alle sammen helt o.k. Vi gør vores bedste hver dag.«
Hun har påkaldt sig hård kritik fra S-toppen og er blevet kaldt alt fra velfaerdsgratist til en trojansk hest. I Aarhus vil Maj My Humaidan fuldstaendig fredeligt inspirere os til at vaelge vores helt eget liv.
Hun er blevet kaldt alt fra en trojansk hest i det danske samfund til en velfaerdsgratist.
Maj My Humaidan opfatter ikke sig selv som en del af listig krigsførelse og heller ikke som nogen gratist, for hun arbejder mere end langt de fleste for meget mindre.
Til gengaeld har hun påvirket samfundsdebatten med sin bog AErø Manifestet og sine foredrag, og hun ser sig selv som direktør for en taenketank i fremtiden. For trods mange verbale taesk har hun ikke taenkt sig at tie stille.
»Jeg har mange gange tudet over alt det, jeg skal stille op til, og har spurgt min mand, hvorfor jeg ikke bare har et job i Brugsen. Men det tror hverken han eller jeg, at jeg kan finde ud af. Det er det her, jeg kan. Det er det her, jeg gør. Og det er det her, jeg er god til,« slår hun fast.
Hun bemaerker, at det for mange er nemmere bare at blive hjemme end at gå på arbejde og stille op, men at nogle mennesker føler, at deres job er et kald, og at hun er en af dem. Så selv om hun egentlig bare har lyst til at vaere stille, da Aarhus Onsdag fanger hende på en telefonlinje til AErø i hendes vinterferie, vaelger hun at saette sine mange ord på det, hun synes er så vigtigt.
»Det vaelter ind med beskeder fra folk, der skriver, at jeg giver dem håb, lyst og inspiration. Jeg har fat i noget, der vaekker resonans derude, og jeg tror, at det vil vokse herfra. Om 15 år har jeg skrevet flere bøger og er stadig toneangivende i at have fokus på at trives,« svarer hun på spørgsmålet, om hun bliver ved, og hvor hun er på vej hen.
Vil inspirere i Aarhus
Men inden vi når så langt ud i fremtiden, kan man møde hende i Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus. Der vil hun vaere 26. februar sammen med sin musiker-mand, Christian Humaidan, der har en fortid som rapper i UFO Yepha.
Han bidrager med musikalske indslag, der spiller godt sammen med hendes opfordringer til ikke kun at taenke logisk, men også at bruge sin intuition.
Maj My Humaidan beskriver deres show som en totaloplevelse. De var på Bremen i København med det først på måneden og kommer nu til deres hjemby, Aarhus. Hun er født og opvokset her, mens han har produceret musik her i en årraekke.
»Ingen er gået fra Bremen, uden at kasketten er blaest af.
De blev mødt med en kaerlig insisterende og veloplagt opfordring til at lytte til sig selv og til at blive medskaber i eget liv og leve det i stedet for naboens,« siger Maj My Humaidan.
»Det er 15 procent AErø Manifestet. Det handler ikke om laegge hele sit liv fuldstaendigt om. For de fleste er de små justeringer de bedste, og med dem kan man lave store forandringer. Vi skal huske, hvem vi er. For vi er praecis, som vi skal vaere,« fortsaetter hun.
AErø er ikke for alle
Foredragsholderen forholder sig kritisk til vores måde at indrette samfundet på. Hun synes, at vi skal for meget hele tiden og alt for hurtigt.
»Alting er gået hurtigere og hurtigere de sidste 150 år. Nu skal vi trykke på bremsen, for mange har det skidt. Det har vores klima og miljø i øvrigt også. Det må man ikke snakke om, men det gør jeg alligevel,« siger hun med tanke på den kritik, AErø Manifestet har fået fra blandt andet den socialdemokratiske top, der har givet hende praedikatet velfaerdsgratist.
»Vi vaelger at vaere vaek fra dem, vi elsker allerhøjest, for at arbejde, og vi traeffer valg, vi statistisk ved vil fylde på vores dødsleje, hvor mange fortryder, at de ikke var der
noget mere. Vi traeffer de valg for at tjene penge. Vi vil hellere have travlt og dårlig samvittighed end et større banklån,« beskriver Maj My Humaidan tendensen i vores samfund.
Hun påpeger, at dårlig samvittighed er rigtig vigtig og en almen følelse, der er et godt kompas. Forårsager man selv sin egen dårlige samvittighed? Skal tiden bruges anderledes?
Det skal den enkelte finde ud, og vi vil alle komme frem til forskellige svar. For vi er ikke ens og skal ikke vaere det. Et liv på AErø er ikke en lykkelig løsning for langt de fleste.
»Man skal finde ud af, hvad man bedst kan leve med ikke at gøre. Verden bliver et bedre sted, hvis alle finder ud, hvad de vil fortryde mest. Så vil vi alle komme ud med noget forskelligt. Og det er mega vigtigt, for måske er vi blevet for ens – for formet af samfundet,« funderer hun.
»Vi er for fanden alle sammen helt o.k. Vi gør vores bedste hver dag.«
Du er ikke alene
En god måde at komme godt gennem det evigt udfordrende liv på er ifølge Maj My Humaidan at søge faellesskaber. Hun og hendes mand har i en årraekke arbejdet med netop at give folk faellesskaber ved at samle dem om sommeren på AErø.
For samhørighed er det, der gør os godt, når for eksempel vores børn får diagnoser eller bliver dømt ude – i det hele taget, når livet bliver svaert.
»Mange af os tror, at vi er alene. Det er dumt, for vi kan klare alt, hvis vi er i et faellesskab. Det er naturligt og menneskeligt, men i stedet for at dyrke det og laene os ind i faellesskabet, sammenligner vi os på nogle parametre, der kan laeses som et tal i banken. I virkeligheden er det vigtigere, at der er balance mellem de forskellige økonomier: den indre, den etiske og den moralske,« mener Maj My Humaidan.
Selv har hun fundet balancen ved at omgive sig med mennesker, der respekterer hende.
Og så lytter hun kun til kritik fra folk, der tør lige så meget som hende selv.
Maj My Humaidan er glad for de valg, hun og hendes mand har truffet. Det var helt rigtigt at bruge tid sammen med deres børn, mens de gad. For tid er tid er tid, og kvalitetstid eksisterer ikke, mener hun.
Hun omskriver det berømte citat fra kultklassikeren Fight Club en smule til:
»Vi bruger vores tid på at tjene penge for at købe ting, vi ikke har brug for, så vi kan imponere mennesker, vi ikke kan lide. Det er skørt, for det, vi bliver vi lykkelige af, er laengerevarende relationer. Og de kraever tid og engagement,« slår hun fast.
Til trods for det stormvejr, hendes bog og meninger har kastet hende ud i, har hun fundet lae. Det går rigtig godt, så det er hendes plan også at vaere her om 15 år.
»Min naeste bog skal hedde: Alt er såre godt – det kan bare svaere svaert at få øje på,« ler hun.
Det uddyber hun på Hermans 26. februar og på Musset Køn 8. marts.
Vi vaelger at vaere vaek fra dem, vi elsker allerhøjest, for at arbejde, og vi traeffer valg, vi statistisk ved vil fylde på vores dødsleje, hvor mange fortryder, at de ikke var der noget mere. MAJ MY HUMAIDAN