»Alle er enige: Grønland skal vaere med«
Den 14. november 2023 var en historisk dag: Her tilsluttede Grønland sig Paris-aftalen. Aftalen regnes for en af historiens vigtigste klimaaftaler, men Grønland er blandt de sidste nationer til at skrive sig på deltagerlisten. I dette interview fortaeller
Optakten til, at Grønland tilslutter sig Paris-aftalen har vaeret forholdsvist langtrukken med en del uenighed blandt grønlandske politikere. Set fra dit perspektiv, hvorfor har det taget så lang tid for Grønland at traeffe den her beslutning?
»Det er rigtigt, at det har vaeret et langt forløb op til den her beslutning, men det er vigtigt at forstå konteksten. Det var tilbage i 2016, at man fra grønlandsk side besluttede, at man ikke ønskede at vaere en del af Paris-aftalen. Man havde gjort sig nogle dårlige erfaringer med Kyoto-aftalen, som Grønland tilsluttede sig i en rammeaftale med Danmark. På davaerende tidspunkt havde Grønland ikke selvbestemmelse over sin klimapolitik. Derfor blev vi omfattet af den danske ratifikation. Kyoto-aftalen var på mange måder ikke en god oplevelse for Grønland. Det var en erfaring med en global klimaaftale, hvor vi ikke selv kunne bestemme, hvordan vi ville begraense vores udslip af drivhusgasser eller i hvilket tempo. Vi skulle reducere vores udledning af drivhusgasser med 8 pct. fra 1990-niveauet frem mod 20082012. Det lykkedes faktisk at opnå en reduktion på 6 pct., og resultatet var så, at vi skulle betale en bøde til Danmark. Hele forløbet omkring Kyoto-aftalen gjorde, at vi fra grønlandsk side havde et behov for at vaere mere påpasselige omkring, hvad vi gik ind til med Paris-aftalen, og i hvilket omfang aftalen ville komme til at haemme Grønlands udviklingsmuligheder. Derfor har det taget lang tid at nå til enighed om den her beslutning. Også på tvaers af de grønlandske partier.«
Hvorfor er ”lige nu” det rigtige tidspunkt for Grønland at tilslutte sig Paris-aftalen?
»Hvis vi sammenligner med Kyoto-aftalen, står Grønland i en helt anden situation i dag. Der er blevet lavet en omfattende advokatundersøgelse, som fastslår, at den grønlandske klimapolitik er et grønlandsk anliggende. Det er os, der bestemmer over, hvordan vi vil nå i mål. Vi håber stadigvaek at kunne lave en samarbejdsaftale med Danmark om Paris-aftalen, men vi saetter selv rammen. Den grønlandske klimapolitik er vores ansvar, og det er en stor forskel sammenlignet med tidligere. I perioden fra april 2022 til januar 2023 har Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø udarbejdet en konsekvensanalyse, som både viser, hvordan Paris-aftalen kommer til at påvirke Grønland, og hvordan det grønlandske samfund kan reducere sit klimaaftryk i henhold til de målsaetninger, der er formuleret i Paris-aftalen. Analysen viser, at det er det rigtige for Grønland at gå ind i Paris-aftalen. At vi kan løfte de forpligtelser, der er i Paris-aftalen, men uden at haemme udviklingen i den grønlandske økonomi og det grønlandske samfund. Efter dét stod klart, var der jo i virkeligheden ikke saerligt meget betaenkningstid. Grønland har enstemmigt tilsluttet sig Paris-aftalen. Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at det ikke er, fordi Grønland ikke har villet gøre en indsats for klimaet. Tvaertimod. Vi er et af de lande i verden, som mest tydeligt kan se, hvordan klimaet forandrer sig, og de problemer, det medfører. Derfor skal vi vaere med i Paris-aftalen. Det er det eneste rigtige. Vi har vaeret i kontakt med repraesentanter fra fiskerisektoren, turisme, arbejdsgiverforeningen og flere andre parter. Alle er enige: Grønland skal vaere med.«
Hvordan vil tilslutningen til Paris-aftalen påvirke de økonomiske udviklingsmuligheder i Grønland? Fiskeri fylder naturligvis meget i den grønlandske økonomi, men der er også store forventninger til eksempelvis turisme og naturressourcer. Det er tre områder, som umiddelbart godt kunne blive påvirket af en klimaaftale.
»Det var også bekymringen, men Paris-aftalen er struktureret på en anden måde end eksempelvis Kyoto-aftalen. Med Paris-aftalen kan vi i højere grad selv bestemme, hvorfra vores reduktionsbidrag skal komme. I Grønland skal meget af vores indsats vaere fokuseret omkring at få udfaset fossile braendsler til fordel for vandkraft. Vandkraft er et område, vi har et kaempestort potentiale indenfor. Vi har en plan om at blive selvforsynende med energi fra vandkraft. Det er en omvaeltning, som selvfølgelig også kommer til at påvirke de her store sektorer i Grønland, som skal omstilles til at bruge grøn energi i stedet for fossile braendsler. Fiskeri og turisme for eksempel. Men det ser vi som en helt naturlig udvikling og dybest set en nødvendighed. Det vigtige, for os er, at vi selv kan bestemme, hvordan vi vil komme i mål med vores reduktioner.«
Fiskeri er en hjørnesten i Grønlands økonomi. Hvordan forventer I, at tilslutningen til Paris-aftalen kommer til at påvirke alle de grønlaendere, som arbejder med fiskeri?
»Det er ikke nogen målsaetning at begraense fiskerierhvervet i Grønland, men at gøre fiskeriet mere baeredygtigt. Eksempelvis ved at udskifte fossile braendsler med grøn energi. I øvrigt er det vigtigt at vaere opmaerksom på, at fiskeri er Grønlands største eksportsektor, og de lande, vi saelger til, er i forvejen tilsluttet Paris-aftalen. Allerede i dag skal grønlandske virksomheder indenfor fiskeriet leve op til bestemte krav om baeredygtighed fra sine eksportmarkeder. Så det er ikke en helt ny virkelighed. Faktisk forventer vi, at det kan gøre nogle ting nemmere for grønlandske virksomheder, eksempelvis inden for fiskeri, at vi nu er en del af Paris-aftalen. Det er også vigtigt, at vi ikke ser et modsaetningsforhold mellem at gøre noget for klimaet og fiskerierhvervet for eksempel. Klimaforandringer og temperaturstigninger i havet har allerede store negative effekter for dele af fiskeriet i Grønland. Grønland er i saerlig grad udsat for klimaforandringer, og det rammer selvfølgelig også erhvervslivet.«
Hvad er du egentlig mest tilfreds med, i forhold til at Grønland nu har tilsluttet sig Paris-aftalen?
»Jamen, først og fremmest mener jeg, at alle lande, uanset befolkningstal og landets størrelse, har en forpligtelse til at agere baeredygtigt og forholde sig til klimaet. Og for Grønland, som er et land, hvor vi i høj grad oplever konsekvenserne af klimaforandringer, er det livsnødvendigt, at der sker noget på den her front. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu tager vores plads ved bordet og opsøger indflydelse. Det gør man ved at deltage. Herudover vil det skabe en masse muligheder for Grønland i forhold til at samarbejde med andre lande og få adgang til nogle af de midler, som skal til for at flytte Grønland i en mere baeredygtig retning. Vores indtraeden i Paris-aftalen åbner en masse døre i forhold til at accelerere vores klimaindsats. Det er meget positivt.«
Hvad er naeste skridt for Grønland i forbindelse med Paris-aftalen?
»Nu skal den grønlandske regering i gang med at udvikle en klimastrategi. Den skal, i grove traek, indeholde vores klimamål i henhold til Paris-aftalen og samtidig fastlaegge en plan for, hvordan Grønland kan opnå økonomisk vaekst ved siden af den grønne omstilling. Udviklingen af klimastrategien kommer til at traekke på erfaringer og input både fra virksomheder og borgere og resten af det grønlandske samfund. Og så skal vi fastsaette de nationalt bestemte bidrag (NDC), der indeholder klimamål for hver sektor, og som skal indsendes til UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change, red.). Vi håber, at alt det her kan gennemføres på 2-3 år og vaere klart senest i 2030.«