To år efter Ruslands invasion er vi markant taettere på uafhaengighed af Putins gas
Siden invasionen er der brugt 2,2 mia. kr. fra puljer, der har hjulpet ca. 80.000 danske husholdninger med at skifte fra opvarmning med olie og gas, og sidste år valgte ca. 40.000 private forbrugere at frakoble sig fra gasnettet.
I dag er det to år siden, at Rusland med Putin i front invaderede Ukraine og gjorde energipolitik til sikkerhedspolitik. Hele Europa fik et brat wakeupcall, og vi europaeere blev tvunget til at gøre op med vores afhaengighed af Putins fossile braendsler. Skoene blev hurtigt kridtet.
Vi skal ud af Putins kløer. Derfor har et samlet Europa gjort en mammutindsats for at fortraenge den russiske energi fra det europaeiske energisystem, og det er tid til at gøre status. Kampen for energiuafhaengighed af Rusland er ikke vundet endnu, men vi er nået langt og har aldrig produceret mere grøn energi, end vi gør nu.
Kigger man helt overordnet på, hvor meget russisk gas EU køber, så er der sket et markant fald siden invasionen. Tal fra kommissionen viser, at andelen af russisk ledningsgas og flydende naturgas er faldet fra at udgøre ca. 45-50 pct. af EU’s samlede gasimport i 2021 til ca. 15 pct. i 2023. Der er stadig et stykke vej til nul, men faldet viser, at den store faelles indsats baerer frugt. Europa har i alt for høj grad levet højt på billig sort energi fra Rusland, og derfor tager det tid at få den russiske gas ud af vores energisystem. Dansk gasforsyning beror ikke laengere på russisk gas, men EU skal helt i mål med at blive fri af Putins gas – og det kommer vi.
Vejen til målet skal brolaegges med vedvarende energi, og her var 2023 et rekordår. Der er blevet skrevet meget om, hvor mange vindmøller der bliver taget op og ned, men hvis man i stedet kigger på det centrale – altså hvor meget grøn strøm der kommer ind i nettet – går det støt fremad. Foreløbige tal viser, at Danmarks produktion af grøn strøm aldrig har vaeret større. I 2023 producerede vi 22,6 TWh med vind- og solkraft, og det svarer til naesten to tredjedele af den samlede danske elforsyning. Alene produktionen fra solenergi blev mere end fordoblet mellem 2021 og 2023, og det er kun begyndelsen.
derudover en stigende biogasproduktion. Energinets opgørelse viser, at den danske produktion i 2023 svarede til ca. 38 pct. af det årlige danske gasforbrug. Den øgede produktion af grøn energi muliggør, at vi udfaser russisk gas, og hjaelper os samtidig til at nå vores ambitiøse klimamål.
Danmark har
På forbrugssiden er elektrificeringen af vores samfund og udrulningen af fjernvarme også i fuld gang. De fleste danskere ser det hver dag på vejene, hvor maengden af elbiler stormer frem. I 2023 alene steg antallet af rene elbiler fra ca. 113.000 til 200.000. Samtidig har mange danskere allerede skiftet gasfyret ud.
Siden invasionen er der udmøntet 2,2 mia. kr. fra puljer, der har hjulpet ca. 80.000 danske husholdninger med at skifte vaek fra opvarmning med olie og gas, og sidste år valgte ca. 40.000 private gasforbrugere at frakoble sig fra gasnettet. Vi har politisk presset på for at gøre det grønne valg attraktivt, og tallene viser, at danskerne gerne vil ud af olie og naturgas.
vil vores elproduktion stige markant. I december 2023 indgik regeringen og en bred kreds af Folketingets partier aftalen om energiparker på land, der skal sikre en bredere og hurtigere udbygning af vedvarende energi på land. Aftalen adresserer nogle
I de kommende år
af de barrierer, vi skal forcere for at nå i mål, idet den baner vejen for, at staten kan spille en aktiv rolle i planlaegningen af større energiparker på land, og sikrer, at naboer og lokalsamfund får en større del af gevinsterne.
Samtidig har vi skabt mulighed for at placere virksomheder med saerlige energibehov i umiddelbar forlaengelse af energiparkerne, som f.eks. PtX-anlaeg, der skal bidrage til fremtidens grønne braendstoffer. Vi skal også have meget mere vindenergi op på havet. I maj 2023 landede vi rammerne for danmarkshistoriens største havvindsudbud, der potentielt kan sikre grøn strøm til mere end 14 mio. danske og europaeiske husstande. Vi forventer at saette udbuddene i gang i foråret 2024. Der er med andre ord enorme maengder grøn strøm på vej, som er en vigtig del af løsningen på de udfordringer, Putins gas rejser.
i fremtidens elmarked er også afhaengigt af, at forsyningsnettene i Europa bliver fortsat mere forbundne. Jo flere forbindelser vi har til vores naboer, jo taettere forbundne bliver vi til vores allierede, og jo mere uafhaengige af Putins gas bliver vi. Derfor var det også et vigtigt skridt i den rigtige retning, da vi for nylig sendte den første strøm igennem det 765 km lange elkabel Viking Link, der forbinder Danmark og England.
Det er dog ikke kun strøm, vi skal sende på tvaers af landegraenser. Vi skal også kunne handle med fossilfri energi i mere stabile former. Derfor skal vi hurtigst muligt
Forsyningssikkerhed
have de økonomiske rammevilkår for brint på plads, så Energinet og markedets aktører kan etablere den infrastruktur, der skal til for at kunne sende grøn brint til f.eks. Tyskland. Et brintrør til Tyskland vil både vaere et vigtigt skridt mod yderligere uafhaengighed og en stor mulighed for et grønt eksporteventyr.
Europa har i alt for høj grad levet højt på billig sort energi fra Rusland, og derfor tager det tid at få den russiske gas ud af vores energisystem.
siden krigens begyndelse leveret store bidrag til det ukrainske forsvar, og senest er EU blevet enig om at afsaette 50 mia. euro til at styrke den økonomiske og finansielle stabilitet i landet, men Danmark støtter også på andre måder. Rusland har gennem hele krigen angrebet Ukraines energiinfrastruktur for at lamme samfundet, og derfor har Danmark i samarbejde med vores europaeiske allierede både doneret betydelige maengder energiudstyr og sat vores viden om grøn energi til rådighed.
Ukraine skal genopbygges, og det skal selvfølgelig vaere med grøn energi i fokus. Vi kan og skal assistere Ukraine med vores store viden om langsigtet energiplanlaegning, og hvordan man integrerer vedvarende energi i elnettet. Derfor har vi også netop officielt overrakt et nødkatalog med løsninger til ukrainerne, som de selv har fremhaevet som et saerligt godt eksempel på hjaelp, der er skraeddersyet landets behov.
Danmark har
og det er selvfølgelig stadig vigtigt, at vi holder øje med energiforbruget og husker de gode vaner. Jo mindre energispild, jo bedre rustet står vi over for udsving i priser og trusler mod forsyningssikkerheden. Midt i en europaeisk energikrise har vi holdt forsyningssikkerheden høj og robust, vores afhaengighed af Putins gas er hastigt på vej ned, og fremtidens energisystem vokser frem.
Det skal vi vaere stolte af, og selvom vi ikke er i mål endnu, tager vi vigtige politiske skridt i den rigtige retning.
Vi står et fornuftigt sted,
bliver konstant grønnere, og det vil den blive ved med, når de politiske aftaler bliver omsat til virkelighed, og Europas faelles løsninger skaber nye muligheder for energihandel. Fremtidens energisystem afføder nemlig muligheder, der går langt ud over rørledninger og kaempekabler. Den europaeiske udbygning af vedvarende energi er en grundlaeggende forudsaetning for, at vi kan blive ved med at skabe vaekst og velfaerd. Det er det, der gør, at danskerne også i fremtiden kan finde gode, grønne job. Baggrunden er dyster, men fremtiden er lysegrøn.