Derfor kan nye fonde med superlav risiko udfordre bankerne
Efter flere år i skammekrogen vaelter pengene ind i pengemarkedsfonde og de superkorte obligationsfonde uden for Danmark. Nu er de på vej herhjemme.
Da Casper Fries ville placere sin aldrende mors opsparing i korte obligationer for at skaffe hende et højere afkast end i banken, fik han et chok.
Det var både dyrt og besvaerligt som privat at købe de korte obligationer, som skulle til. Han endte med at lade pengene blive stående i banken.
»Det gjorde det klart for mig, at der må vaere rigtig mange danskere, som ender med at tage til takke med en alt for lav rente. Og det bekraefter statistikken – danskerne har over 1.100 mia. kr. stående på almindelige bankkonti,« siger Casper Fries, medstifter af Tordenskjold Invest.
Tordenskjold Invest vil forsøge at tage kampen op med bankerne om danskernes opsparing med obligationsfonden Fairrente med meget lav risiko og et afkast efter omkostninger omkring 3,5 pct. med det nuvaerende renteniveau. Ifølge Finans’ oplysninger er andre på vej med lignende fonde.
Renten
Ifølge Mybanker er det bedste tilbud på opsparing uden binding eller minimumsindskud lige nu 3,15 pct. i Bank Norwegian.
Hvis man vil binde sin opsparing i en periode eller kan indskyde et større beløb, er det muligt af få 3-3,5 pct. i rente i flere banker.
Men hvis man ikke kan binde sin opsparing og måske blot sparer op gradvist, er der langt mellem tilbuddene. Bankerne tjener milliarder på danskernes lave indlånsrenter.
Og det har ifølge Bertil From, der står i spidsen for From Capital Management som rådgiver og forvalter for formuende investorer og fonde, givet et hul i markedet. Han har bl.a. en fortid som mangeårig finansdirektør for Lundbeck Fonden.
»Bankernes beslutning om kun i meget begraenset omfang at lade kunderne få del i den højere indlånsrente har givet mulighed for konkurrence. Ved at investere i sådan en fond får kunderne adgang til det samme marked som bankerne,« siger Bertil From.
Risikoen
Ifølge de nye PRIIPS-regler om risikomaerkning af investeringsprodukter til private investorer skal investorer i en risikoklasse 1-fond kunne leve med kursudsving på op til 0,5 pct. inden for et år.
Ens penge er ikke bundet, men der er en lille risiko for, at kursen er et nøk lavere, når man skal bruge sine penge.
Ellers har den store risiko for korte obligationsfonde altid vaeret afkastet efter omkostninger. I mange år var renten så lav, at pengemarkedsfonde og de superkorte obligationsfonde var totalt uinteressante for andre end udbyderne.
Men det seneste år fik de europaeiske pengemarkedsfonde ifølge Morningstar tilført mere end nogen anden fondstype, nemlig 196 mia. euro – over 1.450 mia. kr.
»Nu, hvor renten er steget kraftigt, og rentekurven ovenikøbet er invers, er situationen aendret. Og hvis bankerne holder fast i at give meget lidt af den korte rente
videre til indlånskunderne, vil den her slags fonde også kunne vaere alternativ til bankindlån, selv om renten skulle falde til 1,5 pct.,« vurderer Bertil From.
Direktør Karsten Hannibal fra Optimal Invest vender tomlen op for de korte fonde.
»Det kan vaere en måde at få en ordentlig rente på sin opsparing med meget lille risiko. Men man skal holde øje med renteudviklingen, så det bliver ved med at vaere en god forretning efter omkostninger, også selv om renten falder. Kan man leve med lidt større udsving i kurserne og har en investeringshorisont på mindst tre år, er blandede fonde med lav risiko også interessante,« siger han.
Bankerne
De superkorte fonde er skabt til at suge penge fra bankernes indlånskonti. Og mens flere kapitalforvaltere lige nu ser på mulighederne for at tilbyde helt korte obligationsfonde eller pengemarkedsfonde til private kunder, så skulle de store banktilknyttede investeringsforeninger ikke vaere iblandt dem.
BankInvest-gruppen opererer under BI Holding, som ejes af 39 pengeinstitutter.
Her har seniorporteføljeforvalter Christian Meyersahm beskaeftiget sig med rentemarkedet i mange år og vaeret med til at konstruere aktive obligationsfonde for BankInvest. Han fortaeller, at BankInvest ikke har fonde lavere end risikoklasse 2. En af dem er fonden Korte Danske Obligationer, hvor den samlede risiko svarer til et- til treårige obligationer.
Hans vurdering er, at det kan blive vanskeligt at skabe et merafkast i en risikoklasse 1-fond, hvor kurserne må svinge under 0,5 pct.
»Der er en risiko for, at man kommer til at saette sig mellem to stole ved at gå ned i risikoklasse 1. Som jeg ser det, er vi i graenselandet mellem indlån i en bank og investering med en kort horisont. Sådan en fond vil egne sig bedst til en investeringshorisont op til et år for penge, man ikke vil binde. Hvis man vil binde pengene et år, kan man typisk få nogenlunde den samme rente i en bank,« siger Christian Meyersahm.
Jan Roland Thomsen, som er den anden stifter af Tordenskjold Invest, medgiver, at lavrisikofonde ikke rummer de store muligheder for ekstra gevinster ud over den løbende rentetilskrivning.
»Hvis man har penge, man ikke skal bruge i mange år, er det nok ikke en risikoklasse 1fond, pengene skal anbringes i. Der er mulighed for at opnå et højere langsigtet afkast ved at tage mere risiko. Men skal du bruge pengene til at lave køkken med i løbet af det naeste halve år – eller skal du som pensionist løbende leve af pengene, så du ikke vil binde dem – kan fonden vaere oplagt,« mener Jan Roland Thomsen.