Pension er som affaldssortering: Undgå at smide penge i en forkert container
Fradragsbegraensningen på ratepensioner er et udtryk for formynderi, da politikerne må forvente, at vi ikke kan finde ud af at disponere vores egen pension.
Det er lige så let at fare vild i pensionsreglerne som i de sorteringssultne affaldscontainere, der er drysset ud over gader og boulevarder i de store byer og i de mange herregårdsstensbelagte indkørsler i de mindre byer.
De sorte arkitektoniske pletter har formindsket fortovsarealet, så gangstativsafhaengige må prøve lykken på asfalten og bil nr. to leve et usikkert liv på vejen med indbygget ridserisiko.
Det giver i høj grad mening at sammenligne affaldssortering med pensionsopsparing. At en pizzabakke ikke laengere må have en aeggebakke som registreret partner i samme container, gavepapir er udelukket fra samvaer med kontorpapir, og bobleplast er blevet familiesammenført med yoghurtkartoner, giver lige så lidt mening som indbetalingsreglerne på en aldersopsparing.
Langt de fleste fra 60’erne og opefter har med garanti fundet ud af, at pensionsreglerne er komplicerede. Jeg indestår for, at vi dermed deler skaebne med mange ansatte i pensionsselskaberne. Det er ikke deres ansvar, det er politikernes. Den politiske forståelse for, at pensionsaendringer skal vaere langsigtede, er ikke til stede.
Det er vi nødt til at tage alvorligt, ellers kommer det til at koste i den sidste ende. Jo tidligere vi åbner brevene fra pensionsselskaberne i eBoks, desto bedre.
Det gaelder ikke mindst topskatteydere. Den måske besynderlige forklaring er, at de har fået og vil få endnu flere skattelettelser. For indtaegter i lønintervallet 618.000 til 750.000 kr. om året vil topskatten blive halveret fra 15 til 7,5 pct. Det er ubetinget glaedeligt, men det betyder, at fradragsmulighederne bliver knap så attraktive.
Det bør animere til at indbetale, mens fradraget stadig er højt.
Det ekstra pensionsfradrag er en så attraktiv bonus, at topskatteydere får 10.000 kr. på pensionsopsparingen ved reelt selv at betale 4.000 kr.
Fradraget er i år på maksimalt 80.600 kr. Har du mindre end 15 år til folkepensionsalderen, er fradraget 32 pct., har du mere end 15 år, er satsen 12 pct.
derfor vaere ekstra opmaerksomme på at udnytte hele fradraget, opfordrer revisionsselskabet, BDO. Her undrer man sig over, at ikke alle topskatteydere gør det. Denne opfordring er også relevant at sende videre til yngre, der betaler topskat. Topskattegraensen er i år 588.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidraget, der reelt er en bruttoskat.
Af en grund, som jeg ikke forstår, besluttede Folketinget for nogle år siden at begraense fradragsretten for ratepensioner. I år kan man fratraekke maksimalt 63.100 kr. Tidligere var der fuld plade på fradraget. Alle, der har råd, bør fylde helt op til den maksimale graense, da ratepensioner giver langt større fleksibilitet.
Arvereglerne for ratepensioner er også lige til at gå til. Vil man sikre, at arvingerne får resterne af livrenten, skal man tegne en form
Isaer seniorerne bør
for forsikring, der i mange tilfaelde forringer livrenten markant.
Fradragsbegraensningen på ratepensioner er et udtryk for formynderi, da politikerne må forvente, at vi er så dumme, at vi ikke kan finde ud af at disponere vores egen pension, uden at den slipper op før tid. Dette harmonerer dårligt med, at man kan få sin ratepension udbetalt over 30 år, hvis man vil.
Formynderiet går igen, når det drejer sig om aldersopsparingen. Der er ikke fradrag for indbetalingerne og til gengaeld ikke skat af udbetalingerne. En anden ubetinget fordel er, at den ikke modregnes i de fleste offentlige ydelser.
Men først syv år inden pensionsalderen må man betale beløb ind af en vis størrelse, knap 59.000 kr. I årene forud må man kun indbetale 9.100 kr. Spørg mig ikke, hvorfor. Det betyder i hvert fald, at renters rente-effekten ikke slår igennem for alvor.
Fradragsbegraensningen på ratepensioner er et udtryk for formynderi, da politikerne må forvente, at vi er så dumme, at vi ikke kan finde ud af at disponere vores egen pension, uden at den slipper op før tid.
også en faelde, som skattemyndighederne tager sig godt betalt for. Den klapper, hvis du kommer til at indbetale for meget. I så fald er afgiften 20 pct.
Der er dog en mulighed for at minimere skaden.
Hvis du året efter overfører beløbet over beløbsgraensen til en fradragsberettiget pensionsordning, reduceres afgiften til 4 pct. Samme straf gaelder, hvis du allerede er begyndt at traekke penge fra andre pensionsordninger. I så fald må du maksimalt indbetale 9.100 kr. Hvor mange kender disse regler?
Reglerne betyder, at yngre på arbejdsmarkedet må have svaert ved at tage den opsparingsform alvorligt. For dem giver det i højere grad mening at spare op via en aktiesparekonto. I dag må man indbetale maksimalt 135.900 kr. Afkastet beskattes med 17 pct.
I aldersopsparingen er
langt mere følsom over for økonomiske udsving, og skulle man få akut brug for flere penge – det kan vaere ved arbejdsløshed, skilsmisse eller bolighandel – kan man bare haeve hos sig selv uden skrammer. Det kan man ikke på sin aldersopsparing. Haever man i utide, skal man betale en strafafgift på 20 pct.
Jeg har i flere år ment, at pensionsreglerne traenger til en grundig revision. De er uoverskuelige, og det øger risikoen for, at vi begår dyre fejl.
Mange af reglerne og begraensningerne hører simpelthen hjemme i containeren med ”farligt affald” på den lokale genbrugsstation.