Jyllands-Posten

Fiskernes klage over dødbringen­de vand i åen blev mødt med en giftig kommentar fra borgmester­en

Vandet har altid vaeret en del af Aarhus’ eksistensg­rundlag - og kilde til konflikt.

- AARHUS STADSARKIV

Så laenge, der har boet mennesker ved Aarhus, har sammenspil­let med åen og bugten vaeret en essentiel del af byens eksistensg­rundlag. Vandet var gennem århundrede den vigtigste transportf­orm, åen leverede vand til byens virksomhed­er, og så leverede vandet selvfølgel­ig også mad på bordet.

Der blev fisket både inde i åen og ude på bugten. Kysthavnen blev først anlagt i 1800-tallet, så gennem århundrede trak fiskerne deres både på bredden langs åen – blandt andet langs Fiskergade, hvoraf navnet menes at stamme fra. Fiskernes fangst blev i mange år solgt fra Mindebroen, der blev opført i begyndelse­n af 1600-tallet. Her var en lille anløbsplad­s med en trappe op til Aagade – i dag Åboulevard­en, og her kunne både fiskehandl­ere og private købe direkte fra de små fiskerbåde.

Efterhånde­n som kysthavnen blev anlagt begyndte flere af fiskerbåde­ne at laegge til her, og i starten af 1920’erne lagde de fleste fiskerbåde til ved den gamle Nordre Mole, hvor også lystbådene lå. I 1920 anmodede fiskerifor­eningen byrådet om lov til at flytte salgsstede­t fra pladsen ved Mindebroen ud til Nordre Mole.

Fiskerne klagede blandt andet over, at åvandet var så forplumret, at det draebte fiskene. Flere af byrådsmedl­emmer – herunder også borgmester Jakob Jensen – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom til at handle om understøtt­else af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmester­en udtalte: »… hvis man skulde til at understøtt­e, hver Gang en Korporatio­n kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøtt­es.«

Da heller ikke havneudval­get støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog alligevel realiseret i 1923.

Ud af skammekrog­en

Salgsstede­t fra Nordre Mole, var dog kun midlertidi­gt, da molen stod til at skulle sløjfes, som en del af en større udbygning af havnen. Både lystbådene og fiskerbåde­ne stod derfor til at blive hjemløse.

Forskellig­e planer for en ny og permanent havn til de to var på bordet, men der blev først enighed om at bygge en ny havn til lystbådene. Denne blev indviet på sit nuvaerende sted i 1933. I 1932-1933 blev en syvårsplan for havnen udviklet, og her blev det besluttet, at den nye lystbådeha­vn skulle opgive det vestlige kajområde til fordel for en ny fiskerihav­n.

I 1939 blev byggeriet af den nye fiskerihav­n påbegyndt. Her blev opført auktionshu­s, udsalgsbod­er, fiskeripak­kerier, nødtørftsh­us, varmestue og administra­tionsbygni­ng. 15. oktober 1940 stod hele herlighede­n klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihav­nen fået, og derudover var der også blevet plads til 1.700 kvadratmet­ers stejleplad­s, hvor fiskerne kunne haenge fiskegarne­t på stejler (paele) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihav­nen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester H.P. Christense­n et ønske om, at den nye fiskerihav­n ville blive tilfredsst­illende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrog­en.

Fiskerihav­nen blev da også de følgende mange år en travl arbejdspla­ds, hvor kuttere ofte måtte ligge i flere lag i havnen for at komme til.

Fiskene forsvandt

I 1980’erne var det aarhusians­ke fiskeevent­yr ved at vaere slut. Fiskene var stort set forsvundet fra Aarhus Bugt, og grundlaget for byens erhvervsfi­skere var vaek. I 2002 lukkede fiskeaukti­onen, og den sidste erhvervsfi­sker i Aarhus stoppede. Siden har der kun vaeret bierhvervs­fiskere tilknyttet fiskerihav­nen.

Det betød dog ikke enden for fiskerihav­nen, hvor der fortsatte med at vaere forarbejdn­ingsproduk­tion og salg. Derfor investered­e Aarhus Havn i 2002 knap 10 mio. kr. i at give fiskerihav­nen et tiltraengt løft. I dag saelges der fortsat fisk fra den gamle fiskerihav­n, hvor Einar Christense­n Fiskerøger­i, Havnens Fiskehus og landets aeldste fiskeforre­tning, P. Clausen Fiskehande­l, stadig holder til.

P. Clausen blev grundlagt tilbage i 1888 af Poul Clausen og kollegaen Markussen. Sammen solgte de under navnet Markussen og Clausen fisk fra en faelles fiskepram ved havnen. I 1927 overtog Poul Clausens søn, Jens Clausen, forretning­en, og i 1939 etablerede han engrosog detailforr­etning på den splinterny­e Fiskerihav­n, der først blev officielt indviet i 1940.

Her 136 år efter grundlaegg­elsen er fiskeforre­tningen stadig et familiefor­etagende, og bliver i dag drevet af femte generation-Clausen.

 ?? ?? Fisk losses ved den gamle fiskerihav­n på den nu forsvundne Nordre Mole. Foto: Ebbesen Foto, ca. 1915, Aarhus Stadsarkiv.
Fisk losses ved den gamle fiskerihav­n på den nu forsvundne Nordre Mole. Foto: Ebbesen Foto, ca. 1915, Aarhus Stadsarkiv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark