HVAD ER GOD KUNST?
For snart en del år siden tog jeg faergen til Fanø for at interviewe Johnny Madsen.
Ikke for at tale om musik. Den samtale havde jeg ingen forudsaetninger for at tage. Jeg staevnede ud fra Esbjerg, fordi den langhårede musiker havde vekslet sit liv som rockstjerne til et fritidsjob og var blevet kunstmaler på fuldtid.
Forhistorien var ligesom alt andet i Johnny Madsens liv renset for planlaegning.
I 2002 var han og hans davaerende kone, billedkunstneren Margit Enggaard Poulsen, blevet ringet op af online-auktionshuset Lauritz.com, der ville have parret til at udstille som månedens kunstnere. Malerierne blev revet vaek, de fleste til langt over vurderingen, og i løbet af en måned havde et par hundredtusinder vaeret forbi hjemmesiden for at se på Madsens kunst.
Og så var det, at musikeren var blevet skilt, og kort efter ringede han til sin gode ven, Jens Richard Pedersen, der ejede Hotel Royal i Aarhus, og bad om at få lov til at leje en af hotellets suiter i en måned, så han kunne få ro til at male.
»Da jeg blev skilt, var jeg klar over, at jeg ikke måtte slå mig på flasken. Hvis jeg skulle ud af krisen, var disciplin eneste udvej. Så jeg stod midt i et hotelvaerelse, der var rullet ind i plastic, og malede, som havde fanden stukket mig bagi. Og hold op, hvor det hjalp,« som Madsen fortalte dengang.
samtalen ind på det spørgsmål, der altid lurer i baghovedet, når man sidder over for en kunstner:
Hvad er god kunst?
Madsen svarede instinktivt:
»Der findes ikke god eller dårlig kunst. Enten er det kunst, eller også er det ikke. Kunst er det rum, som eksisterer mellem mennesket og Vorherre, og når du er derude, er du ikke i tvivl. Det er ligesom med forelskelse. Det er svaert praecist at saette ord på, hvad det er for noget, men når du er forelsket, er du heller ikke i tvivl.«
I dagens interview i JP Bøger forholder den danske tegner HuskMitNavn sig ikke til, hvad god kunst er.
Men, som han siger, så befinder alt for meget kunst sig alt for langt vaek fra vores liv:
»Måske er det derfor, mange forlader kunstudstillinger efter 10 minutter. Det kender jeg i hvert fald fra mig selv.«
Af samme grund insisterer den bogaktuelle kunstner på at traekke hverdagslivet ind i kunsten, så vi slipper for at se på den strøm af virkelighedsfjerne motiver, vi ofte møder, når vi går på museum.
Som journalist Kasper Schütt skriver i dagens interview, så er interessen for blomstervaser fra 1800tallet måske på retur?
Senere drejede
Alt for meget kunst befinder sig alt for langt vaek fra vores eget liv.
Men apropos blomstervaser fra fjerne århundreder, så fortalte Johnny Madsen, at han på maleren Vincent van Goghs 100-års dødsdag havde taget flyveren til Amsterdam, hvor de havde samlet alle hollaenderens vigtigste vaerker.
Køen ind til museet var lang som en lørdag med influenza. Indenfor solgte de van Gogh-tyggegummi, van Gogh-håndklaeder og van Gogh-kaffekopper, og Madsen taenkte stille for sig selv, at det var godt, manden med stråhatten ikke selv oplevede det.
»Det var ren tivoli, men da vi endelig blev sluppet ind, tog kunsten over. Jeg gik rundt i hans billeder i slowmotion, det var en mageløs oplevelse. Når van Gogh er bedst, er han jo mundskaenk for Vorherre.« Sådan er det. Kunst er altid en smagssag.
God laeselyst!