Coen-bror solodebuterer med veloplagt lesbisk flugtkomedie
Margaret Qualley og Geraldine Viswanathan spiller to lesbiske veninder, hvis sex-roadtrip afbrydes af en gruppe kriminelle i Ethan Coens og hustruen Tricia Cookes gakkede, sorte og stramt fortalte komedie.
en tidlig scene af ”DriveAway Dolls” har frisindede og spontane Jamie (Margaret Qualley) overtalt sin tilknapske pede veninde Marian (Geraldine Viswanathan) til at hjaelpe med at flytte sine ting ud af kaeresten Sukies (Beanie Feldstein) lejlighed, efter hun er kommet til at afsløre sig selv som utro. Sukie graeder hysterisk, mens hun sidder på gulvet med en skruemaskine og forsøger at få parrets vaegdildo ned. Imens kigger Marian berøringsangst ned på spektaklet.
»Du sagde, hun ikke ville vaere hjemme,« siger hun stilfaerdigt til Jamie.
Så er stilen lagt i Ethan Coen og Tricia Cookes lesbiske flugtkomedie, hvor både dildoer, deadpan-humor og romantiske modsaetninger spiller en central rolle.
Snart er Marian og Jamie på farten i en udlejningsbil, der skal køres fra Philadelphia til Tallahassee, Florida. Marians mål er at nå frem til destinationen i tide og besøge sin tante. Jamie vil på eventyr, stoppe på alle lesbiI barer og sørge for, at den alt for laenge tørlagte Marian får noget sex. I en tid før mobiltelefoner er veninderne lykkeligt uvidende om, at de har fået bilen ved en fejl, at der er placeret en suspekt kuffert i bagagerummet, og at ejermandens to håndlangere er efter dem.
Sjaelden lesbisk komedie
”Drive-Away Dolls” er Ethan Coens første spillefilm uden samarbejde med sin bror, Joel Coen. Undrer man sig over, at en heteroseksuel mand i disse tider med fokus på repraesentation drister sig til at kaste sig over en lesbisk sexkomedie, er der en logisk forklaring. Han har nemlig skrevet filmen sammen med sin hustru, Tricia Cooke, som er queer – parret lever i et ”ukonventionelt” forhold – og traekker på sin erfaring med den lesbiske
barscene i 1990’erne. Cooke har fortalt, at hun ville lave en film med queerkarakterer, hvor deres seksualitet ikke er et problem, men hvor der bare er sjov sex.
Filmhistorien byder rigtig nok på meget få lesbiske komedier, så alene på den baggrund er filmen et velkomment indslag. Heldigvis er den også ret sjov med sin blanding af gakkede sexjokes og coensk voldelig og sort humor.
Modsaetninger mødes
Samtidig er filmen en sød romantisk komedie, der levner plads til aegte følelser midt i ironien. Modsaetningsforholdet mellem den sexpositive og løsslupne Jamie og den reserverede, intellektuelle Marian, der sidder i sengen og laeser Henry James, mens Jamie er på bar, er klassisk for genren. Og indimellem ganske rørende.
Margaret Qualley, der primaert har gjort sig bemaerket i dramatiske roller i bl.a. serien ”Maid”, er skøn med dreven Texas-dialekt og direkte, flirtende attitude. Geraldine Viswanathan fra bl.a. ”Cat Person” er ligeså god som den mere afdaempede, men ikke mindre følsomme Marian.
Filmen er skarpt og stramt skrevet, og jokesene kommer som perler på en snor i den dejligt korte spilletid på 84 minutter.