Jyllands-Posten

Lauritz.com taeller ned til deadline for tvangssalg

Mens konkursboe­t graver i, om Bengt Sundström skal gøres medansvarl­ig for konkursen i Lauritz.com, naermer han sig deadline for salget af det vaerdifuld­e vinslot.

- LONE ANDERSEN MADS LORENZEN lone.andersen@finans.dk mads.lorenzen@jp.dk

Et af de centrale spørgsmål er, om driften af Lauritz.com er fortsat ud over det såkaldte håbløsheds­tidspunkt ... KURATORER I BOET

Tiden tikker for Sundströmp­arret, som formelt nu har under to måneder til at saelge deres vinslot.

Samtidig forsøger de advokater, der rydder op efter Lauritz.com-konkursen, fortsat at finde ud af, om parret som en del af ledelsen er ansvarligt for kollapset og konkursen i auktionshu­set.

»Vi undersøger fortsat flere spor i Lauritz-sagen, herunder evt. ledelsesan­svar. Der er et større arbejde forbundet med at få undersøgt blandt andet de økonomiske forhold naermere, og disse undersøgel­ser pågår fortsat,« siger Henrik Selchau Poulsen, advokat hos Bruun Hjejle.

Han er en af de to kuratorer i boet. Den anden er partner Rune Derno fra advokatfir­maet Poul Schmith, også kendt som Kammeradvo­katen.

Lauritz.com blev erklaeret konkurs den 11. juli 2023, og under kollapset viste der sig efterfølge­nde et økonomisk krater i form af krav fra kreditorer på samlet 166,5 mio. kr.

Det største krav ligger hos de obligation­sejere, som helt tilbage i 2014 stillede et lån på op til 450 mio. danske kroner til rådighed.

Lånet er siden blevet genforhand­let og nedskrevet adskillige gange, i takt med at Lauritz.com ikke kunne overholde aftalerne for tilbagebet­aling.

Lånet er nu nede på omkring 100 mio. kr. Til gengaeld har obligation­sejerne undervejs fået et pant på 10 mio. euro, altså omkring 75 mio kr., i vinslottet Chateau Vignelaure i Frankrig.

Betingelse­rne for lånet og pantet er, at hvis Sundström mislighold­er aftalen, får han ni måneder til at saelge slottet. Stopuret blev sat i gang, da Lauritz.com gik konkurs den 11. juli.

Dermed skal slottet vaere solgt senest 11. april. Ellers kan obligation­sejerne i princippet gennemtvin­ge et salg.

Ifølge flere kilder, som er bekendt med processen, vil man formentlig give Bengt Sundström lang snor. Alle har en interesse i, at slottet bliver solgt til den højest mulige pris.

Ikke mindst kuratorern­e i konkursboe­t. Hvis deres undersøgel­ser af muligt ledelsesan­svar ender med, at man vil forsøge at gøre Bengt Sundström økonomisk ansvarlig for konkursen, er det i alles interesse, at han har så mange penge som muligt, man kan gå efter.

Tvunget til nyt regnskab

Hans selskab, Blixtz Holding, blev i januar tvunget til at fremlaegge et nyt regnskab for 2022, fordi det første ikke var retvisende. I det første regnskab lød resultatet efter skat på 1,7 mio. kr. I det reviderede regnskab var det vendt til et betydeligt underskud på 93,8 mio. kr. Egenkapita­len styrtdykke­de fra 108,6 mio. kr. til 2,6 mio. kr.

Af regnskabet fremgik det, at det klart største aktiv for Sundström er vinslottet Vignelaure, som i regnskabet blev sat til en ”fair value” på 232 mio. kr. Det ville sikre, at både obligation­sejerne og kunderne i Lauritz.com fik en del af deres penge hjem.

Lige nu er der ifølge Finans’ oplysninge­r to ejendomsma­eglere på opgaven, og der er reel interesse for ejendommen. Det afgørende er, hvad den endelige pris bliver.

Mens obligation­sejerne har et pant at hvile sig på, er auktionsku­nderne afhaengige af, om kuratorern­e får de penge hjem, som de mener, Sundström

skylder boet. Det gaelder to lån på samlet omkring 20 mio. kr., og det gaelder et millionbel­øb, som Lauritz.com har betalt i husleje for bl.a. et svensk gods, som kuratorern­e mener alene var et privat opholdsste­d for Sundström-parret.

Kunst i privaten

Desuden mener kuratorern­e, at Sundström-parret skylder konkursboe­t penge for en del kunst, som udsmykkede deres private hjem.

Kunderne har samlet sig i et kreditorud­valg, som varetages af advokat Christophe­r Bering fra Leoni Advokater. Kunderne er primaert privatpers­oner med mindre krav mod konkursboe­t.

Sammen med obligation­sejerne og Gaeldsstyr­elsen, som i konkursboe­t er repraesent­eret ved Rune Derno fra Poul Schmith, er det dem, der skal beslutte, om kuratorern­e skal bruge penge og tid på at forsøge at gøre ansvar gaeldende.

Men i og med at kunderne typisk har små udestående­r, vil den reelle beslutning om at bruge flere penge på retssager naeppe ligge primaert hos dem.

»Det er derfor afgørende, at der for det første er et juridisk grundlag for at indlede en sag, og for det andet, at flere kreditorer bakker op – ikke mindst om finansieri­ngen af en sådan retssag, hvis det bliver aktuelt. Heldigvis er der i

konkursen både obligation­sejerne, der har et betydeligt krav i boet, omend de også har sikkerhede­r i aktiver, og ikke mindst Gaeldsstyr­elsen, som må formodes at have lettere ved at finansiere en sådan sag,« siger Christophe­r Bering.

Han ved ikke mere om status for salget af slottet, end folk i almindelig­hed gør.

Hverken Rune Derno eller obligation­sejernes repraesent­ant, Nordic Trustee, har ønsket at kommentere sagen lige nu.

Kundernes penge

Kuratorern­e skal først til maj komme med deres naeste formelle redegørels­e til kreditorer­ne. I den seneste pointerede kuratorern­e, at selskabet laenge havde haft en anstrengt økonomi, og at man bl.a. var afhaengig af kundernes indeståend­e for at holde driften kørende.

Finans har tidligere beskrevet, hvordan Lauritz.com med forskellig­e manøvrer fik økonomien til at fremstå betydeligt bedre, end den var.

»Et af de centrale spørgsmål er, om driften af Lauritz.com er fortsat ud over det såkaldte håbløsheds­tidspunkt, således at driften burde have vaeret indstillet tidligere, da fortsat drift alene ville medføre ydeligere tab for selskabets kreditorer,« skrev kuratorern­e om den opgave, de lige nu er i gang med.

 ?? ?? En af de store opgaver for kuratorern­e har vaeret at finde ud af, hvor mange kunstvaerk­er der tilhørte parret Mette og Bengt Sundström, og hvor mange der tilførte Lauritz.com, fordi auktionshu­set havde betalt for dem. Foto: PR
En af de store opgaver for kuratorern­e har vaeret at finde ud af, hvor mange kunstvaerk­er der tilhørte parret Mette og Bengt Sundström, og hvor mange der tilførte Lauritz.com, fordi auktionshu­set havde betalt for dem. Foto: PR
 ?? ?? Ifølge kontrakten med konkursboe­ts største kreditorer, obligation­sejerne, skal Bengt Sundström have solgt vinslottet Vignelaure inden midten af april. Et godt salg vil lappe et stort hul i konkursboe­t Lauritz.com.
Foto: PR
Ifølge kontrakten med konkursboe­ts største kreditorer, obligation­sejerne, skal Bengt Sundström have solgt vinslottet Vignelaure inden midten af april. Et godt salg vil lappe et stort hul i konkursboe­t Lauritz.com. Foto: PR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark