Seksualundervisningen kritiseres af eksperter. Men der har ikke vaeret rift om millionstøtte
Efter flere års kritik af folkeskolens seksualundervisning afsatte regeringen i 2021 15 mio. kr. til faget. Men trods underuddannede elever har der ikke vaeret rift om millionerne. I Randers Kommune har man gentaenkt undervisningen og forsøgt at haeve niv
De fleste danskere, der i deres skoletid har skullet rulle et kondom over en banan eller agurk, har nok gjort det med krummede taeer og rødmende kinder. De mere eller mindre pinagtige timer med blomster og bier og billeder af... sager, man måske havde set før, men som man ikke ville have, at ens matematik- eller danskunderviser skulle vise en, huskes formentlig af mange unge og aeldre danskere.
Seksualundervisningen – eller sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), som det retteligt hedder – har da også vaeret obligatorisk i grundskolen siden 1970.
Men der er i dag, såvel som dengang, hverken fastsat krav for laereruddannelse for at undervise i faget eller afsat et bestemt timetal, der skal afvikles.
Måske af den grund har statistikken i mange år peget på en raekke udfordringer med undervisningen i det obligatoriske – og i livet, ganske afgørende – emne.
En evaluering foretaget af Als Research i 2019 viste således, at der i seksualundervisningen blandt andet var udtalte problemer angående manglende kendskab til fagets krav og indhold blandt laererne, manglende prioritering på skolerne og utilstraekkelig undervisning – og derfor utilstraekkeligt udbytte hos eleverne.
Den uhensigtsmaessige statistik ønskede Randers Kommune derfor at gøre op med, da de for godt et år siden, på opfordring fra elever, der ønskede mere og bedre seksualundervisning, søsatte en ny indsats på området.
Initiativet betyder, at Randers Ungdomsskole og deres undervisere i dag fungerer som supplement til grundskolernes seksualundervisning, hvor en raekke skoler i hele kommunen besøger ungdomsskolen og bliver undervist i emnet.
Men mens sundhedsplejerskerne på de respektive skoler underviser i mere fysiologiske emner som pubertet, kønssygdomme, praevention, graviditet og menstruation – emner, som måske isaer associeres med den klassiske seksualundervisning – er ungdomsskolens undervisere blandt andet gået i dybden med emner såsom graenser, samtykke, porno, byttedating og kropsidealer.
Nedslående rapporter
Ifølge de seneste års rapporter er der da også stadig brug for oplysning på området.
En rapport fra Sex & Samfund fra sidste år viste blandt andet, at 45 pct. af de unge ikke vidste, at klamydia kan overføres gennem oralsex, samt at 49 pct. enten var mangelfuldt eller fejlagtigt informeret om, at sexsygdomme ikke kan overføres gennem overflader.
Det fik blandt andet Majbrit Berlau, der er generalsekretaer hos Sex & Samfund, til at konkludere, at unge i dag mangler basal viden om sex.
»Det betyder, at man ikke kan traeffe ordentlige, informerede valg senere hen, hvis man ikke har den reelle viden,« udtalte hun som følge af rapporten. Det såkaldte Projekt Sexus, der er Statens Serum Instituts undersøgelse af danskernes sexliv fra 2019, viste ligeledes, at 95 pct. af danskere mellem 15 og 24 år har modtaget seksualundervisning i deres grundskoletid, men at fire ud af 10 vurderede, at de ikke kunne bruge undervisningen til noget.
I en artikel fra Aarhus Universitet fra 2023 beskriver Christian Graugaard, der er laege og professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet og en af forskerne bag Projekt Sexus, hvordan det isaer er laerernes manglende faglige rygdaekning, der ligger til grund for den mangelfulde undervisning.
»Når laererne ikke er klaedt på til at undervise i faget – og måske ikke engang kender til dets formål – så er det nemt at forfalde til en lidt kedsommelig form for undervisning, hvor man udelukkende snakker om krop og risiko,« siger han.
En bredere undervisning
Det er netop for at undgå den »kedsommelige« og mere klassiske seksualundervisning, at Randers Ungdomsskoles undervisere turnerer rundt på i alt 46 8. klasser i privat- og folkeskoler i Randers Kommune.
To af ungdomsskolens undervisere, der også kaldes ”sexamabssadører”, er Malene Skov Larsen, som har arbejdet som sexambassadør siden 2012, og Miriam Nyrup Madsen, som tidligere har undervist i SSF i ni år som laerer i folkeskolen.
Fordi ungdommen og de spørgsmål, der cirkulerer i hovederne på den unge, har aendret sig så markant i de 51 år, der har vaeret obligatorisk seksualundervisning i Danmark, tager Malene Skov Larsen og Miriam Nyrup Madsen i højere grad også udgangspunkt i emner, der optager de unge i dag.
Et vigtigt udgangspunkt for undervisningen er ifølge Miriam Nyrup Madsen derfor også at holde den så køns- og seksualitetsneutral som muligt. Derfor taler sexambassadørerne ikke ud fra et binaert mand-kvindeudgangspunkt angående kønsidentitet eller en heteronormativ antagelse – altså ud fra et klassisk heteroseksuelt synspunkt.
»Det kommer også fra et ønske fra eleverne. De ønskede derudover generelt en mere bred undervisning. Så vi taler med dem om alt fra lovgivning om samtykke og online billeddeling til forelskelse, kropsidealer, og hvad det vil sige at kende sine egne graenser,« siger Miriam Nyrup Madsen
Hun fortaeller, at underviserne blandt andet har gjort brug af undervisningsmateriale fra foreningerne Sex & Samfund og Sexlinjen:
»Det gør vi for at kunne sikre os, at undervisningen er fakta- og evidensbaseret. Vi forholder os heller ikke personligt til de her emner – det handler ikke om, hvad vi synes, kender eller har prøvet. Eleverne skal helst ikke opleve, at undervisningen er farvet,« siger hun.
Undervisningen er opdelt, så eleverne i Randers Kommune først får besøg af sundhedsplejerskerne i egne klasser, derefter besøger ungdomsskolen, hvor de har tre timers undervisning med sexambassadørerne, og til slut har halvanden times opfølgende undervisning ude på skolerne.
Under sundhedsplejerskernes besøg har eleverne blandt andet skullet lave øvelser med at blande vaesker, hvoraf én indeholdt klamydia, for at vise dem, hvor hurtigt kønssygdommen spreder sig.
»Ved opfølgningerne har vi kunnet se, at det virkelig har lagret sig i dem: De havde alle sammen helt styr på, at klamydia er den mest udbredte kønssygdom, og at de kun kan beskytte sig mod den med kondom,« fortaeller Miriam Nyrup Madsen.
Laerere uden uddannelse
Venka Simovska, der er professor i skoleudvikling, laering og trivsel på Aarhus Universitet samt medlem af advisory boardet for den nationale indsats for styrkelse af SSF i folkeskolen, finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet, mener – ligesom mange af hendes kolleger – også, at seksualundervisningen i Danmark er mangelfuld.
Ifølge professoren er der dog positive ting at sige om seksualundervisningen i dag – i hvert fald på papiret på de nedfaeldede såkaldte Faelles Mål fra Børne- og Undervisningsministeriet.
»De faelles mål for SSF står som et solidt fundament, og laeseplanen er ambitiøs og forankret i principperne om kritisk dannelse. Den omfatter en bred, positiv forståelse af seksualitet og seksuel trivsel og har saerligt fokus på elevernes rettigheder og udviklingen af deres handlekompetencer,« siger hun.
Men Venka Simovska peger også på en raekke udfordringer med undervisningen, som den er opbygget i dag:
For det første at der ikke er fastsat et specifikt timetal til undervisningen, selv om den er obligatorisk. Det betyder, at den ofte kan falde ned mellem stolene i en travl hverdag ude på skolerne.
For det andet er det et problem, at mange laerere, ifølge professoren, slet ikke har laest de centrale dokumenter for faget – herunder Faelles Mål og andre retningslinjer for undervisningen – ligesom mange kommuner og skoleledere ikke prioriterer emnet tilstraekkeligt.
Det betyder altså, at elevernes udbytte af SSF kan vaere vidt forskellig alt afhaengig af, hvorvidt ens skoler og undervisere prioriterer faget eller ej.
Og slutteligt er det ifølge Venka Simovska en barriere, at emnet kun er et valgfrit modul på laereruddannelsen.
»Det kan sammenlignes med, at man forven
Vi taler med dem om alt fra lovgivning om samtykke og online billeddeling til forelskelse, kropsidealer, og hvad det vil sige at kende sine egne graenser
Miriam Nyrup Madsen, sexambassadør for Randers Ungdomsskole
tede, at laerere i dansk eller matematik kunne undervise i disse fag uden obligatoriske moduler i deres grunduddannelse,« forklarer hun.
Som følge af de nedslående rapporter om ungdommens seksuelle uddannelse afsatte Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet i 2021 15 mio. kroner på finansloven til at styrke seksualundervisningen i folkeskolen i perioden 2021 til 2023.
De afsatte støttemidlers sigte var at styrke SSF i folkeskolen gennem en national indsats med paedagogiske vejledninger, konkrete laeremidler og målrettede kurser, der alt i alt skulle klaede flere undervisere på til seksualundervisningen.
Efter Venka Simovskas mening er materialerne og kurserne under dette initiativ »udviklet af fremragende kvalitet«. Fordi projektet endnu ikke er blevet evalueret, er det dog for tidligt at sige noget om effekterne – men, tilføjer hun:
»Vi ved fra forskning, at det ikke er tilstraekkeligt udelukkende at levere materialer, hvis vi vil aendre hverdagspraksis på skolerne. Der er fortsat behov for en klar prioritering af emnet på kommunalt- og skolelederniveau, fastsatte timer til undervisning, obligatorisk uddannelse på laereruddannelsen og mere forskning på området.«
»Indskraenker den lokale frihed«
Men selv om flere anbefalinger fra fagpersoner peger i den retning, er der ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ikke planer om at fastsaette et bestemt timetal til SFF – og heller ikke at udstykke et pensum for at sikre, at alle elever bliver ensartet undervist.
»Det skyldes, at vi generelt er på vej vaek fra en statslig styring af folkeskolen. I dag har vi omkring 4.000 mål i folkeskolen, og vi skal have mindst 90 pct. af dem vaek. Så det er faktisk den modsatte bevaegelse: Vi vil gerne prøve at beskrive kernestoffet i fagene, men fjerne langt de fleste konkrete mål og regler i alle fag,« fortaeller han.
Ifølge sidste års rapport fra Sex & Samfund er knap halvdelen af de unge mangelfuldt eller fejlagtigt informeret om spredning af kønssygdomme. Ville der ikke vaere større sandsynlighed for at komme de under- eller misinformationer til livs, hvis der fastsattes tid og krav til SSF?
»Jo, men udfordringen med folkeskolen er netop, at der er så mange krav og mål for den. Det forkrøbler skolens hverdag og forhindrer laererne og skoleledelsen i at tilrettelaegge undervisningen, så den passer til de udfordringer, der er på skolen. Jeg vil meget gerne have, at alle unge ved, hvordan kønssygdomme spredes, men jeg tror ikke, den rigtige vej derhen er, at det så skal øverst på dagsordenen i folkeskolens hverdag. Fordi det er det, der indskraenker den lokale frihed til at tilrettelaegge skolens hverdag, så den giver mening,« siger han.
Hvordan kan man så nedbringe antallet af fejleller underinformerede unge på det her område?
»Vi kan tale med vores egne børn. Vi kan opfordre til, at skolerne sender nogle laerere på efteruddannelse, så vi kan øge kvaliteten af seksualundervisningen og at flest mulige skoler i Uge Sex vil prioritere tid til seksualundervisningen. Det er der god tradition for,« siger han og tilføjer:
»Og så kan man diskutere, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt. Der er også masser af elever, der ikke har laert de fire regnearter eller kan bøje et engelsk udsagnsord. Man går jo i skole for at laere noget, og derfor skal man ikke gå i panik over, at der stadig er nogle børn, der ikke har laert det hele.«
Ikke rift om pengene
Til spørgsmålet om, hvorvidt regeringen har taenkt sig at afsaette flere penge til at styrke SSF, er svaret umiddelbart nej, lyder det fra ministeren.
Ifølge Mattias Tesfaye skyldes det, at der ikke har vaeret stort bud om at tage imod de i forvejen afsatte penge fra kommunernes side.
Derfor har regeringen valgt at forlaenge indsatsen til 2026, og ministeren opfordrer skolerne til at søge midlerne til at styrke undervisningen.
I Randers er ungdomsskolens undervisning gået ind i anden fase; opfølgningen. Både
Malene Skov Larsen og Miriam Nyrup Madsen oplever, at summeperioden, dagene efter, at eleverne er blevet undervist på ungdomsskolen, er vigtige at følge op på.
»Det er tit, at eleverne går nogle dage efter undervisningen og grubler over nogle spørgsmål, de egentlig gerne vil have svar på,« fortaeller Malene Skov Larsen.
Begge oplever, at ungdomsskolens supplement til skolerne gør en positiv forskel for eleverne, og at de unge virker glade for den bredere undervisning frem for den, der i klassisk forstand ”blot” tager udgangspunkt i fysiologien.
»Der er stor forskel på, hvor eleverne er i deres seksuelle og personlige udvikling, og det er vigtigt, at de ved, at uanset hvor de er på det område, er det helt naturligt. Vi glaeder os til at se effektmålingerne, men det er generelt vores opfattelse, at eleverne går fra vores undervisning og virker glade og tilfredse,« slutter Miriam Nyrup Madsen.