Han begejstrer og inspirerer, men hvem er egentlig den rigtige Volodymyr Zelenskyj?
Skuespilleren, der overraskende blev Ukraines praesident, fik først hård kritik, men trådte i karakter efter det russiske storangreb. Nu skal Zelenskyj finde sig til rette i et nyt rollefag. Vi har kigget på hans forskellige inkarnationer.
VERSION 1.0:
ENTERTAINEREN, DER IKKE VILLE SYNGE DUET MED KREML
Der var glimmer og dansere i pailletskørter, dåsepop i højt tempo, champagne og nytårsfyrvaerkeri.
På scenen i showet, vist på Ruslands største statsejede tv-station nytårsaften 2013, sang to glade entertainere i smoking og med charmepropel, mens et udvalg af Moskva-kendisser, bl.a. Vladimir Putins yndlingspropagandist, Vladimir Solovjov, jublede nede i salen.
Den ene af de optraedende var en af Ruslands mest elskede komikere Maksim Galkin (der i dag er i eksil i Israel). Den anden var en populaer ukrainsk skuespiller ved navn Volodymyr Zelenskyj.
Den da 35-årige Zelenskyj var allerede et kendt ansigt i ukrainsk showbiz og øgede det i årene efter sit gennemslag som hovedperson i tv-serien ”Folkets tjener” om en helt almindelig mand, der bliver valgt til sit lands praesident.
Resten er som bekendt historie (med et noget surrealistisk tilsnit): I foråret 2019 vandt Zelenskyj, uden nogen forudgående politisk erfaring, det ukrainske praesidentvalg med en jordskredssejr med 73 pct. mod 25 pct. til den siddende praesident, Petro Porosjenko, og var dermed selv blevet sit folks tjener.
I en kampagne, der var veltilrettelagt, men politisk vag, angreb Zelenskyj det etablerede systems korruption og lovede at bringe konflikten i det besatte Østukraine til en hurtig afslutning.
»Jeg vil fortaelle jer om mine drømmes Ukraine. Det er et Ukraine, hvor det eneste skyderi er fyrvaerkeri ved fødselsdage og bryllupper,« lød det i et af hans valgoplaeg.
Trods folkeyndest blev det hurtigt hverdag for ukrainerne og deres nye uerfarne praesident, som i lighed med sine forgaengere ikke havde afgørende succes med korruptionsbekaempelsen – og som ifølge kritikere forsøgte at tilrane sig mere magt under daekke af at bekaempe politisk indflydelsesrige pengemaend, de såkaldte oligarker.
Det er måske ikke så maerkeligt, at Moskva på dette tidspunkt opfattede den politisk uerfarne Zelenskyj som en letvaegter, man uden større besvaer kunne stikke blår i øjnene. Den russisksprogede jøde fra industribyen Kryvyj Rig blev i Kreml set som en mere fremkommelig samtalepartner end mange af de etablerede politikere i Kyiv.
Indledningsvis var der fremdrift i forhandlingerne mellem de to hovedstaeder, men russernes idé om fred viste sig at vaere lig total ukrainsk kapitulation. Zelenskyj måtte slå bak, og Kreml begyndte snart at vise taender med en truende opmarch ved Ukraines graenser.
Mens verden gisnede om Kremls egentlige hensigter, havde få i Ukraine og udlandet fidus til, at Zelenskyj kunne håndtere et eventuelt storangreb på landet på effektiv facon.
I en opinionsmåling fra det ukrainske analyseinstitut Ratings lå opbakningen til praesidenten i december 2021, to måneder før krigsudbruddet, på beskedne 31 pct.
VERSION 2.0: »VI ER HER ALLE«
Der var en del småintriger og politiske fodfejl i forløbet op til den 24. februar 2022 – og mange mener, at praesidenten tog for let på truslen fra russisk side – men når alle detaljerne er glemt, vil der med sikkerhed stå tre ord ytret af Volodymyr Zelenskyj tilbage, prentet i fremtidens historiebøger.
»My vsi tut« – vi er her alle – lød det i en kort videooptagelse med praesidenten og hans naermeste maend, lavet den 25. februar, mens der stadig var grupper af russiske kommandosoldater i Kyiv.
I et grumset lys står Zelenskyj udenfor, i centrum af Kyiv, sammen med bl.a. premierministeren og et par af sine rådgivere. Han holder selv mobiltelefonen, og lavmaelt naesten mumlende forsikrer han om, at ingen har taenkt sig at stikke af, og at kampen fortsaetter.
»Vi er her alle. Vores styrker er her, borgerne i vores samfund er her alle, vi er her alle for at forsvare vores uafhaengighed og stat. Det bliver der ikke lavet om på,« sagde Zelenskyj.
Det er et par og tredive sekunders video uden nogen specialeffekter, praesidenten og hans maend er iklaedt militaertøj i brune farvenuancer, og Zelenskyj fremtraeder så langt fra den iscenesatte festsanger fra 2013, som det naesten er muligt, men klippet fik enorm moralsk effekt i Ukraine og internationalt.
Praesidentens mod på et tidspunkt, da både USA, Storbritannien og Frankrig tilbød at skjule ham på deres ambassader, transportere ham i sikkerhed i Vestukraine eller oprette en regering i eksil, signalerede klart til alle, at Ukraine ikke var slået, men
tvaertimod klar til at kaempe for sin selvstaendighed.
Det var indledningen på daglige henvendelser fra Zelenskyj til det ukrainske folk og siden til et penduldiplomati, der har gjort praesidenten, altid i militaertøj, nu med skaeg og tydelige rynker, til et af verdens mest genkendelige ansigter og et politisk super-brand.
Da han besøgte Washington i december 2022 og talte på et sjaeldent faellesmøde for Kongressens to kamre, blev han fejret som en triumfator.
Også hjemme i Ukraine skød Zelenskyjs rating op til stratosfaeriske højder på over 80 pct., og et langt stykke tid forstummede al indenrigspolitisk opposition til ham.
Men efter meriterende sejre for ukrainerne i 2022 blev krigen sidste år i højere grad låst fast langs de efterhånden velbefaestede fronter, og efter en mislykket ukrainsk sommeroffensiv i 2023 overtog russerne igen initiativet.
Samtidig flyttede Hamas’ terrorangreb mod Israel i oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza en del af det mediemaessige og politiske fokus vaek fra Ukraine. Nogle af Ukraines vestlige allierede brugte den mulighed til at skrue ned for støtten til landet.
Det har taget på Zelenskyj, lyder det fra folk i hans kreds.
Den muntre statsleder, der gerne havde en vittighed på laeben, er borte: »Nu kommer han ind, modtager briefingen, giver ordrer og går ud,« sagde en af hans naere rådgivere til Time-journalisten Simon Sjuster, der også har skrevet en Zelenskyj-biografi.
5-årige Mira bor 40 km fra frontlinjen i Zaporizjzja, hvor bombardementer og luftalarmer er blevet en del af hverdagen. Siden krigen i Ukraine brød ud for to
Men Mira har alligevel haft mulighed for at lege med børn på sin egen alder. Med støtte fra Folkekirkens Nødhjaelp har frivillige indrettet en farverig børnehave i en sikker kaelder - i ly for bomberne.
VERSION 3.0:
På toårsdagen for Ruslands invasion kan Volodymyr Zelenskyj notere sig én utvetydig succes: Trods massive russiske angreb eksisterer Ukraine fortsat, og langt størstedelen af dets territorium, herunder fire af dets fem millionbyer, er på ukrainske haender.
Men vejen frem er mindre entydig end på noget andet tidspunkt under krigen. Vanskelighederne handler både om indenrigspolitik og om at holde sammen på den globale koalition med over 50 lande, som yder Ukraine militaer og finansiel støtte.
I begyndelsen af måneden foretog Zelenskyj den mest dramatiske rokade siden krigens start, da han afskedigede forsvarschef Valerij Zaluzjnyj og flere andre topgeneraler.
Forholdet mellem den ukrainske generalstab og praesidentens administration havde haltet siden sommeren 2022, så udskiftningen var ikke som sådan overraskende. Men den markerer alligevel potentielt et vandskel i Zelenskyjs forhold til den ukrainske offentlighed, der forguder Zaluzjnyj.
»Ved at fyre Zaluzjnyj har Zelenskyj løbet en alvorlig risiko. For første gang er han trådt så hårdt op mod den samfundsmaessige konsensus for at sikre sin egen politiske overlevelse,« skriver analytikeren Konstantin Skorkin for taenketanken Carnegie Politika.
Beslutningen udløste ingen større offentlige protester – vi er meget langt fra situationen under revolutionerne i Kyiv i 2004 og 2014 – men praesidentens politiske rivaler har skaerpet tonen.
»Selvom de er forsigtige, så ser de rivaliserende
»INGEN ELSKER TABERE«
Zelenskyj saetter nu helt tydeligt alt ind på at genopfinde sig selv. Han forsøger at indgyde nationen mod ved at tale om en snarlig sejr og en total genstart af hele systemet. KONSTANTIN SKORKIN, ANALYTIKER FOR TAENKETANKEN CARNEGIE POLITIKA, OM ZELENSKYJ VERSION 3.0
oligarker, som altid har domineret den ukrainske økonomi, i stigende grad Zelenskyj som en oligark på lige fod med dem og venter på muligheden for at udmanøvrere ham,« siger Mark Medish, en politisk konsulent i Washington, der har fulgt udviklingen i regionen i årtier bl.a. som rådgiver i
Det Hvide Hus for praesident Bill Clinton.
Det er ikke utaenkeligt, at oppositionen i fortsaettelsen kan få nogen succes med dette, for to års krig har sat sig dybe spor hos ukrainerne: »National udmattelse er også en afgørende faktor med en befolkning, der er på et historisk lavpunkt, og udtømte ressourcer,« siger Mark Medish.
Med afskedigelsen af forsvarschefen har Zelenskyj satset stort på at lancere sig selv i en version 3.0, som den leder, der på laengere sigt kan skaenke Ukraine sejren.
»Zelenskyj saetter nu helt tydeligt alt ind på at genopfinde sig selv. Han forsøger at indgyde nationen mod ved at tale om en snarlig sejr og en total genstart af hele systemet,« skriver Konstantin Skorkin.
For til syvende og sidst er det sejr og nederlag, det handler om, og Zelenskyj ved praecis, hvad der kraeves af ham, konstaterer den ukrainsk-amerikanske journalist Yaroslav Trofimov i sin bog om Ukraine-krigen, ”Our Enemies Will Vanish”, ”Vores fjender vil forsvinde”.
Praesidenten formulerede det selv i sin tale for netop et år siden på den første årsdag for det russiske storangreb.
»Ingen elsker tabere,« sagde Zelenskyj dengang.
»Hvor grimt det end lyder, så er det sandheden. Alle vil vaere på den vindende side.«