»Turismen påvirker alt. Økonomien, men også landet, byen og havet«
Turismen i Grønland slår rekorder, men hvor efterlader de mange gaester landets unikke natur og kultur?
BJeg har selv oplevet at besøge Ilulissat Isfjord, hvor vi sejlede ind i det her fantastiske, frosne univers, hvor der bare er helt, helt stille, og så lige pludselig kommer der en drone drønende ind over hovedet på os. Den larmer jo ad h... til.
aeredygtig turisme. Man kan godt forestille sig en driftig erhvervsdrivende få grå hår af sådan et udtryk. Nu skulle der endelig hives en masse turister ind over graensen. Tjenes nogle penge. Og så skal det pludselig vaere baeredygtigt? Underforstået: Vaeksten må ikke blive ”for” voldsom.
Billedet er måske en smule karikeret, men faktum er, at Grønland som turistdestination lige nu befinder sig et sted mellem to stole: På den ene side har man et stort ønske om at kunne diversificere sin økonomi, gøre sig mindre afhaengig af fiskeriet og få nogle flere indtjeningskilder at basere sin samfundsudvikling på. I den sammenhaeng er turismen et af de nye økonomiske ben, man har allerstørst tiltro til. På den anden side er netop den uberørte natur og den saeregne arktiske kultur noget af det, som grønlaenderne er allermest stolte af. Man vil for alt i verden undgå at havne i såkaldte ”islandske tilstande”, med henvisning til at naboerne østpå for en håndfuld år siden blev så massivt overrendt, at det begyndte at udgøre en trussel mod vulkanøens natur.
Her er Grønland ikke helt endnu, forklarer Carina Ren. Hun er lektor og ph.d. ved Aalborg Universitet og leder af AAU Arctic (Aalborg Universitets forskningsplatform for arktisk forskning). I sit akademiske virke har hun i en årraekke beskaeftiget sig med Grønland og krydsfeltet mellem turisme og baeredygtighed. Også vigtigt i denne sammenhaeng: Hun har boet en årraekke i Grønland og flere gange besøgt landet som forsker og som turist. Personligt frygter hun at miste ”stilheden” i Grønland, hvis turismen får lov til at gå sin helt egen uregulerede og ureflekterede bersaerkergang.
»Jeg har selv oplevet at besøge Ilulissat Isfjord, hvor vi sejlede ind i det her fantastiske, frosne univers, hvor der bare er helt, helt stille, og så lige pludselig kommer der en drone drønende ind over hovedet på os. Den larmer jo ad h... til. Det ødelaegger meget af øjeblikket, men det, der er endnu vigtigere, er selvfølgelig, hvordan de lokale oplever turismen. Jeg har vaeret med til at lave fremtidsvaerksteder i Nuuk, hvor vi spurgte borgerne, om hvad de mest frygtede at miste ved den stigende turisme. De svarede, at de er bange for at miste stilheden og det at have fjorden ”for sig selv”,« siger Carina Ren.
Ja tak til forbehold
Lad os lige få nogle fakta på plads: Er det overhovedet rigtigt, at turismen i Grønland buldrer frem? Svaret er ja, mere eller mindre. Der sker noget i de her år med turismen i Grønland. Der er stadigvaek langt til de islandske skraekscenarier, men stigningen er til at tage og føle på. Fra 20172019 var der mellem 262.793 hotelovernatninger og 264.830 hotelovernatninger om året i Grønland. Det fremgår af tal fra Grønlands Statistik. I 2020 og 2021 faldt antallet af hotelovernatninger markant som følge af pandemien, men i 2022 var antallet af hotelovernatninger steget til 360.398. Tallene fra 2023 er endnu ikke offentliggjort, men de forventes at tage endnu et bump op. Hvis man også laegger den stigende krydstogtturisme oveni, er tendensen klar: Der er flere turister i Grønland end tidligere.
Men bør man vaere bekymret? »Jeg er i virkeligheden pragmatisk. Turisme er en kaempestor potentiel indtjeningskilde for det grønlandske samfund. Selvfølgelig skal Grønland have turisme. Den vigtige diskussion er, hvordan Grønland får en bedre turisme, end den vi har set andre steder i verden, og som tager hensyn til miljøet og lokalbefolkningen,« siger Carina Ren.
Hun forklarer, at turistindustrien traditionelt er styret af et ”heads on beds”-mantra. Her er flere og mere altid bedre. Den tankegang skal udfordres, mener Carina Ren. ”Bedre turisme” i stedet for ”mere turisme”. Turismen i Grønland skal udvikles kommercielt, men det skal vaere med lokal inddragelse og respekt for miljøet. Turismen skal vaere praeget af en »vaerdibaseret og reflekteret vaekstforståelse«. Sådan formulerede deltagerne en vej frem for turismen i Grønland, da over 100 private og offentlige turismeaktører var samlet i Nuuk til konferencen ”Towards Better Tourism” i starten af 2023.
Sammenligning med Svalbard
Ifølge Carina Ren har det grønlandske samfund, i form af turistorganisationer, politikere og erhvervslivet, udvist en god forståelse for det sociale aspekt i baeredygtig turisme. Indtil videre i hvert fald. Det har vaeret en prioritet at inddrage lokale borgere i de beslutninger og forretningsmuligheder, turismen fører med sig.
» Grønland har vaeret gode til at sørge for, at mange af de virksomheder, der udspringer af turismen, er lokalt ejet, og der er lokale guider og den slags. Det har man fra starten af vaeret opmaerksom på og arbejdet for at sikre,« siger Carina Ren.
Til gengaeld er det område, man med en samlet betegnelse kunne kalde for ”miljøregulering”, en smule underprioriteret. Carina Ren har i sin forskning draget paralleller mellem Grønland og en anden populaer arktisk turistdestination, nemlig Svalbard. Sidstnaevnte er langt foran Grønland målt på lovgivning, som skal beskytte naturen og miljøet mod de skadelige konsekvenser af masseturisme.
»Det er ret interessant, for i Grønland har man vaeret meget opmaerksom på de sociale omkostninger ved turisme. Som eksempel har der vaeret rigtig meget debat omkring den øgede krydstogtsturisme og inddraget bekymringer fra lokale, som føler sig presset over de store krydstogtskibe. Det er den sociale baeredygtighed, der fylder. I Svalbard har man til gengaeld formuleret den staerke, og nogle vil sige strenge, miljølovgivning, som naermest stiller spørgsmål ved, om der overhovedet skal drive turisme i Svalbard. Derfor ser vi også, at noget af den krydstogtturisme, der har vaeret på Svalbard, rykker til Grønland, fordi det er et sted med en lignende natur og mildere miljølovgivning,« siger Carina Ren.
Hun mener derfor, at en stor opgave for Grønland i de kommende år bliver at formulere den lovgivning, som skal beskytte natur og klima. Det er en kompleks proces i et geografisk enormt land med store regionale forskelle.
»Der er jo utrolig mange forskelligartede problemstillinger over hele Grønland. Mange forskellige tekniske forhold. Hvordan holder man naesten styr på det hele? Det er en kaempe opgave i forhold til lovgivning i Grønland,« siger Carina Ren.
CARINA REN, Lektor og ph.d. ved Aalborg Universitet og leder af AAU Arctic
Narhvaler og krydstogtskibe
Netop miljølovgivning bliver den naeste store udfordring for den baeredygtige turisme i Grønland. Nogle områder har akut behov for en form for regulering, hvis miljø og turisme skal kunne trives side om side med hinanden.
»Havmiljøet, for eksempel, er et område, hvor der skal ske noget. Der er nogle helt åbenlyse udfordringer i forhold til at få plante- og dyreliv i havet til at sameksistere med de store krydstogtskibe, der kommer til Grønland i de her år. Det har eksempelvis enorme konsekvenser for de grønlaendere, som lever af fiskeri og fangst, for eksempel på østkysten og i Nordgrønland. Eksempelvis er narhvalen et utroligt støjsensitivt dyr, hvordan skal den leve sammen med krydstogtskibe? Selv om Grønland er et kaempestort land, er der allerede på det her stadie af turismeudviklingen i Grønland nogle erhverv, som begynder at støde ind i hinanden,« siger Carina Ren.
Hun er derfor spaendt på, hvor hurtigt og effektivt Grønland kan vedtage den nødvendige miljøregulering.