Ukraine-krig udløser dyrt sanktionshelvede

Skal den russiske militaermaskine rammes for alvor, kommer dansk erhvervsliv på dyrt overarbejde. Strammere sanktioner vil også gå ud over store vestlige samhandelspartnere.

Krigen i Ukraine har i sig selv vaeret et dyrt bekendtskab for danske virksomheder. Det handler ikke kun om energikrise, inflationschok, recessionsfrygt og geopolitiske spaendinger, der øger usikkerheden i verdensøkonomien. Det handler heller ikke kun om tab af de russiske aktiviteter, der for manges vedkommende er blevet afstået, lukket ned eller direkte overtaget af staten. Det har nemlig medført en fundamental aendring af måden at drive virksomhed på for at tilpasse sig en mere regionalt opdelt verdenshandel.

Mere robuste forsyningskaeder kommer med en pris. De strømlinede stordriftsfordele i en mere gnidningsfri globaliseret økonomi kan ikke laengere høstes. Afhaengigheden og dermed sårbarheden er blevet for stor. De højere forbrugerpriser kommer ikke kun fra chok i råvare- og energimarkederne. De er også et resultat af en tungere omkostningsstruktur for at gardere sig mod nye geopolitiske rystelser, der kan ryste leveringssikkerheden, driftsmodellerne og i sidste ende konkurrencekraften.

med blodig krig i Ukraine. Det kan lyde kynisk, men det er så småt blevet hverdag, og fokus er drejet over mod andre kriser. Den potentielt eskalerende konflikt i Mellemøsten optager flere spaltemillimeter, tvsendetid og podcastminutter. Men det gør det ikke mindre akut at forholde sig til den seneste udvikling i den økonomiske krig mod Rusland. Selvom den russiske økonomis overraskende staerke fremgang i både 2022 og 2023 kan forklares med overgangen til en krigsmaskine på bekostning af det civile erhvervsliv, står Rusland finansielt staerkere end ventet.

Det falder isaer de europaeiske regeringer

Nu er der gået to år

for brystet, der selv er i gang med at dreje deres statsbudgetter over mod en – på denne side af Anden Verdenskrig – hidtil uset militaer oprustning. Det er isaer nødvendigt med udsigten til et comeback i Det Hvide Hus til Donald Trump, der ikke lover Nato-beskyttelse til spareivrige lande i Europa. Det ene er at styrke sit eget militaer, men det kan måske vaere endnu mere effektfuldt at forsøge at svaekke den russiske trussel. Der er nemlig meget, der tyder på, at de første over 10 sanktionspakker mod Rusland ikke har haft den ønskede effekt.

Derfor skal der findes nye våben frem i den økonomiske kamp. Her skaerer meget intakte forsyningslinjer til russisk økonomi fra også vestlige allierede i øjnene. Det er ingen overraskelse, at handlen med Kina er boomet, da Rusland har vaeret tvunget til at finde nye leverandører, da europaeiske og amerikanske selskaber trak sig.

Dertil kommer, at også dansk eksport til isaer de russiske randstater er eksploderet. Det er blandt andet på denne måde, at russisk økonomi og den militaere produktionsmaskine får sine kritiske komponenter. Det giver god mening at forsøge at stoppe trafikken.

mellemmaend i Kirgisistan. Noget helt andet er at ramme navngivne erhvervsfolk og selskaber i Kina og Indien, der er meget store samhandelspartnere for dansk og europaeisk erhvervsliv. Reaktionerne har allerede vaeret voldsomme, og det får enkeltlande til at tøve med nye sanktioner. Selvom det kan vaere nødvendigt at optrappe den økonomiske krig, ser danske virksomheder ind i en endnu mere usikker fremtid. Det skyldes ikke mindst, at det alt andet lige bliver svaerere at skelne mellem venner og fjender.

Det betyder også, at de etiske og moralske dilemmaer i at gøre forretninger, indgå partnerskaber og foretage investeringer i mange lande bliver en svaer balance. Der vil i fremtiden vaere flere og flere gråzoner, hvor der er vaegtige argumenter for at holde sig vaek. Men på den anden side har danske erhvervsledere også en virksomhed, medarbejdere, leverandører, kunder og andre interessenter at taenke på. Det vil ikke altid – selv med de bedste intentioner – vaere nemt at gøre det rigtige.

Det er mere end nogensinde nødvendigt at genbesøge sine visioner og grundlaeggende vaerdier for i god tid at finde sit principielle ufravigelige ståsted. Det er ingen nem beslutning at stoppe sit salg til en kinesisk kunde på baggrund af en udokumenteret mistanke om videresalg til Rusland. Det vil altid vaere en balance. Isaer når man ved, at der altid er en konkurrent med faerre betaenkeligheder.

Men skal den økonomiske krig mod Rusland have en reel effekt, kommer det til at koste. Også for dansk erhvervsliv.

Et er at sanktionere

Meget tyder på, at de første over 10 sanktionspakker mod Rusland ikke har haft den ønskede effekt. SØREN LINDING

KOMMENTAR