USA kom naermere i kapløbet om at sende astronauter til Månen
Det langsigtede mål er at bygge en rumbase på Månen og skabe en traedesten for fremtidige missioner til Mars.
En månekapsel på størrelse med en telefonboks bragte natten til fredag USA et skridt naermere målstregen i et nyt historisk rumkapløb.
Mens kapløbet i 1960’erne og 1970’erne stod mellem USA og det davaerende Sovjetunionen, dyster USA og Kina i dag om at blive de første til at landsaette en ny generation af astronauter på Månen, som ikke har haft besøg af mennesker siden 1972.
Outsiderne i kapløbet er Rusland og Indien, som også har ambitioner på Månen.
USA satser på at sende astronauter til Månen i 2026, mens kineserne har sat 2028 som mål. Men tidsplanerne forudsaetter, at en raekke forberedende missioner kører, som de skal. Og for amerikanerne har det vaeret noget op ad bakke.
Den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, har i de seneste år aendret strategi og lagt store dele af sit Artemis-rumprogram ud til private virksomheder, og i januar måtte den første bemandede rummission udskydes fra 2025 til 2026 på grund af problemer.
Bl.a. måtte en ubemandet mission til Månen opgives, da et rumfartøj fra det private firma Astrobotic fejlede under opsendelsen. Det gik tabt under et forsøg på at vende tilbage til Jorden.
Derfor var der nerver på, da en anden af Nasas partnere, Intuitive Machines, natten til fredag skulle forsøge at lande på Månen med det ubemandede rumfartøj ”Odysseus”. Det var også lige ved at gå galt.
En time før det planlagte landingstidspunkt satte det primaere navigationssystem i ud, men det lykkedes at få et af Nasas eksperimentelle lasersystemer om bord aktiveret, mens rumfartøjet tog en ekstra tur rundt om Månen. Med laserstrålerne kunne ”Odysseus” styres ind til landingsområdet i naerheden af Månens sydpol, hvor kapslen plantede sine ben kort efter midnat dansk tid.
Men de kunne stadig ikke ånde lettet op i kontrolrummet, for nu var der så problemer med radiokommunikationen. Systemerne kom dog op at køre igen, så direktøren for Intuitive Machines, Steve Altemus, kunne udløse spaendingen:
»Vi er på overfladen, og vi sender. Velkommen til Månen.«
En milepael for Nasa
Hos Nasa ses landingen som en milepael i det nye måneprogram. Det var altså første gang i mere end 50 år, at et amerikansk rumfartøj landede på Månen, og første gang nogensinde, at det var bygget af et privat firma.
Går det, som Nasa håber, kan to amerikanske astronauter altså følge efter i 2026. Det er allerede besluttet, at der bliver tale om en kvinde og en farvet person – i Apollo-missionerne deltog kun hvide maend.
Det langsigtede mål er at bygge en rumbase på Månen. Håbet er, at Månen kan blive en traedesten for fremtidige missioner til Mars.
Quilty Analytics – et konsulentfirma inden for rumindustrien – forventer mere end 100 missioner til Månen og naermeste omegn inden for de naeste 10 år, og forskere fra Johns Hopkins University i USA frygter ligefrem trafikpropper i rummet.
Kapløbet handler ikke kun om national stolthed og videnskabelige opdagelser, men i høj grad også om økonomi og adgang til Månens råstoffer – f.eks. mineraler, sjaeldne metaller og Helium-3, som kan bruges i fusionsreaktorer.
Amerikanernes største konkurrent i kapløbet, Kina, kører et omfattende rumprogram – og det har vaeret forskånet for ulykker og større forsinkelser.
Kinesernes planer
Planen er at plante kinesiske fødder på Månen i 2028 og gradvist gå i gang med etableringen af en månebase, som skal vaere fuldt udbygget i 2050.
Kineserne forestiller sig, at basen skal bemandes af mennesker og robotter, og de taenker sig også, at den skal bygges på stedet med en 3D-printer, der fodres med Månens egen overflade, som består af månestøv, sten, grus og klippestykker.
I projektet indgår også en ny generation af robotter, der kan opføre bygninger med de klodser, der kommer ud af printeren. Naermest som Lego-klodser, forklarede de kinesiske forskere, der allerede har konstrueret en robot, de kalder »Kinas supermurer«.
Indien går også efter at få en base, og i august sidste år lykkedes det inderne at lande rumfartøjet ”Chandrayaan-3” på Månens sydpol. Det var første gang, at et fartøj landede i det område – og altså et halvt år før at amerikanske ”Odysseus” fulgte efter natten til fredag. Månens sydpol er saerligt i fokus, fordi der menes at vaere store maengder is. Vandet er med grundstofferne ilt og brint kritiske i planerne om at bygge baser på Månen.
Indien blev dermed det fjerde land, der landede blødt på Månen – og Japan fulgte efter i januar som nummer fem. Russerne vil også gerne vaere med, men foreløbig går det ikke så godt.
I august forsøgte det ubemandede rumfartøj ”Luna 25” kort før inderne at lande ved Månens sydpol. I givet fald ville russerne så vaere kommet først, men ”Luna-25” kom ind i et ”ukontrolleret kredsløb” og styrtede ned.
Det var russernes første forsøg i 47 år på at komme ind i kampen.
Indtil videre har 12 amerikanere vaeret på Månen – alle i perioden 1969-1972 som led i Apollo-programmet.