Men Danmarks Laererforeningen kender ikke til problemet
Danske laereres erfaringer med at undervise i kontroversielle emner skal nu undersøges. Danmarks Laererforening ser ingen tegn på problemer, mens en organisation, der kaemper for laereres ytringsfrihed, laenge har efterspurgt en undersøgelse efter bekymre
Da den franske skolelaerer Samuel Paty i 2020 blev halshugget i en forstad til Paris efter at have vist sine elever Charlie Hebdos satiretegninger af profeten Muhammed, gik en chokbølge gennem Frankrig. Rystelserne fra den bestialske terroraktion spredte sig også til Danmark.
Da dommerfuldmaegtig og formand for Dommerfuldmaegtigforeningen, Nina Palesa Bonde, deltog i en mindehøjtidelighed for Samuel Paty ved Christiansborg, henvendte en laerer sig til hende.
»En underviser kom til mig i afmagt over, at der ikke skete noget i Danmark, da Samuel Paty blev draebt i 2020. Der var intet sted for laerere og undervisere at udtrykke sorg og bekymring,« fortaeller Nina Palesa Bonde.
Kort efter stiftede hun Gruppen Paty, som kaemper for danske laereres ytringsfrihed. De har laenge efterlyst en undersøgelse af danske laereres erfaring med at bringe potentielt kontroversielle emner ind i klassevaerelset – og det bliver nu til virkelighed.
I december meddelte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) således, at regeringen vil ivaerksaette »en undersøgelse af laererens mulighed for og erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, herunder omfanget af og årsager til, at disse emner udelades fra undervisningen.«
Kender ikke til problemet i Danmark
I Frankrig har debatten om kontroversielle
undervisningsemner raset siden mordet på Samuel Paty i 2020. Sidenhen er flere franske laerere blevet udsat for had og trusler fra elever og foraeldre på baggrund af deres undervisning.
Senest blev en fransk laerer i december lagt for had af en gruppe elever med muslimsk baggrund efter at have vist et renaessancemaleri af en nøgen kvinde i undervisningen.
Episoden fik flere andre franske laerere til at strejke i sympati med deres kollega.
Hos Danmarks Laererforening kender man til historier som disse fra Frankrig. Men selv om historierne har givet genlyd herhjemme, har de i laererforeningen endnu ikke hørt om noget lignende på dansk grund.
»Vi har ikke fået henvendelser fra laerere, der oplever, at de er utrygge ved at vaelge indhold til undervisningen, også selv om vi har inviteret til, at medlemmer kunne henvende sig til os, hvis det skulle vaere tilfaeldet,« fortaeller naestformand i Danmarks Laererforening, Niels Jørgen Jensen.
Selv om de ikke kender til problemet herhjemme, er Danmarks Laererforening imidlertid »ikke modstandere« af undersøgelsen, fortaeller naestformanden.
»Det er vigtigt, at alle laerere oplever, at de sikkert kan vaelge det undervisningsindhold, der passer til de børn, de underviser, og de fag, de underviser i,« siger Niels Jørgen Jensen.
Vigtigt at kende omfanget
Hos Gruppen Paty har man laenge arbejdet for at få undersøgt sagen i Danmark. Og netop derfor
skaber udmeldingen fra Danmarks Laererforening stor undren.
»Det overrasker mig, at laererforeningerne ikke kender til problemet. Vi kan for eksempel se fra tidligere undersøgelser, at en del laerere ville vaere bekymrede for at vise Muhammed-tegningerne i klassevaerelserne,« fortaeller formand Nina Palesa Bonde.
I en rundspørge foretaget af Dagbladet Information i 2020 svarede 34 pct. af de adspurgte laerere, at de i nogen grad, høj grad eller meget høj grad ville vaere bekymret for at vise tegningerne til deres elever.
Muhammedkrisen er nok det mest åbenlyse eksempel på kontroversielt undervisningsindhold, vi har i Danmark, og der har således også vaeret politiske diskussioner om, hvorvidt der skal undervises obligatorisk i dem. En diskussion, som regeringen – i hvert fald for nu – lukkede ned for i foråret 2023.
Selv om regeringen har afvist at gøre undervisning i Muhammed-tegningerne obligatorisk, er det ifølge Nina Palesa Bonde vigtigt at få undersøgt omfanget af den eventuelle selvcensur og få svar på, hvilke andre emner der kan vaekke harme.
Det skal man ikke mindst gøre for at kunne reagere hensigtsmaessigt, hvis en eller flere elever reagerer kraftigt på visse emner i undervisningen, fortaeller hun.
»Arbejdet med at håndtere reaktionerne er meget forskelligt afhaengigt af emne, afsenderen, og hvem reaktionen er rettet mod. Et barn, som
E bliver udadreagerende mod en laerer på grund af et følsomt emne, skal jo håndteres på en helt anden måde end en trussel mod en laerer eller skolen. Og kender vi ikke problemerne og omfanget, er det svaerere at gå til,« siger Nina Palesa Bonde.
At undersøgelsen er nødvendig, fortaeller os nok, at udviklingen er kommet snigende stille og roligt, uden det er blevet opdaget Nina Palesa Bonde, formand og stifter af Gruppen Paty
Laerere styrer metoden
Hos Danmarks Laererforening er det den klare holdning, at ingen laerere bør laegge låg på sig selv og vaere nervøse for at bringe spraengfarlige emner ind i klassevaerelserne på samme måde, som de også gerne må undlade det. Ifølge naestformand Niels Jørgen Jensen er den danske tradition for metodefrihed altså et vigtigt redskab at bibeholde.
»Ofte taenkes det, at konflikter fra samfundsdebatten overføres én til én til klassevaerelset. Men det gør de meget sjaeldent. De tilpasses i forhold til fag og børnenes alder, og den tradition skal der ikke laves om på,« siger han.
Samtidig er det også laerernes opgave at undervise eleverne i vigtige emner, der optager eleverne, også selv om emnerne kan vaere svaere at undervise i, påpeger naestformanden.
»Børn er nysgerrige og stiller spørgsmål til deres laerere, når de hører om ting i fjernsynet derhjemme. Så hvis de spørger, hvad Israel-Hamaskonflikten drejer sig om, er det op til laereren at indføre det i undervisningen på en måde, der passer til eleverne og deres alder,« siger Niels Jørgen Jensen.
En polariseret tid
Spørger man Nina Palesa Bonde, er det ikke kun emner relateret til religion, der kan vaere et problem i det, hun kalder »en polariseret tid.«
»Vi har set voldsomme reaktioner på et dragshow på et bibliotek, uenigheder om vacciner under coronapandemien, og i dag udløser krigen i Mellemøsten en masse reaktioner. Jeg har hørt fra laerere, at ”den voksne verdens” konflikter
hurtigt siver ned i klasselokalerne,« fortaeller hun og tilføjer:
»Jeg oplever, at vi lever i en kraftig polariseret tid, og at den folkeskole og det uddannelsessystem, jeg selv er et produkt af, er presset.«
Nina Palesa Bonde er på vegne af Gruppen
Paty med i en referencegruppe udpeget af Børneog Undervisningsministeriet, der skal rådgive og give sparring i løbet af undersøgelsen.
En opgave, hun er både stolt og overrasket over.
»Jeg blev overrasket, da undersøgelsen blev varslet, og jeg går til arbejdet med den største ydmyghed blandt de mange dygtige fagfolk, jeg skal samarbejde med. At undersøgelsen er nødvendig, fortaeller os nok, at udviklingen er kommet snigende stille og roligt, uden det er blevet opdaget,« siger hun.